Den tidligere blogger på Uriasposten Kim Møller er blevet frikendt i Højesteret for at have overtrådt straffeloven, da han tilbage i 2020 bragte et blodigt billede af et offer i Frankrig for et islamisk angreb på en kirke. Det er en god dom for Kim og for alle andre, der insisterer på at fortælle om islamisk terror i Europa. Hør interviewet med Kim Møller om retssagen og hans tanker om, hvorfor han i det hele taget skulle slæbes gennem retssystemet.
Morten Okkels reflekterer over, hvad der har virket mere og mindre godt for at få folk til at skifte holdning til den nye blasfemilov. Det er også et lærestykke til fremtiden.
Her kan du se, hvad faglige, religiøse og kunstneriske organisationer hæfter sig ved i deres officielle meldinger til ministeriet om den nye lov om religiøse genstande.
Udenrigsministeren blev angrebet fra højre og venstre – og især fra højre – på dobbelt samråd i Folketingets Udenrigsudvalg. Men Lars Løkke Rasmussen fastholder kursen.
De islamiske lande ønsker langt mere vidtgående indskrænkninger i ytringsfriheden end forbud mod at ødelægge koraner. Det siger Heini í Skorini, der har analyseret de islamiske landes politiske strategier.
Emilie Jäger: Socialdemokraten Per Husted havde i det mindste modet til at sige sin mening, selvom det var upopulært. Så meget desto mere savner vi frie ord fra blå SVM-politikere, især Venstre.
Rasmus Ulstrup: Løkke og ligesindede mener, at en international krise gør det mere aktuelt at indskrænke friheden. I virkeligheden er det modsat, krisen gør det endnu vigtigere at stå fast.
Den danske afdeling af Amnesty International gik varmt ind for at afskaffe blasfemiparagraffen i 2017. Men korankrisen er en ny problematik, siger generalsekretær.
Retten til blasfemi er en del af vores demokratiske spilleregler, siger Dansk Journalistforbunds næstformand og advarer regeringen mod en farlig glidebane. Brancheforeningen Danske Medier mener derimod ikke rigtig noget.
Mikkel Andersson: Politikere og debattører står i kø for at benægte det. Men ytringsfriheden er også retten til at komme med budskaber, der opfattes som krænkende, løgnagtige eller overflødige.
Mikkel Andersson: Det er en tragedie, at regeringen lader teokratier og diktaturstater diktere dansk indenrigspolitik. Til gengæld kan man more sig over, at regeringens håndtering er en komplet farce.
Carl Andersen skriver om, hvorfor du bør støtte mest mulig ytringsfrihed i samfundet, uanset at du ikke har ekstreme synspunkter eller går ind for at brænde bøger af.
Per Husted, der er næstformand for Folketingets Udenrigsudvalg, ser gerne regeringen gå endnu videre end at stoppe afbrændinger af koraner. Det kunne være ved at forbyde satire af en bestemt type.
Claes Kirkeby Theilgaard: SVM-regeringen bøjer sig, hvor andre stod fast. Dette svigt vil blot give mere blod på tanden for muslimske mørkemænd og andre antidemokratiske kræfter.
Vi er udsat for jihad – og regeringen svigter fatalt
Lars Kaaber: Danmark vil betale en høj pris for udenrigsministerens vaklen over for islam. Det er ikke tid til underkastelse, men til kulturel selvbevidsthed.
Claes Kirkeby Theilgaard: Paludan er den ultimative tålmodighedsprøve for et frit demokrati med ytringsfrihed. Demokratiet dumpede den prøve med et brag til Folkemødet på Bornholm.
Stram Kurs får ikke PET-vagter til events på Bornholm, hvilket bekymrer partileder Rasmus Paludan. Det er voldsmændene, der er problemet, understreger Justitia-direktør Jakob Mchangama.
Blandt andet Danmark har i FN stemt for, at indføre en 'kampdag mod islamofobi'. Og det er paradoksalt, for den er udtryk for islamiske stater og organisationers forsøg på at indskrænke ytringsfriheden. Det mener ph.d. Heini í Skorini, der netop har udgivet 'Kampen om ytringsfriheden'.
En af landets førende islameksperter, Thomas Hoffmann, anklager regeringen for dobbeltmoral og for at tænke kortsigtet, når den afviser at indføre undervisning i Muhammedkrisen.
En række forfattere har de facto forsøgt at tilskrive danske medier og politikere medansvar for den Muhammedkrise, der kun skyldes islamisters terror, drab, trusler og censurkrav.
Mikkel Andersson: Et flertal af danskerne vil belønne voldstrusler ved at indskrænke Rasmus Paludans ret til at demonstrere. De bør i det mindste være ærlige om det.
Amerikansk højrefløjsprofil: Venstrefløjen fører krig mod orden
Forfatter og radiovært Dennis Prager har modtaget Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris. Kontrast interviewede ham om at fremme konservative værdier i en verden af forfald.
I dette essay og boguddrag uddyber Marianne Stidsen en pointe fra både Grundtvig og antikkens tænkere: Der kan ikke være ytringsfrihed uden udtryksfrihed.
Rasmus Paludan har tilsyneladende ramt muren i Sverige, hvor flere ønsker ”krænkende demonstrationer” forbudt, og politiet har nægtet ham at demonstrere. Ifølge journalist og forfatter skyldes modviljen, at landets "socialdemokratiske dialogpoliti" ikke kan håndhæve statens voldsmonopol.
Henrik B. Dynesen: Et alvorligt nederlag til ytringsfriheden truer, nu hvor politikerne vil have mere kontrol med sociale medier, og alt for få siger tendensen imod. Du bør stille dig på ytringsfrihedens side, selv hvis det koster noget af din sjælefred.
Kontrast møder forfatter og debattør Jacob Mchangama for at tale om ytringsfriheden, som ikke er en given ting, men faktisk byder de fleste imod på et følelsesmæssigt plan. Mchangama er aktuel med ny bog om et evigt aktuelt tema.
Ytringsfriheden er på tilbagetog, skriver Jacob Mchangama i sin nye bog. Fortællingen virker, researchen er dyb, og fakta er spændende. Men argumenterne på hver side forbliver de samme, og Mchangamas egne argumenter bringer ikke mange overraskelser til bordet, mener anmelder Daniel Skipper Rasmussen.
Den borgerlige blogger og historiker Kim Møller er trukket i byretten og risikerer op til tre års fængsel for at have bragt et voldsomt billede. Det vækker bekymring hos Konservative, der vil tage sagen op politisk.
I den tidligere østblok definerede Sovjetunionens kommunistiske partis politbureau, hvad der var politisk korrekt, og hvad der var forkert. I det neoliberale Vesten udfylder visse multinationale selskaber den samme rolle. Det mener Ota Tiefenböck.
Christian Wagner: De sociale medier er vor tids svar på oldtidens amfiteatre, vuggen for den offentlige demokratiske samtale. Derfor bør det ikke være ét firma, som pludselig råder over det moderne amfiteater og derfor egenhændigt kan styre, hvem der må ytre sig, og hvad de må ytre sig om.
Hvis sociale medier skal reguleres, vil det smarteste være at tvinge dem til at åbne for, at brugerne kan tage deres data med på tværs af forskellige platforme. Det mener Lasse Birk Olesen.
Facebook er i kraft af sin størrelse blevet en indflydelsesrig ordstyrer af samfundsdebatten. Ofte er det den amerikanske SoMe-gigants interne retningslinjer, der sætter rammerne for, hvilke synspunkter det er tilladt at ytre. Men hvor går man som bruger hen, når man censureres, eller når Facebook ligefrem ekskluderer én fra det gode selskab? Er løsningen politisk indblanding?