Artikel

04.05.22

Forskning viser store problemer med tvangsfordeling af elever

Socialdemokratiet ønsker at udvide omfordelingen af elever til også at gælde i folkeskolen. Men erfaringer fra Aarhus Kommune, hvor man har omfordelt elever i flere år, tyder på, at det fører til lavere trivsel og ringere faglighed, og at det ikke skaber de sociale bånd mellem eleverne.
Foto: Sofiapedagog / Creative Commons
Foto: Sofiapedagog / Creative Commons

Netop som den omdiskuterede tvungne elevfordeling i gymnasiet er blevet en realitet, taler Socialdemokratiet om, at integrationsfremmende elevfordeling også vil ramme folkeskolen.

“Jeg tror ikke, man skal have for høje forventninger til resultaterne,” siger seniorforsker fra VIVE Sidsel Vive Jensen, der har været én af flere forskere, der har undersøgt de forskellige effekter af elevfordeling i Aarhus, til Kontrast.

Ser man på erfaringen fra Aarhus Kommune, der i flere år har forsøgt sig med omfordeling af tosprogede elever, tyder det heller ikke på, at det er så let at fremme integrationen og fagligheden alene via omfordeling.

Til fagbladet Socialrådgiverne har Sidsel Vive Jensen tidligere udtalt sig med en vis skepsis om elevfordeling:

“Man kan eksempelvis spørge, om man skal blande børn for enhver pris? Mange studier viser, at kontakt mellem forskellige grupper ikke er nok til at skabe interaktion og forståelse. Måske er det vigtigere med god skolegang og uddannelse, så alle har lige muligheder. Og her er det ikke så betydningsfuldt, om der er et bestemt antal af en gruppe på en skole.”

Resultaterne af forsøget i Aarhus viser også, at der er store udfordringer med at skabe den sociale integration blandt eleverne på de såkaldte modtagerskoler, hvor de tosprogede elever fordeles til.

Faktisk viser undersøgelserne, at de tosprogede elever, der begynder på modtagerskoler, oplever lavere trivsel og faglighed end tilsvarende elever på de lokale skoler, de oprindelig var tilknyttet.

Konkret fremgår det af undersøgelsen, at de omfordelte elever klarer sig signifikant ringere i både læsning og matematik på stort set alle klassetrin fra 1. til 6. klasse end tilsvarende elever, der er blevet på den lokale folkeskole.

Også i forhold til trivsel viser det sig, at de omfordelte elever, målt med spørgsmål fra den nationale trivselsmåling, oplever signifikant større mistrivsel i indskolingen. Det kommer blandt andet til udtryk ved højere grad af ensomhed, hovedpine og mavepine.

En af forklaringerne, der nævnes i undersøgelsen, er, at de føler sig socialt isolerede og som gæster i skolen. Det fremgår også, at eleverne ikke danner de sociale bånd, der ellers har været hensigten med omfordelingen i Aarhus.

Vive Jensen uddyber over for Kontrast, at kontaktteorien, som er idéen om, at kontakt mellem forskellige grupper medfører øget tolerance, er undersøgt i utallige studier uden endeligt at kunne afkræftes eller bekræftes.

“Når man blander børn og unge på tværs af baggrund, så viser forskningen, at den ønskede effekt ofte udebliver. Kontakt kan også have den modsatte effekt, hvor man i stedet for at danne sociale bånd på tværs af etnicitet øger konfliktniveauet mellem grupperne. Samtidig er der også eksempler på, at der faktisk skabes positiv relation. Det er meget afhængigt af vilkårene i de institutioner, hvor kontakten foregår, og en række andre faktorer, der gør sig gældende i de konkrete tilfælde," siger hun og understreger:

“Jeg tror, det vigtigste at holde sig for øje, er, at vi simpelthen ikke ved, om det kommer til at gå godt eller skidt eller måske bare fører til opdeling internt på skolerne. Men uden en aktiv indsats i de konkrete institutioner, der er berørt af omfordeling, skal man ikke forvente positive resultater.”

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter