Vores demokrati er ved at blive oversvømmet af et liberalt menneskerettighedsregime, der sætter hensynet til individet over fællesskabet, nationen og folket. Det er på tide, vi lærer at dræne sumpen, mener Kasper Støvring.

Anne Kirstine Sørensen: Kvinder, der prioriterer familien over karrieren, ses som en underskudsforretning, men måske er det i virkeligheden en meget dårligere forretning, at familien som dannende og opdragende fællesskab er blevet svækket?

Mikkel Andersson: Rød blok og S står i seneste måling bedre end før minkkrisen, og så længe blå blok ikke formår at formulere en troværdig covidpolitik, der også tager smittebekæmpelse alvorligt, ændrer det sig næppe.

Faren ved relativt rige samfund er, at befolkningerne gradvist føler et større og mere globalt ansvar. Den følelse har dog en skadelig effekt, når staten bliver aktivistisk i sin udenrigspolitik og pludselig ønsker at blande sig i andre staters interne forhold, mener David B. Karsbøl.

Det er ikke negativt at støtte kvinder i at sige fra over for overgreb, mener Mads Vestergaard Jensen. I et svar til Marianne Stidsens indlæg "Hvorfor er borgerlige så frygteligt naive, når det gælder MeToo?" spørger han derfor, hvordan man som konservativ mand kan støtte MeToo uden at lægge sig fladt ned for venstrefløjen. Stidsen giver svar på tiltale.

Jakob Levinsen: De angivelige ligheder mellem vores forpjuskede regering og Det Tredje Rige er til at overskue. Hvad nogle af dens fans angår, er det derimod måske nok en lidt anden historie.

Hvem skader integrationen mest? Er det segmentet på højrefløjen, som mistænker enhver, der har rødder i Mellemøsten? Er det segmentet på venstrefløjen, som insisterer på at fastholde muslimer i offerrollen, eller er det de muslimske miljøer, hvor man for enhver pris ikke må blive for dansk?

Politiet valgte i minksagen at håndhæve en grundlovsstridig instruks, velvidende at den var ulovlig, og det er ikke godt nok. Selvom ordren kommer fra politisk hold, burde politiet være så demokratisk indstillet, at de ikke efterlever de ulovlige af slagsen.

Det høje danske skattetryk gør det umuligt for børnefamilier kun at klare sig med én indtægt i husstanden, og derfor står danske forældre uden et reelt valg, når det kommer til pasningen af deres børn. Hensynet til ”ligestillingen” - eller måske rettere den statslige strategi for ensretning af kønnene - vægtes højere end familiernes trivsel.

Lige siden Staunings tid har det været kendt, at godbidder til landbruget er det, der trækker Venstre til truget, når vi skal have finansieret udviklingen af velfærdssamfundet. Nu kalder den grønne omstilling på, at vi finder godbidderne frem igen, mener Frederik Vad Nielsen.

Tilliden til den danske regerings håndtering af coronakrisen begyndte at falde her i efteråret af tre årsager. En af dem er oplevelsen af, at regeringens restriktioner bygger på vilkårlige skøn, en anden er den problematiske håndtering af minkspørgsmålet, mens en tredje er flere borgerlige partiers politisering af krisen. Men som borgerlig må man uvilkårligt spørge: Hvilke alternativer til regeringens politik repræsenterer oppositionen?

Mænd og kvinder får ikke lige løn for lige arbejde, hører vi ofte. Men årsagerne er komplekse, og udsagnet kun delvist rigtigt.

Mink-skandalen er – i bedste fald – den mest alvorlige siden Tamilsagen, i værste fald siden besættelsen. Nu må regeringens støttepartier gøre op med sig selv, om de vil tage til takke med at være gummistempel for Mette Frederiksens dekreter, eller om de vil være med til at undersøge sagen til bunds og drage de nødvendige konsekvenser.

Hvis Biden ender med at lytte til sit partis venstreradikale bagland, er hans dage i Det Hvide Hus allerede talte. For amerikanerne er i bund og grund et konservativt folkefærd, mener Kasper Støvring.