Det er helt efter bogen, at De Konservatives hovedbestyrelse lørdag udtrykte enstemmig opbakning til formand Søren Pape Poulsen trods det meget skuffende valgresultat 1. november.
Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.
- Man kan sige, at Pape foreløbig har redet stormen af.
- Men om han er den konservative spidskandidat om fire år, det kan man nok sætte spørgsmålstegn ved, siger han.
Hans Engell peger på, at Søren Pape Poulsen og De Konservative i øjeblikket forhandler med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) om muligheden for at indgå i en bred regering hen over midten.
Det scenarie afviste Pape kategorisk at indgå i under valgkampen. Efter valget har han dog åbnet op for muligheden for en bred regering.
Regeringsforhandlingerne giver Pape arbejdsro internt.
- Man befinder sig midt i forhandlinger om en regeringsdannelse, og det er ikke dér, hvor politiske partier begynder på nogen storvask, siger Hans Engell.
- De Konservative kan teoretisk set sidde i en regering om en måned. Så er det klart, at i den fase giver partiet altid opbakning til dets ledende personer.
- Men selvfølgelig betyder det ikke, at de kritikere og dem, der har ønsket en mere grundig analyse, fuldstændig tier stille, siger han.
Hans Engell peger på, at der i øjeblikket ikke er en oplagt arvtager for Søren Pape Poulsen som formand for De Konservative.
Hovedbestyrelsen hos De Konservative var lørdag samlet på Egelund Slot i Nordsjælland for at drøfte resultatet ved folketingsvalget. Partiet gik to mandater tilbage og opnåede ti mandater.
Bag det resultat gemmer sig imidlertid det faktum, at partiet et par måneder før valget lå til at blive mere end fordoblet i forhold til valget i 2019.
Da Søren Pape Poulsen 15. august annoncerede sit statsministerkandidatur, steg tilslutningen til De Konservative markant.
Knap en uge senere stod partiet til en opbakning fra 16,5 procent af vælgerne i en meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter.
Siden fulgte en række personsager omkring Søren Pape Poulsens privatliv og politiske dømmekraft.
Partiet endte ved valget med at få 5,5 procent af stemmerne.
- De Konservative har under valgkampen sat 20 mandater til. De tabte kun to på selve valgdagen, men i forhold til ret enslydende meningsmålinger var deres tilbagegang meget stor.
- Partiet havde selvfølgelig sat næsen op efter at være blevet det største borgerlige parti, siger Hans Engell.
Både Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne endte med at blive større end De Konservative i den blå blok i Folketinget.
Hans Engell peger på, at de emner, som De Konservative fokuserede på, ikke blev toneangivende i valgkampen. Det gælder blandt andet Minksagen, topskattelettelser og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsens spionbog.
- Mange af de emner, de kørte, ramte slet ikke vælgerhavet. Det var slet ikke dér, vælgerne var, siger Hans Engell.
Kilde: /ritzau/