Hvis du som jeg er højreorienteret, vil du med garanti kunne genkende den scene, jeg nu vil beskrive: Bedst som man sidder og hygger sig til et middagsselskab, falder snakken på politik. Det kan for eksempel være, at emnet er de danske børn i Syrien og deres mødre.

"Skal de hjem, hvis mødrene hører med?"

Hvis du nu er selskabets eneste deltager, der vil svare "nej" til dette, vil du straks mærke, at hyggen begynder at sive. Før var du glad og fuld – nu venter der en samtale, som uanset hvad vil blive en anstrengelse. Imens du forbereder dig på enten at holde mund eller at forklare din holdning, vil dine nye og gamle venner af venstreorienteret overbevisning hurtigt finde fælles fodslag og nå til den for dem åbenlyse konklusion:

"De er jo kun børn. De skal reddes."

Herfra vil det være meget svært for dig ikke at fremstå hjerteløs. Hvis samtalen først kommer helt derud, så er aftenen svær at redde – så er forståelsen umulig. 

Netop denne tragedie – at gode mennesker synes dømt til at skændes om politik – har kulturpsykologen Jonathan Haidt studeret.

Venstrefløjen reagerer på lidelse og uretfærdighed

I sin bog The Righteous Mind: Why good people are divided by politics and religion afviser Jonathan Haidt som noget af det første, at vores moralske overbevisninger er noget, vi hver især kommer frem til igennem rationel tænkning.

Vores moral er ifølge ham en efterrationalisering af vores medfødte intuition. Igennem årtiers feltstudier samt kontrollerede forsøg er Haidt kommet frem til sin teori om fem moralske intuitioner.

Alle fem findes dog ikke hos alle mennesker, og der er store forskelle mellem grupper både opdelt på nationalitet, baggrund og politisk overbevisning. For venstreorienterede gælder det, at de statistisk set kun synes at reagere på to ud af fem moralske intuitioner.

Den første moralske intuition, som venstreorienterede især reagerer på, er care/harm. Her er tale om vores intuition, der fortæller os, at eksempelvis et barn eller dyr i nød har brug for vores beskyttelse. Funktionen er at sikre vores geners videreførelse, og igennem tiden har den udviklet sig til også at gælde andre mennesker og dyr.

Den næste intuition er fairness/cheating. Vores intuition fortæller os, at retfærdighed er godt, og at vi skal straffe mennesker, når de snyder eller bryder de regler. Denne intuition har sikret, at mennesker har kunnet handle med hinanden.

Intuitionerne om at beskytte andre fra fare og sikre retfærdigheden er vores mest grundlæggende. Det er dem, børn udviser fra en meget tidlig alder. Men Haidt har fundet fire andre intuitioner, der fylder meget i alle andre kulturer end den vestlige. 

Konservative ser også gruppens behov 

Det gælder for socialt konservative kulturer, men også for socialt konservative i vores vestlige samfund, at samtlige fem moralske intuitioner vil fremkalde følelser og moralsk intuition.

Loyalty/betrayal giver os intuition til at være loyal over for vores gruppe eller vores land. Dens funktion er at opretholde gruppens sammenhold mod ydre fjender og straffe forrædere.

Authority/subversion giver os intuition til at indgå i hierarkier og straffe dem, der ikke respekterer hierarkiet. Denne intuition har i vid udstrækning sikret harmonien i sociale grupper.

Sanctity/degredation giver os intuition til at stræbe efter renhed. Intuitionen beskytter os imod smitte udefra og er vendt både imod fremmede mennesker og farlige idéer. Det en del af forklaringen på, at socialt konservative typisk er mere religiøse, mere kritiske over for indvandring og samtidig tabuiserer flere former for seksuel adfærd.

Fællesnævneren for disse tre intuitioner er, at de er til for at beskytte vores gruppe, imens intuitionen om beskyttelse og retfærdighed især retter sig imod individer. Det er ifølge Haidt forklaringen på, at højreorienterede virker hjerteløse:

Venstreorienterede ser slet ikke grund til at vise hensyn til hverken loyalitetsfølelse, autoritet eller hellighed. Der er altså en del af din moralske verden, som venstreorienterede slet ikke anerkender som moral.

Derfor deler børnene os

Når dine venstreorienterede venner vil tale om børnene i Syrien, vil de sandsynligvis argumentere ud fra individets behov: "Børnene har ikke fortjent at blive straffet for mødrenes handlinger."

Du vil selvfølgelig også tænke på børnenes lidelser. Men som højreorienteret – såfremt du er meget konservativ og ikke liberal – vil du samtidig føle dig forpligtet til at overveje hensynet til din egen gruppe.

Du vil nok argumentere for, at mødrene har vendt Danmark ryggen (betrayal), og at det ikke er moralsk forsvarligt at tage mennesker hjem, der senere kan begå terrorisme (loyalty). Det kan også være, du udtrykker din afsky over for de idéer, der fik mødrene til at rejse derned (sanctity).

Haidts forhåbning er, at de gode mennesker, der ellers skændes drabeligt om fx religion og indvandring, vil forstå, at modstanderens synspunkt ikke har grund i en lavere moral – blot en anden moral.

Vi skal ikke tro, skriver han, at vi kan overbevise vores modstandere. Vores moralske intuition er ikke udviklet til at lade sig ændre så let. Vi kan højst håbe på forståelse, så uenigheder ikke ender med, at vi bliver stemplet som "onde", og at vi fortrydeligt erklærer de venstreorienterede for naive.

Men det vil da for mange af os også være en forbedring af middagsselskabet.