Bør biologiske mænd konkurrere mod kvinder i sport? Mange stiller sig selv spørgsmålet ved synet af atleter ude i verden, der er født mænd og alligevel folder sig ud i kvinderækker – ofte med succes, som for eksempel svømmeren Lia Thomas på billedet ovenfor.
Spørgsmålet bliver sikkert snart endnu mere aktuelt herhjemme, siger lektor Ask Vest Christiansen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet i vores første artikel om spørgsmålet.
Men hvad mener udøverne i toppen af dansk elitesport selv?
Kontrast har spurgt tre toneangivende danske sportsudøvere: Sara Slott Petersen, atlet og OL-sølvvinder, Mark O. Madsen, der er tidligere bryder og nu professionel MMA-udøver samt Anna Kristensen, håndboldlandsholdsspiller.
De ser alle tre et klart problem i, at transkvinder konkurrerer med biologiske kvinder.
”Generelt i livet og i vores samfund og i hverdagen skal man virkelig gøre alt, hvad man kan for at inkludere. Men det er jo ikke en menneskerettighed eller en grundlæggende præmis for et godt liv at dyrke elitesport. Ved at lukke kvinderækkerne op for transkvinder tager man hensyn til de få og ikke de mange, og det er også lidt en fornægtelse af videnskaben. Man kan jo måle forskellen,” siger Sara Slott Petersen, som bakker op om det internationale atletikforbunds beslutning om, at transkvinder, der har gennemgået puberteten som drenge, ikke må stille op i kvindernes atletikkonkurrencer.
Også Mark O. Madsen har tænkt over balancen mellem sportslig retfærdighed for de biologiske kvinder, som ønsker at dyrke elitesport, og på den anden side inklusionen af transkønnede. Han vælger sportslig retfærdighed.
”Jeg støtter også inklusion – uanset om der er tale om homoseksuelle eller transkønnede. Men retfærdigheden vejer tungere end inklusionen af en minoritet af en minoritet. Der er jo ikke tale om en race, men om biologiske forskelle, fordi vi som mænd og kvinder jo er bygget til forskellige opgaver fra naturens side,” siger Mark. O. Madsen, som i stedet opfordrer til oprettelsen af en tredje og ”åben” række, hvor de transkønnede kan konkurrere mod hinanden:
”Så har de en mulighed for at være med og vinde medaljer, tage til mesterskaber og så videre. Og de er stadig ikke inde og fjerne muligheden for, at de biologiske kvinder kan konkurrere på lige vilkår,” siger Mark O. Madsen.
Forskellige regler i idrætslivet?
Både Sara Slott Petersen og håndboldspiller Anna Kristensen mener, at en anden løsning kunne være at have forskellige regler for henholdsvis breddeidræt og elitesport:
”Sport skal være lige. Især når det kommer op på eliteplan. Og når det kommer til de fysiologiske fordele ved at skifte køn, så synes jeg som udgangspunkt ikke, at det skal være tilladt. Men jeg har svært ved at se, at det skulle være noget problem, at en Serie 2-spiller skifter køn, når det kommer ned på et plan, hvor det ikke er elitepræget og det ikke er marginaler, der afgør det,” siger Anna Kristensen, hvis klubhold til dagligt træner med 15-16-årige drenge.
Anna Kristensen har dog ikke bemærket, at der bliver talt så meget om emnet i hendes miljø.
”Måske fordi vi ikke har haft nogle cases i min sport her i Danmark. Så det er ikke noget, som der er fokus på fra vores side.”
Det er stadig uklart, hvad der vil ske, den dag situationen opstår i et sted i dansk elitesport. DIF udgav sidste år en rapport med nogle anbefalinger for transkønnede i sport, og DBU er på vej med nogle retningslinjer. Men indtil videre har ingen danske organisationer stillet sig frem og besluttet sig for konkrete retningslinjer.
Såfremt det skyldes en berøringsangst og en modvilje mod at diskutere emnet, så kan det godt gå hen og blive en udfordring for dansk elitesport for kvinder, mener Sara Slott Petersen:
”Der er mange, der ikke tør tage snakken, fordi det er så farligt et emne. Det bliver så aktivistisk, og det kommer til at lyde, som om at man ikke er inkluderende. Eller at man ikke har forstået, hvad det er, som mænd og kvinder, der føler sig forkerte i deres krop, dealer med,” siger hun og roser rapporten af DIF fra sidste år, der indeholdt syv anbefalinger til, hvordan “personer med særlige kønsidentitetsforhold lettere kan blive en del af landets idrætsforeninger”.
Anbefalingerne argumenterer for, at foreningsidrætten er for alle og skal være inkluderende for alle uanset alder, køn og kulturel baggrund. Samtidig handler den sidste anbefaling dog om, at man bør “lade den lige konkurrence være tungtvejende i kvindernes eliteidræt”.
”Gruppen bag har lavet et rigtig fint stykke arbejde, for når det handler om breddeidræt, så synes jeg, at inklusionen af de transkønnede vægter højest. Men når vi snakker elite, så er vi nødt til at have respekt for dem, som er født kvinder og er eliteudøvere,” mener Sara Slott Petersen.
Læs Kontrasts interview med lektor Ask Vest Christiansen fra Aarhus Universitet, hvor han uddyber forskellene på mænd og kvinder og deler sine tanker på området.
