Artikel

10.07.24

Om skæg og blå briller i Syrien og omegn

Her får du en historie fra Kontrast, som du først kan læse om i de danske medier, når den har været bragt i de store internationale medier og siden er blevet oversat til dansk. Af den simple grund, at de fleste danske Mellemøsten-korrespondenter hverken taler eller læser arabisk. Så vidt jeg ved mestrer kun få danske korrespondenter arabisk på samtaleniveau. Resten kan det ikke, og det mærkes i dækningen af verdens brændpunkt nummer ét.

Det kunne være et plot i en spion-thriller. Nærmest James Bond-agtigt. Få ting er bekræftet, der er masser af spekulationer, men der foregår i hvert fald noget i Syrien og i Bashar al- Assads inderkreds.

De færreste vestlige medier har fanget historien. Danske medier har slet ikke. Det vender jeg tilbage til.

Centrum for thrilleren er Luna al-Shibl, indtil for nylig en af diktatoren Assads nærmeste rådgivere og før det en fremtrædende journalist og studievært på tv-stationen Al Jazeera. Hun var druser, en shiitisk trosretning og et mindretal i Syrien, Israel, Libanon og Jordan.

Da Al Jazeera valgte side til fordel for oppositionen i Syrien, sagde hun op som kendt studievært, og rejste hjem til Syrien for i første omgang at blive Assads spindoktor. Hun kravlede op ad karrierestigen og kom helt tæt på Assad.

Tirsdag i sidste uge forsvandt hun pludselig. Først lød den officielle og kortfattede forklaring, at hun havde været involveret i en bilulykke. Fredag blev hun meldt afgået ved døden, og lørdag blev hun begravet.

Og nu bliver det lidt kompliceret
Luna al-Shibls bror er officer i den syriske hær. For to-tre uger siden blev han anholdt og anklaget for at spionere for fremmede magter.

Luna al-Shibls mand var juniorminister, men fik frataget alle sine hverv og sat i husarrest. Rygtestrømmen i "Den arabiske gade", altså blandt almindelige mennesker og især på sociale medier, tog til. Men ikke et ord fra Luna al-Shibl selv.

Da Syriens officielle nyhedsbureau endelig omtalte Luna al-Shibls forsvinden, viste man et foto af en smadret BMW fra 2010. En lastbil skulle have påkørt hende. Det skabte endnu flere spekulationer:

En højtstående rådgiver for Assad kører ikke rundt i en 14 år gammel BMW. Det ligner heller ikke en banal ulykke, og ifølge kilder på hospitalet var hun død af andre årsager end en trafikulykke.

Spekulationerne tegner et større billede. Hendes bror er sat i fængsel, hendes mand i husarrest, hun selv er nærmest samtidig ude for en bilulykke. Det er ikke helt tilfældigt.

Der er forskellige teorier:
Nogle mener, at hun var med i et netværk, der spionerer for Israel. Det iranske konsulat i Damaskus (læs: Irans revolutionsgardes kontor i Damaskus) blev bombarderet, og flere højtstående iranske militærrådgivere er den seneste tid blevet slået ihjel af israelerne i Syrien.

Andre siger, at Luna al-Shibl stod Assad så nær, at det ikke er det syriske regime, der har slået hende ihjel, men dukkeføreren bag det hele: Iran.

Iranerne mener, at nogen har lækket oplysninger (direkte eller indirekte) om, hvor deres folk har befundet sig, og derfor har Israel kunnet ramme dem én efter én.

Teorien er derfor, at iranerne (de reelle magthavere i Syrien) er gået ind i præsidentpaladset i Damaskus og har anholdt Luna al-Shibl, som derefter omkom under tortur.

Ingen tror på, at hun døde i en banal trafikulykke
Kilder fra hospitalet fortæller, at det ikke var en trafikulykke. I øvrigt havde hun livvagter. Den officielle historie fortæller intet om livvagterne eller deres bil. Hvad der blev af lastbilen og chaufføren, som hævdes at have kørt ind i hendes bil, vides heller ikke.

Hendes familie måtte ikke åbne hendes kiste. Endelig er det mærkeligt, at hverken syriske medier eller Assad selv omtalte den nære rådgivers død.

Luna al-Shibls kiste var ikke svøbt i regimets flag, som man kunne forvente, når så højtstående en Assad-medarbejder skal begraves. Hun blev stedt til hvile på Dahdah-kirkegården i Damaskus frem for hendes fødested, As-Suwayda.

Ingen repræsentanter fra regimet deltog i begravelsen, værten på syrisk stats-tv bar ikke sort under omtalen af dødsfaldet, som det ellers er kutyme, og øvrige statskontrollerede medier omtalte slet ikke begravelsen.

Iranerne presser Assad
Måske bliver Assad selv den næste, fordi iranerne ikke længere kan styre ham.

Det hævdes, at Assad for tre uger siden var indkaldt til samtale hos Irans øverste leder, Khamenei. Her fik Assad at vide, at nogen i hans inderkreds spionerede for fremmede magter og afslørede iranske positioner og vigtige personer i Syrien og i Libanon.

Og at Israel havde en finger med i den iranske præsidents og udenrigsministers død, da deres helikopter forulykkede for ca. 1 måned siden.

Assad er også blevet kritiseret af iranerne for at være for passiv i "modstandskoalitionen", der først og fremmest består af Hamas og Hizbollah. Han kritiseres desuden for sit forsøg på at åbne en forbindelse til USA via Saudi-Arabien:

Hvis hans land skal genopbygges, bliver Golf-landenes og Vestens hjælp afgørende, men Vesten vil ikke røre en finger, så længe Assad er i lommen på Iran.

Det er svært at vide, hvad der er op og ned.
Sikkert er det, at Luna al-Shibls bror er degraderet og fængslet, at hendes mand sidder i husarrest, og at Luna selv for et par uger siden talte med venner om, at hun og hendes mand ville flytte permanent til kurbyen Sotji i Rusland, hvor de har et hus.

Hun og andre højtstående syrere var og er ramt af vestlige sanktioner, men i Rusland kan de færdes frit.

Det hævdes, at hun er russernes kvinde i Damaskus. Hun vil som sekulær have Syrien og Assad ud af iranernes favntag, og gerne kun under russisk indflydelse.

Foruden de James Bond-agtige elementer understreger historien endnu en gang, at det er Iran, der bestemmer. Når der er ballade i Mellemøsten, har Iran altid en finger med i spillet.

Danske medier famler sig frem i Mellemøsten
De store vestlige medier har ikke samlet historien op om Luna al-Shibl og uroen i Assads inderkreds. Historier, der udspringer af "Den arabiske gade", har det med at være nogle uger forsinket, hvis de nogensinde når frem til danske læsere, lyttere og seere.

Danske medier famler sig frem i Mellemøsten. Det skattefinansierede Danmarks Radio er landets største mediehus - og utroværdig på flere områder.

DR's grundindstilling er meget "woke", i Gaza-krigen har man for længst taget stilling, og der ligger en tung dyne af Politiken Plus over Statsradiofonien.

Eksemplerne er legio. Flere korrespondenter har travlt med at formidle egne holdninger. Allerede tidligt i den aktuelle Gaza-krig blev en freelance-fotograf hentet ind som sandhedsvidne, selv om han på videoklip kan opleves synge for på "Free Palestine!", der som bekendt henviser til Israels udslettelse.

Det er én ting at være fysisk til stede i Mellemøsten - noget andet er at tale sproget og følge de arabiske medier og især de arabiske sociale medier.

De koger over af spekulationer, teorier, fakta og diskussioner i disse dage og uger, og de udgør vigtige brikker i at forstå og formidle, hvad der egentlig foregår i dén del af verden.

Det er ikke klaret ved at se CNN eller skimme The New York Times, Washington Post, Reuters og AP. Det er ofte arbejdsmetoden hos de danske journalister og korrespondenter, som hverken taler eller skriver arabisk.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter