Danske kvinder vil i højere grad end mænd beholde den nuværende abortgrænse på 12 uger.
Det understreges af flere danske undersøgelser i det seneste år. For eksempel mener 76 procent af kvinderne i en Epinion-meningsmåling fra september, at den danske abortgrænse på 12 uger skal bibeholdes, mens det samme kun gælder for 57 procent af mændene.
Det samme mønster ses i en senere meningsmåling udført af Yougov, hvor markant flere kvinder end mænd ligeledes ønsker den nuværende grænse bibeholdt.
Selvom fortalerne for en højere abortgrænse ofte fremhæver en udvidelse af kvinders rettigheder som det væsentligste argument, synes modstanden mod at hæve abortgrænsen at være langt mere udbredt blandt danske kvinder end ønsket om at udvide retten til fri abort.
Ekspert: Mere konkret oplevelse, at der er et individ, der vokser inde i en
Kontrast har derfor spurgt Ida Donkin, der er læge, ph.d. og medlem af Etisk Råd, hvad forklaringen på forskellen kan være.
”Det store spørgsmål, som ingen af os kan svare entydigt på, er hvornår vi mener, at fostret går fra at være en lille klump celler til at være noget, der ligner en baby og viser livstegn. Balancen i hensynet mellem kvindens rettigheder og det kommende barns tænker jeg kan være udslagsgivende for, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder vægter dette spørgsmål,” siger Ida Donkin og uddyber:
”For dem af os, der har gennemgået en graviditet, er det mere konkret, at der er et individ, der vokser inde i en. Man kan mærke spark og bevægelser, og man føler jo en tilknytning til det, der er inde i en”.
Det er dog langt fra alle, som er opmærksomme på, at flere kvinder end mænd ønsker at bevare den nuværende abortgrænse på 12 uger.
I BTs podcast ”Slottet og Sumpen” med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon forklarer sidstnævnte, at ”Mænd og kvinder står meget forskelligt i dette, fordi for kvinder er det meget et spørgsmål om retten til min egen krop, og for mænd er det meget en diskussion om potentialet til liv.” (14 minutter og 45 sekunder inde i den pågældende episode).
Ida Donkin er dog glad for, at dén antagelse ikke er korrekt:
”Man kunne jo have været urolig for, at debatten var kommet til at handle meget om, hvorvidt man er for eller imod abort i det hele taget. Og der har jeg i hvert fald en fordom om, at det godt kunne være sådan nogle gamle, grå, konservative og religiøse mænd, der ville prøve at undertrykke kvinder, og derfor vil have, at der slet ikke skal være abortmuligheder. Men her i Danmark ser det ud til at være rigtig mange mænd, der støtter enormt meget op om det vigtige i, at kvinder har retten til at bestemme over egen krop”.
“Det vækker faktisk noget i mig det der med, at vi ser livstegn.”
Det er en debat, der deler vandene - også internt i partierne. Socialdemokratiet og Venstre har imidlertid endnu ikke tilkendegivet et standpunkt, da begge partier afventer en rapport om emnet fra Etisk Råd, der udkommer til sommer.
Ida Donkin – der er medlem af netop Etisk Råd - er selv endnu ikke afklaret, og hun mener, at der er gode argumenter både for og imod at hæve abortgrænsen.
”For mig er det vigtigste faktisk ikke lige præcis hvilken uge, vi lægger os fast på, men mere alt det udenom. Hvordan fungerer vores abortsamråd og tidspunkterne for fosterdiagnostik osv. Det synes jeg er mere interessant, end om det er uge 12 eller 14. Men uge 22, som Enhedslisten har foreslået, det synes jeg lyder meget sent. Jeg arbejder selv med sene aborter, og det vækker faktisk noget i mig, det der med, at vi ser livstegn.
Hvad er det for nogle livstegn?
”I uge 22 har fostret åndedrætsbevægelser og hjerteslag. Nogle gange er de ved en abort i live i halve timer udenfor livmoderen, før de udånder. Var vi bare 7 dage længere henne – altså i uge 23 – så er der trods alt en ret stor chance for, at vi kan hjælpe dem på vej. Der er noget lungevæv, der ikke er godt modnet, men det er jo det, vi plejer at hjælpe på vej ugen efter. Der er tale om en mindre baby end en, der var født i uge 23, men det er altså ikke meget. Det ligner et helt almindeligt menneske – bare lidt tyndere”.
