De seneste ugers hidsige debat mellem islams førende påvirkningsagent i Danmark, Isam Bachiri og en række politikere og medier er som al anden diskussion om islam løbet ud i sandet.
Isam B. vil have danskerne til at forstå, at den islamiske kvindedragt er et symbol på kvindens frihed og eget valg. Han vil ikke erkende, at når vi demokratisk sindede danskere bliver konfronteret med muslimer i traditionel islamisk påklædning, ser vi ikke for os hverken fred eller frihed.
Vi ser derimod afhuggede hoveder sat på stager i ørkenen; vi ser lemlæstede, skrigende mennesker pløjet ned af en lastbil med en af Allahs raske svende bag rattet. Vi ser banegårde, julemarkeder og lufthavne med dynger af lig og sårede efter endnu et terrorangreb under parolen Allahu-Akbar.
Den sekulære retsstat
Der er dog næppe nogen blandt den rummelige og ligeglade danske befolkning, der vil protestere over, at kassedamen i supermarkedet eller farmakonomen på apoteket er iført det islamiske tørklæde. Det er jo blevet hverdag.
