Hormonblokkere. Kirurgisk behandling. Kastration. Selvmord. Samråd.

Det er tirsdag eftermiddag, og Danmarks indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), er indkaldt til samråd i Sundhedsudvalget om børns udredning og behandling for kønsdysfori på foranledning af Mette Thiesen (DF).

Det eneste, de tilstedeværende politikere kan blive enige om, at de er uenige. Uanset om det drejer sig om effekten af stophormoner, der udsætter børns pubertet, hvorvidt der er sket en stigning af børn med kønsubehag de seneste år, hvad politikernes rolle i spørgsmålet skal være, og hvad erfaringer fra udlandet egentlig er. 

Og bølgerne går til tider højt:

”Det her kommer til at blive sådan en skandale, som vi har set i forhold til kvinderne på Sprogø og på Livø og grønlandske børn. Folk, der har været udsat for noget helt vanvittigt fra statens side. Jeg tror, vi kommer til at se unge mennesker, som ender med at fortryde og stå i en frygtelig situation, fordi der ikke var nogen ansvarlige voksne, som har sagt nej,” siger Mette Thiesen.

Børn og unge med ”kønsligt ubehag” – defineret som en tilstand af ubehag som følge af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet – henvises til Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København. Hvis barnet er i 12-års alderen og dermed er nået puberteten, så kan vedkommende få sat sin pubertetsudvikling ”på pause” ved hjælp af stop-hormonbehandling. 

Som 15-årig er det en mulighed uden forældres samtykke at få foretaget ”øvre kirurgi” – brystforstørrende operation eller fjernelse af bryster inklusive omplacering af brystvorter. Et indgreb, som dog aldrig er blevet udført i Danmark.

Sundhedsministeren understreger i sit svar til udvalget, at behandling på området skal bygge på et fagligt velfunderet grundlag. 

“Det er derfor, at jeg er meget tilfreds med, at man løbende følger udviklingen. At vi insisterer på forskning i Danmark, at man samarbejder tæt med landene omkring os. Det skal være fuldstændig klart, at et tilbud om iværksættelse af konkret behandling altid skal bero på en konkret lægefaglig vurdering af hvert enkelt barn,” siger Sophie Løhde. 

Hvorefter Mette Thiesen indvender, at der ”er masser af eksempler i historien, hvor medicinalindustrien – altså sundhedsmyndighederne – har taget grueligt fejl”. 

Samrådet kommer, efter en række lande markant har ændret eller indskrænket deres procedurer for kønsskifte til mindreårige. I England har en række forældre til kønsbehandlede børn anlagt sager mod den nu lukkede Tavistock-klinik, der stod for behandling af børn med kønsdysfori.

Mette Thiesen er flankeret af sin nye partifælle, Mikkel Bjørn: 

”Der er intet fagligt grundlag at vurdere det her på. Der er ingen undersøgelser, der viser, at der er positive virkninger ved at tillade hormoner – hverken stop- eller krydshormoner – til de her børn. Tværtimod kender vi nogen af de negative langtidsvirkninger ved brug af dem. Blandt andet knogleskørhed, øget kræftrisiko, tab af sexlyst,” siger han. 

Hvorefter Thiesen tilføjer, at ”Sexologisk klinik har indrømmet, at der absolut ikke er nogen som helst form for evidens for, at det her virker. Så det her det er et medicinsk forsøg – på børn.”

Ministerens svar er, at ”manglende behandling med deraf følgende pubertetsudvikling kan medføre forværring af barnets kønslige ubehag og kan i betydelig grad forværre barnets mentale sundhed, hvilket også er beskrevet i en række internationale retningslinjer”.

Sophie Løhde kan dog ikke sige, præcis hvilke udenlandske erfaringer der er trukket på ved beslutningen om praksis i Danmark. Her ønsker hun at sende et skriftligt svar. 

“Ingen nedre aldersgrænse”

Som det første land i verden valgte Danmark i januar 2017 at fjerne diagnosen transseksualitet som en psykisk sygdom. I september samme år udsendte Sundhedsstyrelsen med Søren Brostrøm i spidsen en vejledning, hvori man kunne læse, at ”Stophormoner og kønsmodificerende behandling generelt er en effektiv behandling af kønsligt ubehag, som få patienter fortryder”. 

Senere i vejledningen fremgår det dog, at ”den kønsmodificerende kirurgiske behandling er forbundet med risiko for alvorlige og varige skadevirkninger”.

”Kønsskiftebehandling til børn blev muligt i Danmark i 2015, og jeg kan også oplyse, at der ikke er nogen nedre aldersgrænse for påbegyndelsen af den medicinske del af behandlingen,” bemærker Mette Thiesen og tilføjer:

”Der er rigtig mange børn, der allerede har gennemgået den her behandling, og for hvem løbet desværre er kørt. Jeg tror, at nogen kommer til at fortryde og så må leve med, at deres i øvrigt velmenende forældre har tilladt, at der blev begået irreversibel skade på deres krop. Man skylder den her debat at tage den op på et ideologisk niveau. Lige så vel som vi kan drøfte abort, aktiv dødshjælp og andre etiske og grundlæggende problematikker.”

Form, fakta og fremtid 

Sundhedsministeren mener dog ikke, at forskellene og problemets omfang er så store, som Thiesen fremlægger dem. 

”Jeg vil gerne appellere til, at vi ikke gør uenighederne større, end de er, og at tonen i samrådet også er med afsæt i de fakta, som jeg præsenterer. Fakta er fakta, og når tallene går ned til henvisning til udredning til behandling, så kan man ikke samtidig sige, at tallene er eksploderet,” siger Sophie Løhde.

De faldende tal, som ministeren henviser til, handler om hormonbehandlinger. Samtidig fremgår det af Sundhed.dk, at man i sundhedssystemet er tiltagende bekymret for det stigende antal af henviste børn og unge med kønsligt ubehag generelt set (i 2022 var der ca. 300 henviste børn og unge). 

Tendensen ses over det meste af den vestlige verden, og af Sundhed.dk fremgår det, at en mulig forklaring kan være det større kendskab til, at et menneskes oplevede køn kan være anderledes. 

Også Nye Borgerlige vil fortsætte med at sætte temaet på dagsordenen i Folketinget. Partiet har fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at forbyde kirurgisk og medicinsk kønsskiftebehandling af børn under 18 år inden udgangen af 2023. 

I sin afsluttende bemærkning til samrådet fastslår Mette Thiesen, at hun håber, at ”rigtig mange ansvarlige politikere vil stemme for forslaget for at sikre børnene og de unges ve og vel – også i fremtiden”.