Koranafbrændingerne er et af sommerens helt store emner. Og mens regeringen ønsker at forbyde dem med henvisning til internationale relationer, har kritikere – som oftest liberale – forsvaret lovligheden af dem begrundet i ytringsfriheden.
Men selvom ytringsfrihedsargumentet er vigtigt, så kan det ikke stå alene, mener tænker og forfatter Christian Egander Skov. Kontrast har spurgt ham, hvordan han som konservativ stiller sig i spørgsmålet om koranafbrændingerne.
“Konservatismen har traditionelt haft en større forståelse for religiøse og nationale symboler og dermed større forståelse for andres følelser i de anliggender,” indleder han.
Christian Egander Skov peger på, at der derfor også har været konservative stemmer herhjemme, såsom Ditlev Tamm og Per Stig Møller, der har været mere skeptiske over for koranafbrændingerne.
“Det skyldes, at det er en mere kompliceret affære end den liberale argumentation om ytringsfrihed. Når man blot henviser til rettigheder som ytringsfriheden som en principiel og universel størrelse, der ikke kan gradbøjes, er der for de liberale ikke mere at rafle om,” siger Egander Skov og fortsætter:
“En konservativ overvejelse er derimod ikke kun knyttet til individet og dets rettigheder, men samfundet som helhed, som betyder, at enhver overvejelse af en given rettigheds betydning for samfundet må tillægges vægt.”
Hvilken betydning kunne det være for eksempel?
“Det er i første omgang et ordensspørgsmål. Man må naturligvis lægge vægt på, at ytringer kan være undergravende for den almindelige offentlighed og orden.”
Regeringen svigter
Egander Skov slår fast, at han er imod et forbud mod koranafbrændingerne. Men at den primære konservative begrundelse må findes i et andet forhold end blot ytringsfriheden:
“Når jeg i sidste nde ikke er tilhænger af koranafbrændinger, men alligevel imod et forbud, så skyldes det, at det danske folk, har besluttet, at det skal være lovligt, og lige nu står vi med fremmede, ondsindede, repressive regimer og mørkemænd, som forsøger at indrette dansk lovgivning,” siger han og sender en kras kritik imod regeringens planer om nye forbud:
“Det er udtryk for, at vores politikere svigter deres folkelige mandat og forpligtelsen på at opretholde den lovgivning, som vi har besluttet os for herhjemme. Det er suverænitet, der bliver opgivet, og det minder rent ud sagt om 2. verdenskrig, hvor vi indførte pressecensur for Nazitysklands skyld. Det er fuldstændig forkasteligt.”
Her peger Egander Skov på en forskel mellem de liberale, der vil forsvare de konkrete rettigheder, og den konservative forståelse af, hvad der går forud for rettighederne:
“Liberale rettigheder er kun sikret i en national og statslig kontekst, så hvis vi danser efter andres pibe, så vil alle andre rettigheder være prisgivet. Det er langt mere principielt end den enkelte rettighed i sig selv.”
Det internationale perspektiv
Flere stemmer siger, at det handler om internationale spørgsmål og danske interesser i den globale verden. Køber du det argument?
“Ja. Men ikke på den måde, som de fremlægger det. Tværtimod vidner det om en krakeleret vestlig selvopfattelse. I 00’erne var Vesten i offensiven, og nogle gange så meget, at det tangerede overmod. Men ikke desto mindre var vi i offensiven, og når vi ikke er det, så er vi i defensiven.”
Så det handler for dig at se også om Vestens placering i verden?
“Ja i høj grad. Og for den politiske klasse handler det mere om den geopolitiske nødvendighed i at have Tyrkiet på sin side og om de spændinger, der er mellem Erdogan i Tyrket og Sverige. Hvilket også er en af årsagerne til, at USA ikke vil forsvare vores koranafbrændinger,” siger Christian Egander Skov og slår fast:
“Men vi kan ikke både være en kraft i verden og samtidig lade soten sive ind og opløse os. Det er kun politikere, diplomater, eller hvad der er værre, der kan tænke sådan.”
