I tirsdags præsenterede Etisk Råd sine nye anbefalinger, og et overvejende flertal ønsker at hæve den nuværende abortgrænse på 12 uger. Af dem er der et snævert flertal, der mener, at grænsen bør ligge på 18. uge. Èn af dem, der ikke er af samme overbevisning, er Ida Donkin, læge og ph.d. i epigenetik.
“Jeg hører tit folk snakke om sundhedsfaglige argumenter ud fra et kvindeperspektiv. I mit arbejde oplever jeg også, at kvinden altid står over barnet. Det påvirker debatten, at vi ikke har hørt særligt mange børnelæger derude fortælle, hvordan det ser ud fra barnets side. Hvis man ønsker at påkalde sig sundhedsfaglige argumenter for abortgrænsen, så skylder man ikke kun at se på det ene perspektiv, men at inddrage begge patientgrupper, der bliver berørt,” siger hun.
Da Ida Donkin startede sit arbejde i Etisk Råd, var det faktisk med ønsket om at forhøje grænsen ud fra tanker om kvindens selvbestemmelse og ligestilling.
“Men undervejs i processen er jeg endt med at gå tilbage og sige, at jeg faktisk synes, at det fungerer rigtig godt, som det er i dag,” fortæller Ida Donkin og lægger særligt vægt på ønsket om at finde en balance mellem kvinders selvbestemmelse og hensynet til fostret.
Noget tyder på, at Ida Donkins holdninger i den henseende flugter med et flertal af danske kvinder. En meningsmåling foretaget af Epinion i september 2022 viste, at 76 procent af danske kvinder ønsker at bevare den nuværende abortgrænse på 12 uger. En andel der er højere end blandt danske mænd, hvoraf 57 procent ønsker den bevaret, som den er.
Til Kontrast gav Ida Donkin dengang sit bud på en forklaring på den kønnede slagside, idet hun påpegede, at ”for dem af os, der har gennemgået en graviditet, er det mere konkret, at der er et individ, der vokser inde i en. Man kan mærke spark og bevægelser, og man føler jo en tilknytning til det, der er inde i en”.
Ikke kun videnskab
Hvad er det egentlig, der gør os til mennesker?
Spørgsmålet vækker noget i Ida Donkin. Noget hun synes, der kan være svært at tale om, men som alligevel er væsentligt i abortdebatten.
“Der sker meget fra uge 12 til eksempelvis uge 18. Fostret får en betydelig anderledes vægt og en meget mere menneskelig form. Det har tydelige ansigtstræk, og det ligner jo et lille barn. Vi ved også, at der ned til de 18 uger også er en del, der viser livstegn ved fødslen. Så der er jo noget i det, der har noget kraft og liv i sig,” fortæller Donkin, der til daglig beskæftiger sig med graviditet og fødselshjælp.
I debatten om abortgrænsen fylder læger og sundhedsfaglige eksperter meget. Men selvom Ida Donkin selv har medicinsk ekspertise, mener hun ikke, at læger er mere kvalificerede til at udtale sig om etiske dilemmaer end andre.
“Jeg har undret mig over, at der har været så stor efterspørgsel fra medierne på at høre, hvad sundhedsfagligheden siger om det her. Selvfølgelig kan jeg hjælpe med at kvalificere debatten ved at fortælle, hvordan et foster udvikler sig. Men det er blevet stadig mere tydeligt for mig, at du ikke kan slå op et sted og sige, at lige præcis her fastslår videnskaben, at den optimale abortgrænse bør ligge,” siger Ida Donkin.
Uønskede børn
Et af argumenterne for at være påpasselig med at hæve abortgrænsen er ifølge tre andre medlemmer af Etisk Råd, at 12-ugers grænsen kan bremse udviklingen i retning af et selektionssamfund, hvor børn, der opfattes som uperfekte og anderledes, i stadig højere grad aborteres.
I en artikel i Jyllands-Posten i mandags bliver det af en professor problematiseret, at en gravid ikke på forhånd kan vide, om hun kan få tilladelse eller afslag til en abort på grund af læbeganespalte. Men at man skulle ønske en abort af den grund, er for Ida Donkin et udtryk for netop selektionssamfundet.
“Der kommer et fokus på alle afvigelser som noget, vi ikke vil have i vores samfund. Og man kan jo ikke andet end at føle, at det på en måde giver en værdinedsættelse af de af os, som har en eller anden afvigelse,” fortæller Ida Donkin.
