Artikel

Enhedslisten er største parti på Journalisthøjskolen

Mens partier i rød blok tiltrækker de kommende journalister på DMJX, ligger de mest indvandringskritiske partier under Folketingets spærregrænse, selv når man regner dem sammen. Det er et problem, lyder det fra skolen selv.
Det nye DMJX i Aarhus. (Foto: Nils Jepsen / Creative Commons)
Det nye DMJX i Aarhus. (Foto: Nils Jepsen / Creative Commons)

Udgivet 24.9.21

Folketinget havde set markant anderledes ud, hvis det var op til de journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Her er Enhedslisten det mest populære parti at stemme på med tilslutning fra 24,3 procent af de studerende set over de seneste tre år. Dermed har Enhedslisten erobret førstepladsen fra Radikale Venstre, mens SF har indtaget tredjepladsen. 

Den borgerlige lejr er stadig repræsenteret på DMJX, hvor lidt over en femtedel tilkendegiver en stemme på et blåt parti. Men borgerligheden er ikke ligeligt fordelt. Der er nemlig kun symbolsk tilslutning til de mest indvandringskritiske partier, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Det viser data, som løbende er produceret i forbindelse med skolens obligatoriske undervisning i statistik, og som Kontrast har bedt om indblik i. 1.246 journaliststuderende har deltaget i undersøgelsen, hvis svarprocent ligger omkring 80, og de studerende har været på 2. eller 3. semester. Her er resultatet brudt ned på tre perioder over de sidste syv år:

Tallene for 2014-2016 viser, at heller ikke i Dansk Folkepartis storhedstid lykkedes det partiet at få meget støtte hos DMJX-studerende. Og selv når man for de senere år lægger Dansk Folkepartis tilslutning sammen med Nye Borgerlige og Stram Kurs, ligger de mest indvandrings- og islamkritiske partier kun til 0,7 procent. Blandt alle vælgerne fik de 13 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2019. 

Man skal dog tage sig i agt for den slags sammenligninger, advarer lektor i journalistik på DMJX Kresten Roland Johansen, der har udleveret tallene til Kontrast. 

“Det er en vigtig pointe, at det er almindeligt, at unge mennesker ligger politisk til venstre for midten og også stemmer på andre partier end befolkningen generelt. Hvis man vil konkludere noget meningsfuldt, skal man derfor sammenligne tallene med tal for unge med samme alder, ellers går man nemt galt i byen,” siger han. 

Vi prøver at komme den pointe i møde ved hjælp af materiale fra Altinget og professor Kasper Møller Hansen, der har tal for, hvad unge mennesker har stemt ved sidste folketingsvalg. Vi sammenligner dem med tal for de studerende i valgåret 2019, korrigeret for ikke-stemmer for bedre at kunne sammenligne tal på tværs, og det er altså disse tal, som man skal gå ud fra for at undgå bias pga. alder.

Efter opgørelsen fik de to mest populære partier på DMJX begge tilslutning fra over en fjerdedel af de journaliststuderende og dermed flertal tilsammen:

Altingets tal, der er baseret på Kantar Gallups undersøgelser, bekræfter Kresten Roland Jørgensens pointe om unge menneskers politiske tilbøjeligheder. 

Det er dog ikke nok til at forklare mønstrene på DMJX. Enhedslistens tilslutning på skolen i 2019 var stadig over dobbelt så stor som hos de unge generelt (11,9 procent i aldersgruppen 18-24 og 11,4 procent i aldersgruppen 25-29). Også Radikale Venstre var klart overrepræsenteret (mod henholdsvis 15,8 procent og 11,4 procent i de to aldersgrupper). 

Trekløveret af indvandringskritiske partier klarer sig bedre i DMJX’ tal isoleret til 2019, men scorer stadig lige under spærregrænsen med 1,9 tilsammen. I de to kategorier af unge vælgere i befolkningen er den kombinerede tilslutning til DF, NB og SK langt højere (henholdsvis 11,2 og 14,0 procent, omtrent som befolkningen generelt).  

“For god ordens skyld er datagrundlaget selvfølgelig svagere, når der er skåret ind til et enkelt års undersøgelser med 155 studerende. Det er dog stadig klart, at at der er tydelig forskel på de journaliststuderendes svar og befolkningens foretrukne partier, og det ikke kan være tilfældigt,” siger Kresten Roland Johansen. 

Under andre omstændigheder kunne køn også have været en faktor, der påvirkede sammenligningen, fordi højrepartier er mest populære hos mænd. Det er dog ikke væsentligt her, fordi der er ret ligelig kønsfordeling på journalistuddannelsen, bekræfter Kresten Roland Johansen. 

Men gør det noget, hvis de studerende ikke gider stemme på Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige? Vi spørger et andet sted på DMJX, hos uddannelseschef Henrik Berggren.

Er du overrasket over statistikken? 

“Nej, jeg tror også, at du vil se lignende tal på andre uddannelser, der ligner vores, både journalistuddannelser og humaniora. Vores studerende kommer generelt fra det, man kan kalde den pæne middelklasse, en ret ensartet baggrund. Så jeg tror ikke, at det er, fordi vi signalerer et eller andet specielt,” siger han. 

Men det er stadig et problem ifølge Henrik Berggren, at de studerende bliver for ens, også i den større sammenhæng: 

“Ja, for det er vigtigt at have journalistik, der afspejler hele samfundet. På trods af vores faglighed betyder det stadig noget, hvilket afsæt man har. Derfor vil vi gerne have mere diversitet på alle mulige parametre. Det gælder politisk, som det gælder etnisk eller socioøkonomisk. Vi har også gang i et projekt, der handler om, hvordan vi generelt øger diversiteten i optaget,” siger Henrik Berggren. 

Så det bliver ikke med flere reklamevideoer, der flirter med en venstreorienteret tematik, som det var tilfældet i 2017?

“Nej, det er jeg enig med dig i. Den markedsføring blev så også stoppet ret hurtigt.”

Det bliver selvfølgelig heller ikke med kvoter for folk, der stemmer Dansk Folkeparti eller er indvandrere, understreger uddannelseschefen. Men måske noget, der henvender sig til potentielle ansøgere fra flere forskellige baggrunde. Samtidig slår Henrik Berggren fast, at skolens og journalistuddannelsens kerneopgave ikke er at give karakterer efter politiske anskuelser, men at tage vare på det faglige:

“Journalistisk faglighed er det vigtigste, vi har, og det vigtigste redskab at tackle vores udfordringer med. Vi gør en del ud af at få vores studerende til at forstå, at verden er større og anderledes, og at der er andre holdninger end dem, de er opvokset i og kender,” siger han.  

Har du et konkret eksempel? 

“Jeg var der ikke selv, men jeg kan forstå, at vores Innovation X-forløb havde besøg af fem ungdomspolitikere til et ret sjovt eksperiment. De var iklædt hvide papirdragter fra top til tå, muligvis inspireret af ‘Date mig nøgen’-programmet, hvor de studerende skulle gætte deres politik ud fra oplysninger, de fik om personerne. Så det handlede om fordomme, og især Liberal Alliances repræsentant var vist svær at gætte. Der har været en god øvelse i det.”

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter