Morten Messerschmidt er ikke i tvivl.
Han ønsker at gøre op med sin forgængers skræk for skattelettelser. Danskerne skal nemlig ikke længere være i tvivl om, i hvilken blok Dansk Folkeparti hører hjemme.
”Der er ikke nogen grund til, at staten opkræver flere penge af borgerne end højst nødvendigt. Dansk Folkeparti er et borgerligt parti, som godt nok lægger stor vægt på, at staten skal være et sikkerhedsnet for ældre og handicappede og folk i en svag situation. Men det skal ikke betyde, at staten bare sådan skal opkræve midler af borgerne,” forklarer Morten Messerschmidt.
Kontrast taler med formanden for DF på baggrund af et interview i Berlingske forleden, hvor Messerschmidt cementerede sit partis plads i blå blok.
Men Morten Messerschmidt sagde allerede i forbindelse med annonceringen af sit kandidatur som formand for Dansk Folkeparti i slutningen af 2021, at han ikke ville udelukke justeringer i topskatten med ham i spidsen for partiet.
Hvorfor har du egentlig ikke bare stået fast på det, som du sagde dengang?
”Jamen, det har vi sådan set også. Men der har ikke rigtigt været en diskussion om skattepolitik. Det er jo noget, som vi er kommet i gang med nu, fordi Mette Frederiksen og den nye regering har sagt, at der er penge til det. Så det er ikke, fordi vi går og putter med vores politik, men vi tager bestik af, hvad der foregår på Christiansborg.”
Siden Messerschmidts udmelding har en række analytikere sagt, at rationalet også må være, at man fra DF’s side ønsker at vise, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, tog fejl, når han påstod, at det er umuligt at samarbejde mellem blå partier.
Men ifølge politiske kommentatorer kan en konsekvens af det være, at Dansk Folkeparti ikke længere er i stand til at hive stemmer over midten.
Har I opgivet at være det parti?
”Nej, overhovedet ikke. Altså, vi agter sådan set at trække stemmer fra samtlige partier. Men det, man måske skal gøre sig klart, hvis man er kommentator, er, at midten har forandret sig. Socialdemokratiet er nu et parti, som går ind for at lempe topskat, fjerne helligdage og indføre brugerbetaling i ældreplejen,” siger Messerschmidt.
”Der er sket en hel del på den her fordelingspolitiske dagsorden. Men det ændrer ikke på vores synspunkter – jeg har jo gjort meget ud af, at det er dybt problematisk så lidt, ældrepolitikken fylder i forhold til eksempelvis finanslovsudspillet. Så vores sociale profil er sådan set mere sammenlignelig med det, der gjaldt under Pia Kjærsgaards ledelse.”
Pia Kjærsgaard var leder af Dansk Folkeparti i perioden 1995-2012 og forinden en ledende figur i Fremskridtspartiet. Som formand for Dansk Folkeparti arbejdede hun for at give partiet en stærk profil på velfærdsområdet med krav om forbedringer af eksempelvis ældrepleje og sygehussektoren. Partiet lagde i 2006 stemmer til velfærdsforliget, der gjorde, at efterløns- og pensionsalderen kom til at stige i takt med befolkningens levealder.
Tror du, at det var en social profil, der ville støtte op om Arne-pensionen, sådan som I gør?
”Ja, det tror jeg. Men det er klart, tingene skal jo ses i en sammenhæng. Vi vil gerne finde andre steder, hvor man kan finde den fornødne arbejdskraft, og har også anvist en håndfuld. Eksempelvis afskedigelsen af nogle af de voldsomt mange administrative ansatte, vi har i staten,” siger Morten Messerschmidt.
I 2015 fik Dansk Folkeparti sit bedste valgresultat nogensinde, da partiet, med Kristian Thulesen Dahl ved roret, fik 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater. Nogle vil argumentere for, at fremgangen blandt andet var konsekvensen af, at DF på daværende tidspunkt var det eneste parti, der slog sig op på en stram udlændingepolitik i kombination med en stor opbakning til velfærdsstaten. En position, som medførte, at Morten Messerschmidt siden stødte på folk, der mente, at DF nu var halvt socialdemokrater.
Sådan skal det ikke være længere. Nu mener han, sammen med den øvrige folketingsgruppe, at anledningen er der til at få det gjort klart, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti – ”men også blå bloks bløde hjerte”.
Er du bange for, at danskerne vil se jer som mindre folkelige, nu hvor I ikke minder så meget om S længere?
”Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er en lighed mellem det at være folkelig, og det at være socialdemokrat. Jeg kan i hvert fald, uden at ville nævne navne, komme i tanke om ganske mange socialdemokrater, som jeg ikke umiddelbart tænker på som decideret folkelige. Det at være folkelig tror jeg mere er noget, der er forbundet med ens karakter. Måden at være menneske på,” siger Messerschmidt.
Grundlaget for splittelsen i blå blok er komplekst. Konservativ debattør og historiker Christian Egander Skov har skrevet en hel bog om det. En del af atomiseringen kom til udtryk i fjendskabet, der i en årrække herskede mellem DF og Liberal Alliance.
Og selvom Morten Messerschmidt over for Kontrast fastholder, at DF er et borgerligt parti, som ikke lader sig skræmme af skattelettelser, så skal det tilsyneladende ikke ses som kærlighedserklæring til Liberal Alliance.
Det er i hvert fald kun nogle måneder siden, at Messerschmidt ”tvivlede på, at Vanopslagh er borgerlig” i Politiken og beskrev, hvordan alliancer som LA er dannet for at varetage interesser som lavere skat: ”Sager, som ikke udspringer af hjertet – men af kølige overvejelser.”
Hvorfor er det, at når LA snakker om skattelettelser, så er det en kølig overvejelse, men når I gør det, så er der tale om et blødt hjerte?
”Det er den samlede pakke af liberalisme, som jeg synes, der virker hjerteløs. Man vil både sænke skatterne, man vil importere masser af udenlandsk arbejdskraft, og man vil have flere udlændinge på universiteterne, der ikke snakker dansk. Det er hele den pakke, som jeg vil sige er essensen af emancipationen, snarere end det er, at man vil fjerne en del af registreringsafgiften og fjerne arveafgiften.”
I Berlingske kunne man læse, at Messerschmidt nu “begraver den årelange strid” mellem sit eget parti og LA. Men så var forsoningen åbenbart alligevel ikke større.
