Danskerne har længe stået på sejrsskamlen på verdensplan, når det kommer til lykke. Men nogle danskere er mere lykkelige end andre, og det gælder også i forhold til politiske synspunkter.
En ny analyse lavet af Kontrast viser, at borgere, der placerer sig selv til højre politisk, har 25,2 procent bedre odds end venstreorienterede for at være placeret i den lykkeligste halvdel af en skala for glæde.
Resultaterne stammer fra behandling af datasæt fra 2010 og 2018 indsamlet af European Social Survey, hvor de danske respondenter både er blevet bedt om at svare på, hvor glade de føler sig på en skala fra 0 til 10, og hvor de ville placere sig på en venstre-højre skala, hvor 10 er “meget højreorienteret”.
Konklusionen er, at jo mere højreorienteret man er, jo større chance er der for et højt niveau af glæde, og altså omvendt for venstreorienterede. Sammenhængen er statistisk signifikant, selv når der kontrolleres for indkomst, alder og køn.
Følelse af kontrol
Analysens resultater kommer ikke bag på Christian Bjørnskov, der er lykkeforsker på Aarhus Universitet og redaktør på Punditokraterne. For ham er en central forklaring den liberale grundindstilling og tro på egne evner:
”Når man stemmer ude på højrefløjen i stedet for ude på venstrefløjen, så er folk mere tilbøjelige til at føle kontrol med deres liv. Vi ved fra en lang række studier, at de højreorienterede føler, at de faktisk kan gøre noget selv, og det er vigtigt for deres tilfredshed med deres liv,” siger Christian Bjørnskov.
Sammenhængen har tilsyneladende været der i et stykke tid. Bjørnskov påpeger, at siden man begyndte at spørge i 70’erne, har man kunnet se forskellen i USA.
I de sidste 20 år er deprimerede venstreorienterede med jævne mellemrum dukket op som et tema i den danske debat. Senest har en kommentar i Berlingske af debatredaktør Pierre Collignon genoplivet emnet med tal fra USA, og den nye analyse bekræfter, at noget lignende gør sig gældende i Danmark.
Der er endda tegn på, at tendensen er stigende fra undersøgelsen i 2010 til 2018, men det kan af metodiske grunde ikke siges med absolut sikkerhed.
På jagt efter forklaringen
Det gode spørgsmål for lykkeforskeren er så, hvad der er årsag og virkning.
Bliver man mere højreorienteret af at være glad, eller bliver man mere glad af at være højreorienteret?
”Der er ikke nogen, der ved, hvordan kausalsammenhængen er,” svarer Christian Bjørnskov.
“Det kan godt være, at det at blive højreorienteret – altså at få den her slags værdier om, at man kan gøre noget selv – gør en lykkeligere. Det er en rimelig fortolkning. Men vi ved også, at en hel del af de her ting er noget, man slæber med fra sin familie. Det gælder både forestillinger om livet, og det gælder også sådan grov politisk ideologi,” uddyber han.
En anden mulig forklaring på forskellen mellem fløjene kan være, at relativt flere til højre i det politiske spektrum er gift. Et fast, stabilt parforhold synes at gå hånd i hånd med en større grad af lykke. Den forklaring er blandt andet beskrevet af professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard.
I USA er en populær forklaring på forskellen, at republikanerne generelt er mere religiøse end demokraterne, og tro har en påvist positiv tendens til at gøre folk mere lykkelige. Danskerne er dog mindre religiøse end amerikanerne, hvorfor det er svært at sige, om den faktor også gør sig gældende i Danmark.
Herhjemme har de venstreorienterede deres egne forklaringer på ulykkeligheden. Det kunne man senest høre i programmet ‘Baby og Boomer’ på 24syv med deltagelse af Kontrasts direktør, Rasmus Ulstrup.
Her blev det fremført, at de venstreorienterede kunne være mindre glade, fordi de er mere realistiske om de udfordringer, som verden står over for. Derfor er deres ulyksalighed rationel. Eller som det fremgik af Information i 2011:
”Nedskæringer, centralisering, stramninger, racisme, overvågning, flygtningeudvisninger, genmodificeret mad og politivold. Og, hvis du kan kapere den, tænk så engang på resten af verden: klimakatastrofe, sult, nød, udrensning, krig og kapitalisme, kapitalisme, kapitalisme.”
Det argument giver Christian Bjørnskov dog ikke meget for:
”Vi finder faktisk normalt i forskningen, at en masse ting, som almindelig politik handler om, som skattepolitik, skattetryk og velfærdsstatens størrelse, er inderligt ligegyldige. Det viser sig at være ting, som folk vænner sig forbløffende hurtigt til, så det karakteriserer ikke folks lykke på lang sigt,” siger han.
Sin egen lykkes smed
Kontrasts chefredaktør, Mikkel Andersson, er på linje med Bjørnskovs udlægning. Tidligere på ugen blev henholdsvis det konservative og det liberale ræsonnement præsenteret i redaktionens egen podcast:
”Som borgerlig har man mere agens i sin egen tilværelse, fordi man grundlæggende bliver pålagt – men også har mulighed for – at være sin egen lykkes smed. Du har et ansvar for at forbedre de materielle vilkår for dig selv og for din familie. For du kan ikke nødvendigvis regne med, at samfundet kommer og gør det for dig,” sagde Mikkel Andersson i Fyraften med Kontrast.
Men måske kan det give håb til de ulykkelige på den danske venstrefløj, at blå blok er i krise, påpeger lykkeforskeren.
”De, der er mindre lykkelige, bliver mere lykkelige, hvis deres folk er ved magten,” siger Christian Bjørnskov.
Vil det så sige, at den nuværende midterregering kan give mere lykke … i midten?
“Nej, altså … Der er studier, der peger på, at det måske er fløjene, der driver det her, og inde omkring midten er der ikke de store forskelle.”
*
(Kontrast har fundet frem til resultaterne i denne analyse med to datasæt fra European Social Survey fra 2010 og 2018 med henholdsvis 1.320 og 1.309 danske respondenter. Vi har brugt logistisk regression i kodningsprogrammet Stata.
Der er tale om en statistisk model, hvor man identificerer faktorer, der påvirker en given begivenhed, og dermed med ‘odds ratio’ udregner odds for, at denne begivenhed vil finde sted, når en bestemt forklaringsvariabel er til stede.)
