Indtil 2022 var The Tavistock Centre Englands eneste klinik for behandling af mindreårige med kønsdysfori. Patienter med kønsdysfori føler et stærkt ubehag ved deres medfødte køn og ønsker derfor ofte at skifte køn.
Centeret lukkede i efteråret som konsekvens af en stærkt kritisk rapport, der var bestilt af det engelske sundhedsvæsen og forfattet af den tidligere formand for sammenslutningen af engelske børnelæger, Hillary Cass. Af rapporten fremgår blandt andet, at klinikken var præget af:
“...en mangel på konsesuskultur og åben diskussion om køn og kønsdysfori og derfor også om den rette kliniske behandling. Fordi deres tilbud har udvidet sig hurtigt i takt med en stigende efterspørgsel, er den kliniske tilgang og servicedesignet ikke blevet underlagt normal kvalitetskontrol,” står der blandt andet.
Derudover kritiseres klinikkens praksis med at give de såkaldte stophormoner. De sætter puberteten i stå, så biologiske drenge ikke udvikler skægvækst og dybere stemme, mens det forhindrer biologiske piger i blandt andet at udvikle bryster.
Men man kender ikke langtidsskadeeffekterne, og klinikken har ikke indsamlet data.
Mentale problemer blev overset
England har i lighed med andre vestlige lande oplevet en stærkt stigende tilgang af mindreårige, der ønsker at skifte køn. I 2021 blev 5000 børn henvist til Tavistock-klinikken, mens tallet ti år forinden var blot 250.
Tidligere Tavistock-ansatte fortæller om en en kultur, hvor kritiske spørgsmål blev mødt med anklager om transfobi. Klinikken har praktiseret “gender affirmation.” Det vil sige “kønsbekræftende” behandling. Det kan oversættes til, at hormoner primært ordineres i henhold til barnets ønske om at skifte køn.
Efter skandalen begyndte at rulle, er mange tidligere patienter stået frem. Keira Bell fik stophormoner og testosteron som 16-årig. I dag har hun fortrudt sit kønsskifte og mener, at klinikken skulle have stillet flere kritiske spørgsmål.
"Jeg gennemgik en masse som teenager. I virkeligheden trængte jeg til terapi for alt det, jeg havde været igennem. Der skal først og fremmest være psykologisk hjælp,” sagde hun til BBC Radio4.
Hendes vidneudsagn er i tråd med rapporten konklusioner. Et af kritikpunkterne er, at andre mentale problemer, blandt andet autisme og depression, blev ignoreret til fordel for kønsidentitet, der blev set som eneste årsag til børnenes problemer.
Andre tidligere partienter hævder, at de ikke blev informeret om negative bivirkninger. Mange fortæller desuden, at de fik den opfattelse, at ingen virkninger var permanente. Men der er ingen vej tilbage, når først sædkvaliteten er ødelagt hos mænd, eller at kvinders stemmer er blevet dybere som følge af hormonbehandling.
Med lukningen af Tavistock er en ny og markant mere forsigtig tilgang til hormonbehandling blevet anlagt i England. Nye retningslinjer anbefaler, at man venter med at ordinere stophormoner, til den unge er 16 år, grundet “manglende viden om skadelige effekter”.
Behandlingen af børn med kønsdysfori er nu henlagt til regionale hospitaler under tæt samarbejde med psykiatrien.
Danmark beholder retningslinjer
Englands vending mod en mere forsigtig tilgang i behandlingen af mindreårige med kønsdysfori er en del af en større tendens.
I 2020 forkastede Finland hormonbehandling som den primære behandlingsmetode af børn med kønsdysfori til fordel for psykoterapi. Også nye franske retningslinjer opfordrer til tilbageholdenhed med hormonbehandling til børn med henvisning til potentielle skadelige bivirkninger.
Kontrast har tidligere beskrevet, hvordan Sverige helt har lukket for kønsskiftebehandling af børn under 18. Kontrast har i forbindelse med en tidligere artikel om de nye og konservative svenske retningslinjer været i kontakt med Center for Kønsidentitet.
I modsætning til i England, Sverige, Frankrig og Finland kan børn på Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København få hormonbehandling fra første synlige tegn på pubertet i tråd med ideen om “kønsbekræftende behandling”.
Den danske klinik henviser til retningslinjerne fra World Professional Association for Transgender Health, en organisation, der forbindes til den kønsbekræftende tilgang. Denne organisation er kommet under stadig skarpere kritik. Blandt andet for at acceptere ønske om kastration som en normal kønsidentitet.
Adspurgt, om der også er nye på retningslinjer på vej i Danmark, svarede de:
“Danmark har etableret et stærkt fagligt setup for udredning og behandling af patientgruppen, herunder at der er forpligtelse til forskning. Det gør, at vi har vurderet, at der ikke er behov for tilsvarende begrænsning i Danmark.”
14-årig fik knogleskørhed
Selvom Center for Kønsidentitet, der ligger placeret i Rigshospitalet, insisterer på et langt og grundigt indledende forløb, er de altså langt mere liberale end lande, vi normalt sammenligner os med.
Der er flere årsager til, at flere europæiske lande nu har anlagt en mere forsigtig tilgang til kønsbekræftende behandling. Grundlæggende ved lægerne endnu ikke nok om stophormoners langtidsskadevirkninger.
Det har også i Sverige ført til en ophedet diskussion, da dokumentaren Transbarnen blev sendt, Her optræder Leo, der er født pige men identificerer sig som dreng.
Han har som 14-årig udviklet knogleskørhed og intense smerter, der kan kædes sammen med stophormoner, som han fik fra 11-årsalderen. Leos forældre hævder, de ikke blev informeret om, at behandlingen kunne være farlig.
Dokumentaren var medvirkende til, at det svenske center for behandling af børn med kønsdysfori, Karolinska Instituttet, omlagde retningslinjerne:
“Risikoen ved pubertetsundertrykkende behandling med GnRH-analoger og kønsbekræftende behandling overstiger lige nu de mulige fordele, og behandlingen bør kun gives i særlige tilfælde.”
Redaktionen bringer en rettelse: I en forrige version stod der fejlagtigt, at Center for Kønsidentitet varetager behandlingen af børn med kønsdysfori i Danmark. Dette gør imidlertid Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, og det er herfra, udtalelsen stammer. Vi beklager!
