Iværksætteren Nico Blier-Silvestri vil gerne betale skat, men han vil ikke beskattes af penge, han ikke har tjent. Et rimeligt standpunkt, skulle man umiddelbart mene. Men ikke ifølge SKAT.
Franskmanden flyttede til Danmark for 10 år siden og har været med til at opbygge danske startup-foretagender som Trustpilot, Falcon.io og softwarevirksomheden Unity. I dag ejer han techvirksomheden Platypus, der er specialiseret inden for HR og optimering af virksomheders jobansættelse.
Hans mellemværende med SKAT udspringer af, at han hos Unity blev aflønnet i aktier, som for et år siden var knap 14 mio. kr. værd. Men han solgte ikke aktierne og ejer dem stadig. Nico Blier-Silvestri har med andre ord ikke tjent noget på dem. Alligevel har SKAT krævet, at han skal betale 6,8 mio. i skat.
Hvis han sælger aktierne nu, må han regne med et kurstab på grund af den økonomiske krise i Europa og resten af verden. Han skønner, at han i så fald vil have en skattegæld på 2,2 mio. kr. og overvejer at lade sig skille fra sin hustru for at redde deres hus. Hans eneste håb er, at Unity-aktien stiger, så han måske kan indfri de penge, SKAT kræver.
Brancheforeningen Danske Tech Startups er pikeret og har delt iværksætterens klage på LinkedIn, hvor opslaget har udløst en del debat i startup-miljøet, hvor andre har berettet om lignende sager, blandt andet Martin Thorborgs skattesag.
Ifølge Niels Gade-Jacobsen, der som advokat med speciale i skatteret har set en del lignende sager, er det almindeligt med aktieaflønning i vækstmiljøer. Han forklarer, at aktierne normalt gives efter en branchestandard, som er international, på det vilkår at aktierne – eller en del af dem – ikke kan indfries med det samme, men først når en såkaldt ”lock-up”-periode er slut. Hermed opstår problemet rent skatteteknisk. For i løbet af denne periode kan aktiernes værdi sagtens være faldet – som i Nico Blier-Silvestris tilfælde.
Det skaber med advokatens ord en asymmetri, særligt for startup-virksomheder:
“Det, der er asymmetrisk, er forskellen mellem, hvornår en person kan gøre noget likvidt, og hvornår beskatningen sker. Så personen kan godt blive låst på to fronter i forbindelse med disse aflønninger. Både i forhold til at indfri aktierne og med hensyn til beskatning,” siger han.
Problemstillingen kalder på en konstruktiv løsning, mener Niels Gade-Jacobsen, der peger på, at der allerede findes en regel i lovgivningen for visse medarbejderaktier, som man kan skele til:
“Hvis man som lovgiver er bange for, at en sådan regel kan udnyttes, kan man i stedet for at sige, at man bliver beskattet, når man sælger sine aktier, blot vedtage, at man bliver beskattet fra det øjeblik, man faktisk kunne sælge. Det ville gøre systemet mere rimeligt for alle.”
Ville det være teknisk muligt at administrere?
“Ja, man kunne jo bare lægge byrden på skatteyderen og bede vedkommende dokumentere, at man først kunne sælge fra den og den dag. Det ville ikke kræve noget ekstra af systemet.”
Men skattevæsenet kan vel stadig forsvare sig med, at den enkelte skatteyder blot kan sætte sig ned og læse loven?
“Nu er det ingen hemmelighed, at de danske skatteregler er meget komplekse, det tror jeg sådan set også, at Skattestyrelsen medgiver. Det er ikke realistisk, at nogen kan sætte sig ind i alle regler ved blot at læse dem, for sådan som de er formuleret, er skatteyderen afhængig af professionel rådgivning.”
Hvordan Nico Blier-Silvestri kommer ud af sin skatteklemme, er endnu uvist. Han oplyser, at han p.t. afdrager han på sin skattegæld med mere end en halv million kroner om måneden. Hvor længe det går, må fremtiden vise.
Redaktionel note: Advokat Niels Gade-Jacobsen er associeret med Kontrast som virksomhed. Det har ikke påvirket udarbejdelsen af denne artikel, men deklareres for åbenhedens skyld.
