Fremover bliver alt Politikens indhold skrevet af den klimavenlige og progressive AI PoliBot. De tidligere journalister skal nu bemande trædemøller, der laver grøn strøm til den kunstige intelligens.
Hans Sloth Kristoffersen: Hvad betyder det egentlig, når Politikens opinionsredaktør beskylder folk for at “performe den hvide diskurs”? Det betyder i hvert fald ikke noget godt.
Aktivistiske udtalelser fra ny P3-chef er rystende, mener Katrine Winkel Holm, der er medlem af DR’s bestyrelse. Isabella Hindkjærs udmeldinger kræver en forklaring, siger hun til Kontrast.
Enhedslisten er fortsat det største parti, og de røde partier høstede samlet 71,7 procent af stemmerne til prøvevalg for de journaliststuderende i Aarhus.
Morten Okkels svarer på, hvorfor Søren Pape Poulsen er meget hårdere ramt af sine fejl end Alex Vanopslagh. Det handler især om, hvordan medier virker.
Morten Okkels: Hvad mener politikerne i virkeligheden, når de taler om almindelige danskere? Ja, det er en appel til middelklassen, men mere kompliceret end det.
Morten Okkels ser på beretninger om førtidspensionister, der angiveligt får svært ved at betale deres medicinregninger. Men der er noget, der ikke stemmer. Det er dårlig journalistik, selv for regional-tv, når følelser bliver til sandhed, og opklarende spørgsmål udebliver.
Kim Møller: Trods den igangværende energikrise kører klimaaktivisterne stadig på journalistisk frihjul i de generelt ubrugelige statsstøttede medier. Vi får se, hvad der sker, når der er 12 grader varmt i gavllejligheden, og elnettet bryder ned på ubestemt tid.
Rasmus Ulstrup: Amazons store satsning på en eventyrserie i Ringenes Herres univers er forfejlet helt ind i sin kernefortælling. Skaberne af The Rings of Power tror, at de giver folk, hvad folk vil have. De skulle i stedet have lært af de fortællinger, der faktisk virker.
Max Ulich Klinker: Historien viser, hvor farlige ideologerne kan være, og det problem ser vi stadig i dag. Det lader til at gå galt for os alle, når først akademikere med hovmodig selvindbildning får magt i samfundet. Og hvis de kritiske spørgsmål til udviklingen i samfundet udebliver eller kommer for sent.
Mikkel Andersson: I Danmark er public service godt, og belejligt nok er alt sendt på DR public service. Indtil politikerne giver DR et skarpt opdrag om at fokusere på alt det, markedet ikke kan levere, vil mastodonten fortsat prioritere pop frem for det samfundsrelevante indhold, der burde være kerneydelsen.
Kim Møller: Der er tegn i øst og vest, lige fra Simon Spies til revolutionsromantik i radioen. Hvis ikke borgerlige erkender woke-agendaens tveæggede sværd, så kommer de til at drømme stort med sværmeriske ideologer fra det venstreradikale overdrev.
Rasmus Ulstrup: At ligge på gulvet og imitere liderbasse sammen med en eller anden kendis er selvfølgelig uværdigt som statsminister. Det er ligesom at være kongelig noget, der bæres af folkets agtelse for embedet. Derfor skal man som statsminister ikke være menneske, man skal være statsleder.
Peter Bjerregaard: Hvor er alle historierne om buddhistiske selvmordsbombere? Og hvorfor er det så svært at finde artikler, der har noget pænt at sige om Taliban? Lad os blive endnu bedre til at udøve selvcensur og få en taskforce til tiden.
Kim Møller lukker for Danmarks bedst kendte politiske blog efter næsten to årtiers arbejde med at dokumentere og udlægge politik og medier fra højre side. Her sætter han nogle flere ord på en tung beslutning. Den er taget som en konsekvens af juridiske tvister, der er eskaleret i de senere år.
Morten Okkels ser nærmere på det retoriske kneb, at man kommer med et politisk budskab samtidig med at erklære, hvilket år det er. Hvad er det egentlig, der foregår, når årstalstricket folder sig ud?
Nicolai Svejgaard Poulsen: Var du også lykkeligere med en Nokia 3310? Ingen kan lide at være afhængige af deres smartphones, men vi er det alligevel. På et tidspunkt kommer revolutionen, og folk vil se tilbage på deres telefonmisbrug som frelste eksrygere på deres smøger.
Mikkel Andersson: Der er rasende reaktioner over Ricky Gervais’ jokes om transaktivisme og flydende kønsidentitet i hans seneste Netflix-special, og det udstiller identitetspolitikkens ønske om at fritage egen ideologi for kritik og satire.
Tobias Petersen: Aktuel virak om kønspolitisk diskussion til Folkemødet viser, hvordan debatkulturen handler stadig mere om retten til at tale, frem for hvem der har de bedste argumenter. Bag tendensen ligger en tvivlsom opfattelse af “smitsomme ord”.
Kontrast mener: Den nye medieaftale er socialdemokratisme på den klægt statsliderlige omklamrende måde. Selvfølgelig sender den flere penge til Danmarks Radio på bekostning af effektive private aktører såvel som borgerne selv. Resultatet er både forventeligt, fantasiløst og forstemmende.
Mediers kildevalg bør afspejle befolkningssammensætningen, mener redaktør for det nye medie A4 Ligestilling Karen Dich. Men i det nye medies egne artikler er to ud af tre kilder kvinder. Hvordan hænger det sammen, spørger Kontrast redaktøren.
Morten Okkels: Hvorfor siger folk “vi” uden at mene dem selv? Det er tid til endnu et opgør med ulideligt politisk debatsprog, både i form af “det falske vi” og begrebets kedelige fætter, “det forlorne man”. Undervejs viser det sig også, hvordan klichéen “jeg skammer mig over at være dansker” fungerer retorisk.
Tobias Petersen: Vi venter i spænding på, hvad Elon Musk vil stille op med Twitter. Mens Stine Bosse frygter at miste sit safespace, hvor de fleste mente det samme som hende, finder forfatterne Jonathan Haidt og Douglas Murray grund til optimisme. Det er der nok også.
Chefredaktørens Blok: Regeringen vil straffe velfungerende streamingtjenester, der skaber og formidler kulturprodukter af enestående bredde og kvalitet. Fremover skal HBO og Netflix derfor tvangsfinansiere spillere på et allerede absurd statsstøttet dansk mediemarked.
Kontrast har tidligere interviewet Batya Ungar-Sargon, som vil gøre op med wokeness i amerikansk presse. Nu har vi fornøjelsen af at dele et kapitel fra hendes nye bog med vores læsere. God fornøjelse!
Efter en lang og lytterløs dødskamp er Radio Loud gået bort. Mikkel Andersson ser nærmere på efterfølgeren, 24syv. Det bliver næppe en videreførelse af det gamle Radio24syv, men formodentlig bedre end kanalen, den afløser, og på den offentlige mediestøtte, der gør kanalen mulig.
Emil O.W. Kirkegaard: Det er ikke kun i Danmark, men en generel tendens i de vestlige lande, at journalister ligger politisk til venstre for resten af befolkningen. Læs nærmere her, hvor det relevante studie bliver udlagt af en af ophavsmændene selv.
Jens Kjær Larsen skrev en bog med satiriske beskrivelser af mellemledertyper i Danmarks Radio og blev “sat på pause” efter 10 års arbejde for mediegiganten. Her udlægger han sagen og sit perspektiv på et DR, som han opfatter som frygsomt og konformt.
Beviser det ikke noget om journalister, at der er flere borgerlige politikere med en baggrund i mediebranchen? Kontrasts redaktionssekretær, Morten Okkels, vil aflive en gammel traver, som i de sidste par uger har været populær som nok aldrig før.
Journaliststanden mangler mangfoldighed, mener både Journalistforbundets formand, Tine Johansen, og Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen. Men er hovedproblemet, at journalisterne kommer fra samme baggrund, eller at de overvejende stemmer til venstre?
Når 80 procent af danske journalister stemmer til venstre for midten, og Enhedslisten er største parti på Journalisthøjskolen, påvirker det naturligvis medierne. Det er et problem for både medier og borgerlige, skriver chefredaktør Mikkel Andersson.
Gyldendal udgiver gerne en hvid mands bog om sorte kvinder, men samtidig har forlaget redigeret hottentotter ud af Halfdan Rasmussen. Kontrast har interviewet den skønlitterære chef Simon Pasternak om at udgive bøger i en identitetspolitisk tid.
Der har været en tendens, hvor Ekstra Bladet er blevet lidt for bange for sin egen skygge, siger Henrik Qvortrup i Chefredaktørernes Loge. Han ser #MeToo som et område præget af en vis konsensus i medierne.
I Danmark stemmer 80 procent af journalister til venstre for midten, og på Journalisthøjskolen er Enhedslisten største parti. Panelet debatterer, hvorvidt og hvor stort et problem det er. Og Christian Foldager mener, at debatten om øremærket barsel tyder på en borgerlig vindersag.
Redaktører i Berlingskes mediehus skal skrive under på en erklæring om Gud, konge og fædreland. Men den betyder ikke rigtig noget i praksis, konstaterer Kasper Støvring og undrer sig over fraværet af konservativ avisledelse.
Mens partier i rød blok tiltrækker de kommende journalister på DMJX, ligger de mest indvandringskritiske partier under Folketingets spærregrænse, selv når man regner dem sammen. Det er et problem, lyder det fra skolen selv.
Kim Møller erindrer en lind strøm af rød radio og beklager, at skatteborgerne er tvunget til at sponsere alle de venstreorienterede dagsordener. Det er ikke kun Danmarks Radio, der står for skud.
Danske journalister er røde, selvom de ikke er lejesvende, og deres verdenssyn præger i høj grad medierne. Men hvordan og hvor meget? Det diskuterer Bent Blüdnikow og Asger Juhl ud fra egne erfaringer. Se Kontrasts medlemsevent her.
Den woke mediedagsorden skyldes i høj grad, at journalistik blev et fag for de velstillede amerikanere. Taberne er ikke bare samfundets svageste, men også selve demokratiet, siger journalist og forfatter Batya Ungar-Sargon.
Mangel på historisk viden, generel uvidenhed og mangel på eksperter præger de danske mediers dækning af de østeuropæiske samfund, konstaterer Ota Tiefenböck.
Vidste du, at kun 1 procent af danske journalister stemmer Dansk Folkeparti? Kontrasts temauge om journalistisk bias er i gang. Vi starter med lidt historie og statistik om journalister og den kritik, de har modtaget undervejs. Og der er meget mere godt på vej.
Hvorfor syntes den unge Rune Lykkeberg, at journalister var trælse typer, hvad er balancen mellem nye og etablerede medier, og er Herning et politisk mesterværk? Se besøget fra Information i Chefredaktørernes Loge.
Woke-bevægelsen har fået plads af liberalismen, der med dens fokus på åbenhed, fremskridtstro osv. ikke er modstandsdygtig over for de kræfter, som ødelægger den liberale kultur. Nu er mediehusene begyndt at falde, dernæst falder universiteterne, og senere kan man frygte det samme med ministerierne og andre afgørende institutioner.
Sammen med Trump Derangement Syndrome og Brexit Derangement Syndrome henviser Peterson Derangement Syndrome til den observation, at store dele af journalistkorpset ikke kan dække visse fænomener uden at forvrænge eller tale usandt.
Facebook er i kraft af sin størrelse blevet en indflydelsesrig ordstyrer af samfundsdebatten. Ofte er det den amerikanske SoMe-gigants interne retningslinjer, der sætter rammerne for, hvilke synspunkter det er tilladt at ytre. Men hvor går man som bruger hen, når man censureres, eller når Facebook ligefrem ekskluderer én fra det gode selskab? Er løsningen politisk indblanding?
En tidligere mediedirektør kritiserer danske medier for at tegne et skræmmende ensidigt og negativt billede af Boris Johnsons Brexit ud fra egne EU-sympatier, mens en mangeårig USA-korrespondent er bekymret over, at danske medier næsten kun refererer fra liberale anti-trumpkritiske medier. Redaktører afviser kritikken.
