Den færøske forsker og historiker Heini í Skorini udgav i maj bogen Kampen om ytringsfriheden, hvori han blandt andet redegør for, hvordan Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) systematisk arbejder for at udgrænse blasfemi gennem FN-systemet. For nylig var OIC afgørende for, at FN’s menneskerettighedsråd vedtog en resolution, der opfordrer medlemslandene til at “forebygge, forhindre og retsforfølge personer, der taler eller handler for religiøst had”.
Skorinis bog er blevet endnu mere aktuel, efter at den danske regering annoncerede sit ønske om at kriminalisere koranafbrænding, kort inden OIC-landenes udenrigsministre mødtes online for at diskutere bogafbrændinger i Danmark og Sverige.
Så mener Skorini, at de islamiske lande i OIC vil opfatte den danske regerings tiltag som en indrømmelse for deres dagsorden?
“Ja, så afgjort. Jeg lagde mærke til, at under OIC-landenes onlinemøde noterede de, at de danske og svenske regeringer ville udvikle et juridisk instrument, der ville sætte en stopper for afbrændingerne. Landene blev også fritstillet og positivt opfordret til selv at overveje, hvilke tiltag de enkelte lande yderligere kan tage i forhold til Danmark og Sverige. Så jeg tror, at det vil blive opfattet som ‘fint, vi får vores vilje her’,” siger han og fortsætter:
“Min skepsis går på, at koranafbrændingsforbud er blot et lille hjørne af, hvad OIC gerne vil opnå,” siger Heini í Skorini og forklarer, at OIC helt overordnet er interesseret i gennem FN-systemet at klassificere blasfemi som hate speech. Det vil på sigt gøre det muligt for islamiske lande at sige, at de selv var i overensstemmelse med internationale normer, mens vestlige lande med vidtgående ytringsfrihed ville fremstå som ekstreme og ude af takt med global mainstream.
Men hvad ville staterne i OIC så ideelt set ulovliggøre, hvis de havde magt, som de har agt?
“Så ville de indskrænke muligheder for at krænke religionen. Naturligvis i form af koranafbrændinger, men også langt mere “milde” ting som satiretegninger, og det. som vi ville opfatte som helt legitim religionskritik.”
Det kunne eksempelvis være værker af eksempelvis Salman Rushdie, Theo van Gogh og Ayaan Hirsi Ali?
“Ja, det er den slags ting, som de altid hidser sig op over. Film som Innocence of Muslims, tegninger i Charlie Hebdo, de danske Muhammed-tegninger og så videre.”
Hvis de islamiske regeringer får held til at sidestille blasfemi med hate speech, vil man så kunne forestille sig, de ville arbejde for en kriminalisering af at brænde andre religiøse symboler som eksempelvis tørklæder?
“Ja, så afgjort.”
Hvad mener du selv om regeringens forslag om at kriminalisere afbrænding af religiøse tekster?
“Jeg hører ikke til dem, der afviser, der er et dilemma. Jeg får også negative associationer, når jeg ser højreekstreme, som brænder bøger. Men kontekst og timing har imidlertid stor betydning. Jeg synes, det er meget farligt at ændre dansk lovgivning, på grund af at Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Tyrkiet og Egypten begynder at true – implicit eller eksplict,” siger Heini í Skorini.
“Man kan godt diskutere, isoleret set, om man skal kriminalisere bogafbrændinger, og det tror jeg ikke selv, at man vil miste noget vigtigt ved. Men når sammenhængen nu engang er, at OIC truer Sverige og Danmark, så mener jeg, det vil være forkert at efterkomme dem. Når man kender OIC indefra, så ved man, at det er et led i en langt større kulturkamp. Det er en farlig vej at gå ned ad.”
Kontrast interviewede også Heini í Skorini, da han udgav Kampen om ytringsfriheden i maj 2023. Det interview kan du høre her.
