Over det seneste årti er der sket en stor stigning i, hvor mange personer der henvises til sundhedsvæsenet for kønsubehag. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis er på vej i en bedre eller rigtig retning. 

39-årige Peter Rødbro henvendte sig i 2015 til Sexologisk Klinik i København, i troen på at han ville få det mentalt bedre af at blive en transkvinde. Den tilværelse skulle dog vise sig ikke at være en udvej, snarere tværtimod: 

”Det blev en kamp. Jeg stod i døren, når jeg skulle ud og forsøgte at se feminin ud, men det føltes unaturligt. Som om jeg havde sko på, som var to numre for små. Som om jeg pressede mig ned i en rolle, som jeg ikke skulle være i,” siger Peter Rødbro. 

Problemet er, at Peter slet ikke er transkønnet, og i dag lever han igen som mand. Han er i stedet blevet diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline.  

”At der blev truffet den forkerte beslutning dengang. betyder, at min krop er ødelagt. Ikke bare er mine testikler blevet fjernet, men jeg har også fået bryster, jeg kan ikke gro skæg, og jeg skal tage testosteron resten af livet, som koster 1.000 kroner pr. injektion hver 12. uge,” siger han. 

Som det første land i verden valgte Danmark i januar 2017 at fjerne diagnosen transseksualitet som en psykisk sygdom. I september samme år udsendte Sundhedsstyrelsen med Søren Brostrøm i spidsen en vejledning, hvori man kunne læse, at ”Stophormoner og kønsmodificerende behandling generelt er en effektiv behandling af kønsligt ubehag, som få patienter fortryder”. 

Senere i vejledningen fremgår det dog, at ”den kønsmodificerende kirurgiske behandling er forbundet med risiko for alvorlige og varige skadevirkninger”.

”Det er gætværk”

På Center for Kønsidentitet i Københavns hjemmeside står der, at det er ”Psykologernes opgave at spørge ind til og afdække den samlede situation, herunder behov og ønsker. Samtalerne med psykolog skal også være af støttende og rådgivende karakter både før og under behandlingen”. 

Ifølge Peter Rødbro blev han ikke stillet nogen kritiske spørgsmål om sit kønsskifteønske og fik derimod at vide, at forklaringen på hans problemer var kønsubehag. På trods af at han blev lovet et sted mellem seks til ni samtaler, blev det reelt set kun til én godkendende samtale hos en psykolog, før Peter stod med kvindelige kønshormoner i hånden. På intet tidspunkt blev han anbefalet en anden behandlingsform, fortæller han. 

”Jeg har haft et langt og hårdt liv præget af depressioner og indlæggelser. Og efter at have set Caitlyn Jenner (amerikansk tv-stjerne og tidligere atlet, red.) springe ud som transkvinde, fik jeg overbevist mig selv om, at hvis jeg også gjorde det, så ville jeg få det meget bedre,” siger Peter Rødbro.

Sådan så Peter tidligere ud (artiklen fortsætter under billedet):

Men er du ikke en voksen mand, som også havde et ansvar selv? 

”Jo, selvfølgelig. Det var jo ikke dem, der har siddet og tvunget hormonerne ned i halsen på mig. Men problemet er, at jeg kom og var meget psykisk syg og blev godkendt utrolig hurtigt og nemt, selvom jeg ikke var i stand til at træffe det valg på det tidspunkt. Og nu har de selv indrømmet, at de ikke decideret har noget, som de kan diagnosticere folk med. De kan ikke tage en blodprøve og så sige, at fordi du har det her tal, så er du trans. Så det er gætværk fra deres side”.  

Peter Rødbro refererer til indrømmelser af en cheflæge, der står beskrevet i et notat fra marts i år, som Peter fik af den læge i Aalborg, som overvågede hans behandling med hormoner. I notatet skriver cheflægen blandt andet, at læger og psykologer ikke har et diagnostisk apparat til rådighed i forhold til at vurdere, om de gør det rigtige eller ej, når de skal vurdere, om personer må påbegynde kønsskifte med hormoner. 

I notatet fremgår det derudover, at cheflægen har sagt til Peter Rødbro, at vedkommende er “rigtig ked af, at han [Peter] har følelsen af fortrydelse, og at det naturligvis er ulykkeligt, at han jo også har fået fjernet sine testikler.”. 

Psykologen, som Peter Rødbro havde samtale med i 2015, arbejder stadig på Sexologisk Klinik og er derudover tilknyttet Center for Kønsidentitet i København. Vedkommende er ikke vendt tilbage på Kontrasts henvendelser. 

Fra mand til kvinde – og tilbage igen

Der er en større gruppe af tidligere patienter, som fortryder deres behandling med hormon og kirurgi. Fænomenet hedder detransition, og ifølge Sundhedsstyrelsen har de ikke tal på, hvor mange og hvem der af de behandlede personer vil fortryde. 

Efter sin egen detransition har Peter Rødbro det psykisk bedre end nogensinde før. Men beslutningen, som blev truffet tilbage i 2015, skulle vise sig at medføre uoprettelige skader. Det er grunden til, at Peter i dag taler ud om sin rejse mellem kønnene. Han mener, at forholdene er gået i en helt forkert retning, og derfor kommer han med en advarsel til andre, der overvejer at tage samme beslutning: 

”Vær nu for pokker sikker. For det er ikke et valg, som du kan trække tilbage. Det er permanente ændringer, som man laver ved sig selv, og det er det, uanset om det er stop- eller krydshormoner,” siger Peter. 

Derfor langer han særligt ud efter politikere, som bakker op om behandling af kønsubehag til børn.

”Jeg synes slet og ret, at det er forkasteligt, at man giver børn hormonbehandling, når de ikke kan træffe et informeret samtykke. For der er jo en grund til at unge under 18 år ikke kan stemme eller få kørekort. Og det har jo enorme konsekvenser for børn, hvis de vælger at fortryde det senere hen. Også hvis de ikke fortryder det!” siger Peter Rødbro. 

På Sundhed.dk fremgår det, at forskere generelt ikke har nogen videnskabelig forklaring på ønsket om behandling for kønsubehag, og at man er tiltagende bekymret for det stigende antal henviste børn. 

9. maj skal Folketinget behandle et forslag fra Nye Borgerlige om at forbyde kirurgisk eller medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år.