KommentarkjljBlødhedsmagten er over osLandets kommunalpolitikere føler sig chikaneret af borgerne. Politikernes oplevelser går fra ”skræmmende” til ”meget skræmmende”, skriver Marianne Stidsen. Grænsen mellem klokkeklar kriminalitet og latterlige bagateller udvandes på alle områder. For eksempel når ”seksuel chikane” nu kan betyde et tilfældigt blik eller en sød kommentar i supermarkedet. Eller når voldtægt både kan betyde overfald af en sagesløs fremmed kvinde i en mørk kælder og helt almindelig sex mellem to mennesker, der har lagt sig frivilligt i ske sammen. Nej. Joe Biden har ikke været en stor præsidentJeg føler mig ikke helt på højde med tidsånden, skriver Morten Uhrskov: Jeg kan konstatere, at Joe Biden bliver kaldt stor her og der og allevegne, når sandheden er, at han har forrådt USA gennem sin uhyggelige grænsepolitik, og i kraft af sin voldsomme racisme vendt imod hvide amerikanere har medvirket til at fjerne fundamentet for retsstaten. Panizza og Redeker - forfulgte af kleresietRobert Redeker bor på 18. år i sin kælder. Han kan kun gå ud med politiledsagelse. Han skrev i 2006 et essay med kritik af Islam. Det betaler han stadigvæk en høj pris for. Truet på livet af islams præsteskab. Søren Gosvig har kendt ham siden skoletiden. Formynderstatens øl, fisse og hornmusikTvangsfodringens psykologi. Marianne Stidsen skriver, at mennesker bare helst vil have den bedste kvalitet. Og friheden til selv at vælge. Om det er musik, fodbold eller andet, er hovedparten ret rystende ligeglade med køn, hudfarve, seksualitet, handicap – og hvilke parametre man nu ellers har fundet på at stille op i den hellige ualmindelige diversitets navn. Mon Biden selv er klar over, at han har trukket sig?Viviane Ellasofie Karlsen funderer i ugens hverdagsbobler over den amerikanske præsident og hans sorte, kvindelige substituts fortrin. Hun kommer også omkring Brostrøms vimseri i Alpelandet, champagnesprøjt i Skagen, og så vover hun at have sin egen mening om den krig, man kun kan mene én ting om. Nyd et veloplagt potpourri over den våde sommer. Excentriker eller visionær - Kulturarv i EnglandEngland har noget med traditioner og historiebevidsthed, og det er dybt fascinerende for en dansker som mig der er flasket op med modernistisk velfærdskunst og venstreorienteret pædagogik, skriver Anne-Marie Vestergaard, der har været på sommertur til London og besøgt Sir John Soanes Museum. Skal jeg holde med Joe Biden på grund af Ukraine?Morten Uhrskov bryder sig hverken om Putin eller Biden og er derfor stærkt irriteret over, at der ikke er nogen plads til dissens i forhold til, hvordan krigen i Ukraine afsluttes. Han håber på Trump for som han skriver, Joe Biden og hans folk ønsker reelt at udradere det europæiske menneske, som vi kender det, til fordel for en absurd blanding af en nykommunist og en farisæer. Uhyggelig prikkerunde venter danske landmændVi står foran en bizar proces: Hvem bliver mon prikket på skulderen, når 20 procent af den danske landbrugsjord snart skal udgå af produktionen, spørger Peter Kiær formand for Bæredygtigt Landbrug. Han advarer imod at politik går forud for faglighed. Det lykkedes næsten medierne at sige noget medfølendeEfter ti års heksejagt skulle medierne nu til at sige og skrive noget medfølende om Donald Trump. Viviane hudfletter mediernes krampagtige forsøg, glæder sig over, at Mette Frederiksen holder ferie, og harcelerer over DMI’s katastrofenykker og Margrethe Vestagers forsøg på at patentere sin egen EU-sanktionerede sandhed. KnæfaldsfortolkningenSøren Gosvig har genlæst debatten i Information om Koranloven: "Det er for tiden meget hipt at lade sekulære og demokratiske rettigheder vige for religiøse. Ingen metafor forekommer i den forbindelse mere rammende end: knæfald. Lad mig tilføje, at dette ikke er noget, jeg er kommet frem til ved hjælp af forskning. Det er blot et forsøg på at tænke sig om – hvilket i princippet må være enhver beskåret". Tidens tossede tendenser lever videre i agurketidenDer er noget befriende over agurketiden. For når det etablerede politiske system holder sommerferie, er der lige en lomme af ro, hvor de ikke laver nogen ulykker. Alligevel er der guldkorn at hente i avisernes overskrifter. For under den fredelige overflade lurer tidens tossede tendenser i bedste velgående. Hermed Ugens Bland-selv-slik. ”Jordskredssejr” på 1,6 procentpointMedierne kalder Labours sejr ved parlamentsvalget i Storbritannien forleden en ’Jordskredssejr’. Bag ’jordskredet’ gemmer sig et tal på 1,6 procent, som er den reelle vælgerfremgang for Labour. Forklaringen skal findes i det engelske valgsystem. Morten Uhrskov gennemgår tallene. Vi bombarderes med vejrpornoDen konstante strøm af vejrkatastrofer, der flimrer over skærmen, skaber en fornemmelse af, at det hele tiden bliver værre. Men som Bjørn Lomborg redegør for, så dør langt færre mennesker i dag af ekstremt vejr end tidligere. Når vi bliver rigere, tilpasser vi os, og det redder liv. Ondskaben er banal - ikke strukturelPå baggrund af mord- og voldtægtssagen fra Sydsjælland lyder det igen, at vold mod kvinder er et 'strukturelt' fænomen. Marianne Stidsen advarer om, at en strukturel udrensning af maskuliniteten på baggrund af nogle uhyre sjældne, voldsomt personlighedsforstyrrede medlemmer af hankønnet vil være en horribel løsning, som i sig selv vil være langt mere ond end den ondskab, den skal forestille at bekæmpe. Om at tone rent flag i en medløbertidJeg kan simpelthen ikke fordrage de uendelige mængder åndløse, indøvede klichéer, der præger vor tids medier. Jeg har det muligvis på samme måde, som 1700-tallets Edward Gibbons, da han læste arabernes hellige bog og fandt den så kedelig, at han betegnede læseoplevelsen som “håndledsoverskærende”. Gymnasieskolen skal ikke lege universitetAnne-Marie Vestergaard har været en tur forbi de grønne eksamensborde som censor, hvor der snakkes lystigt derudad om metode dit og metode dat. Til gengæld glimrer kernestoffet og den faglige fordybelse ved sit fravær. Det bør der laves om på. La Conciergerie-fængslet genopføres i ViborgKriminalforsorgen udvider med mere end 1.000 flere fængselspladser. Marianne Stidsen gisner om, at hovedparten af pladserne skal bruges til det omfattende antal drenge og mænd, der efter planen i de kommende år skal dømmes efter den nye samtykkelov samt andre nykriminaliserende sædelighedsparagraffer. Nonnerne i BrugsenAt sammenligne en nonne med en muslimsk kvinde i niqab er tåbeligt, skriver Søren Gosvig i dette afsnit i sin serie om det sekulære samfunds fordele. "Det fine gamle land" - en ubegribelig tragedieSverige er en ubegribelig tragedie, der bare bliver ved og ved, skriver Morten Uhrskov. Han har set på tallene. Til trods for de svenske politikeres forsikringer om det modsatte, fortsætter Sverige kursen mod den demografiske afgrund. Når en stoiker går ind i politikVelfærdsstaten er en slags politisk missionærstilling; det kan aldrig gå helt galt, men i længden bliver det lidt uinspirerende. For jo mere man overlader til staten, jo mindre næstekærlighed og personligt ansvar føler man også. Viviane Nibe Karlsen forklarer, hvorfor hun går ind i politik. Så blev Brygmann smidt i den feministiske kødhakkemaskineDenne uge blev det så det nationale underholdningsikon Martin Brygmanns tur til at blive sendt igennem den voldsfeministiske kødhakkemaskine i DR-programmet ”Sexisme i musikbranchen”. Så omfattende er den feministiske magtelites tyranniske greb om samfundet, at vi kvinder selv ryster lige så meget i kjoleskørterne for den som mændene gør, skriver Marianne Stidsen i dette blogindlæg. Renhedstænkning blandt vestlige muslimerFolketingspolitiker Ida Auken (S) skældes ud efter at have afvist en mandlig muslimsk gæst, som ikke ville give hende hånden. Hvem du giver hånd til er stadig i 2024 en varm kartoffel i Vesten takket være indvandringen og dens fromme venner. Thomas Hoffmann kaster lys over håndskyhedens rødder i Koranen og de talrige beretninger om Muhammed og hans lære. Rektor Henrik Wegener har kørt Københavns Universitet i sænk 2I anledning af udløbet af Henrik Wegeners mildt sagt ikke imponerende rektorperiode sætter Marianne Stidsen Københavns Universitet under lup for at få kulegravet dels de interne, dels de eksterne problemer, især når det gælder Humaniora og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Dette er hendes anden artikel om universitetets afvikling. Få slipper levende fra mødet med Danmarks Pædagogiske UniversitetKritikken af den teknokratiske læringspædagogik ender med at blive opslugt af det, den oprindelig var kritisk overfor. Thomas Aastrup Rømer giver os en førstehåndsberetning fra hvalens bug på Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hvor alle tænker og lyder som et ekko af skolereformen anno 2013. Det er ikke et universitet værdigt. Rektor Henrik Wegener har kørt Københavns Universitet i sænkMarianne Stidsen retter kritik mod rektor på sin tidligere arbejdsplads Henrik Wegener for at stå i spidsen for afviklingen af en læreanstalt. Universitetet står foran en kulegravning af interne trusler mod institutionens troværdighed, især når det gælder Humaniora og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. I den næste artikel tager Stidsen fat om de eksterne trusler. Automatisér Statens KunstfondDer er brug for en ny model for tildeling af støtte til dansk kunst. Statens Kunstfond støtter kun den kunst, der flugter med fondsmedlemmernes politiske sympatier og mobiliserer de rigtige meninger. Så hellere en robot, der ikke kender til nepotisme. Jon Eirik Lundberg er godt og grundigt træt af Statens Kunstklike. Tag jer i agt for mennesker!Jeg kender et menneske med psykopatiske træk. Jeg ser ham i øjnene hver morgen foran spejlet. Sådan åbner Nick Mogensen sin kommentar til TV 2's dokumentarserie "Den Sorte Svane" og slutter med et bibelsk råd i en ikke-bibelsk tid. Javier Milei har fat i den lange endeDet klogeste er at gå ud fra, at politikerne stort set intet kan finde ud af og derfor skal holde sig til statens absolutte kerneområder, såsom politi, grænser, domstole, militær, den mest åbenlyse miljølovgivning og beskyttelse af individuelle rettigheder. Dvs. alle de ting, de hader at finde penge til. Ryan Smith finder inspiration hos den udskældte argentinske præsident Javier Milei. Vi i Norden omfavner palæstinensernes, men forkaster vores egen nationalismeNår det gælder Palæstina, skal man være nationalist til fingerspidserne. Jon Eirik Lundberg undrer sig og giver en forklaring, der rækker fra Norge til Gaza og tilbage igen. Palæstina er stedfortræder for vores egne, undertrykte, nationale følelser. Nationalisme betragtes i Skandinavien ellers som noget farligt. Men når det kommer til Palæstina, forholder det sig omvendt. Den mindste nølen bliver opfattet som kætteri. Grundloven taler om undervisning, ikke om læringThomas Aastrup Rømer skitserer forskellen mellem læring og undervisning og forklarer, hvorfor undervisning er skolens formål, og hvordan læring har fået den moderne betydning, at det er nok at lære at lære og ikke længere vigtigt at lære noget. Der er et yndigt land - hvis man kigger sig forNick Mogensen har kun hovedrysten til overs for politisk korrekte meninger om dit og dat. Vi sendte ham ud på de vestjyske landeveje for at møde virkeligheden. Her er 10 af de betragtninger, han vendte tilbage med. Gentofte Kommune ville genopdrage ung digter til at blive woke feministGentofte Kommune finansierer skrivekursus, som skal "sprænge rammerne for, hvad poesi og skrivning kan" - og indfører straks litterær femi-censur, da en ung digter formaster sig til at skrive et digt, der bryder med det feministiske woke-narrativ. Anne-Marie Vestergaard er mildest talt ikke imponeret over sin egen flødeskumskommune og sender Kontrasts læsere det bortcensurerede digt, som kommunen fandt var krænkende 'hadtale'. Paradis kan vente - livet kan ikkeDanskerne går for at være verdens lykkeligste folk. Det forklarer bare ikke, hvorfor så mange søger terapi, tager antidepressiv medicin eller går rundt og brokker sig over alting. Måske er det vores besættelse af lykke, der gør os ulykkelige. Opgaven er ikke at finde lykken, men at realisere det gode liv efter bedste evne, herunder lytte en lille smule til tidligere generationers erfaringer. Stud.scient.naiv på Københavns UniversitetBegrebet "anti-zionisme" er i vid udstrækning en retorisk finte, som dækker over antisemitiske holdninger og ønsket om at opløse Israel. Christian Holst Vigilius har besøgt campist-aktivisterne i haven ved Københavns Universitet og undrer sig over, hvorfor nogle af de mest venstreorienterede, progressive og kulturradikale mennesker i Danmark kæmper for et af de mest reaktionære, misogyne, homofobiske og transfobiske samfund i verden. Skal man tage Emma Holten alvorligt?Professor Christian Bjørnskov har svært ved at tage feministen Emma Holtens bog om økonomi alvorligt. Læser man bogen eller blot udtalelser, er det tydeligt at hun ikke har besværet sig med at sætte sig ind i moderne økonomi - hverken teoretisk forståelse eller metode, skriver han i denne kommentar til debatten om bogen. Ingen retfærdig rettergang til MeToo-dømteDet er blevet tid til retfærdighed til de mænd, der er blevet lagt ned af Me-Too-bølgen og uretmæssigt dømt. Marianne Stidsen tager bestik af den sag mod Harvey Weinstein, der gjorde MeToo hot, men nu skal gå om i USA. Står vi ved et vendepunkt, der varsler en tilbagerulning af falske anklager og MeToo? Rusland og Nato spejler sig i hinandenVi har fået krig med et land, som sætter en ære i at yde store ofre i krig, skriver Preben Bille Brahe, som opfordrer os til - for forståelsens skyld - at betragte krigen i Ukraine gennem russiske briller i stedet for at lytte blindt til skiftende amerikanske præsidenter. Hvis vi vel at mærke ønsker at forstå, hvad der foregår i Ukraine. Klima-aktivist taler usandt hos Clement KjersgaardEkstremt vejr og katastrofer er ikke det samme, skriver Martin Ågerup efter at have fulgt "Debatten" på DR 2, hvor en klima-aktivist fik lov til at vildlede seerne helt ukritisk. Til trods for, at der globalt ikke er flere, men færre ofre for voldsomt vejr. Mental load er et tomt ordVi har ladet os tage på sengen og tror nu, at sproget skaber virkeligheden, skriver Marianne Stidsen. Det gør det ikke. Nye ord som "mental load" og nye opfattelser af "voldtægt" og "seksuelle krænkelser" er derimod våben i en krig, der skal smadre vores almindelige adfærd og kultur. Vesten mod VestenVi hælder barnet ud med badevandet, skriver Peter Tudvad i kort replik til tidens kulturelle selvtugt, Dermed ødelægger vi noget værdifuldt, mens vi mener at forkaste noget andet. Imens gør vi alle andre udenfor Vesten til rene ofre. Det er idiotisk. Det gamle USA var bedre end det nyeDen demografiske ødelæggelse af det overleverede USA er ikke noget fremskridt, men en katastrofe, som også rammer de sorte, der tidligere nød godt af det gamle USA’s fordele, skriver David Gress i sin anden artikel om det ny Amerika. Hvad er mere elementært end biologien?Al læring begynder med det grundlæggende og udvikler sig derefter til det mere komplekse, skriver Mike Bruun-Lander. Selvom stereotype kønsbilleder kan opfattes som fastlåste og forenklede forestillinger, betyder det ikke, at børn ikke har brug for netop det. Gammel strid i Socialdemokratiet spidser tilDe socialdemokratiske partisoldater lyder ofte som kloner af hinanden, men Socialdemokratiet er mere splittet end nogensinde, når det gælder køn og uddannelse. Thomas Aastrup Rømer sporer splittelsen 50 år tilbage og viser, hvordan den er kommet så vidt. Fri mig for hus og faste udgifterDen fornemmelse af frihed jeg har i dag, er et uerstatteligt gode, som står over mit tidligere store, materielle forbrug, skriver Nick Mogensen, der har købt en campingvogn at bo i mange dage om året. Han har ikke brug for mere, når han sidder lunt og godt med en bog og kan høre dynen knitre, når sønnike vender sig i sengen. Lad os lokke Allah ud af dåsenDen islamiske imperialisme har været i gang siden Muhammed i 600-tallet, skriver Emilia Charlotta Quandt Gehrig. Til tider har den været militær og tydelig, til andre tider mere skjult. I dag står vi midt i en stille invasion, som udspringer af Koranen selv. Det er kun nazister, der er nazisterDe borgerlige får i Vesten tildelt rollen som nazisten, skriver Jon Eirik Lundberg. Men de opdigtede ”nazister” er kun skyldige i at tilhøre den højre side af den parlamentariske akse. Jagten på nazister er helt uden logisk og historisk dækning. Den side, der vandt over den historiske nazisme, er blevet til nutidens nazister. Nu skal drenge også være 12-tals-pigerHvor er vi henne, når en skoleforsker kalder frikvarterer "mellemrums-potentialer"? Thomas Aastrup Rømer søger en forklaring hos den tidligere undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil og den ekspertgruppe, der i hendes fravær netop har fremlagt en ny plan for folkeskolen. Resultatet er en skræmmende syntese mellem konkurrencestat og identitetspolitik. Otte nordfynske nosser går op imod woke-ideologienModet findes overalt i vores samfund. Jeg kan se det i de unge mænds øjne, ikke mindst når jeg tager rundt i fængslerne og besøger alle dem, der er dømt efter den retsstatsstridige, woke-feministiske samtykkelov, skriver Marianne Stidsen. Deres røst vil snart kunne høres fra Skagen til Gedser, fra Esbjerg til København. Nok er nok. Selvhad ødelægger os, men modernismen er bedre end sit rygteStøvring og Kluge springer over, hvor gærdet er lavest i deres nye bog om det moderne forfald, mener Freddy Hagen, der debuterer som modløber. Ironisk nok sidder mange borgerlige i kulturradikale møbler og læser bøger om det moderne forfald. Modernismen er mere kompliceret, end dens konservative kritikere hævder, fremfører Hagen, som dog længes efter kunst, der kan give åndelig og folkelig styrke. Socialisterne har taget ordet fra os andreSkiftende socialister har i snart 40 år amputeret samfundsdebatten og sørget for, at den ikke er beslutningsdygtig med hensyn til den fortsatte indvandring og udskiftning af befolkningen, skriver Kristian Tørning. Dermed har de plantet en demografisk bombe under fædrelandet. Revolution i nedknappet skjorte og høje hæleEngang foregik revolutioner med bomber og artilleri i gaderne – nu anvendes andre, mere snedige midler, skriver Marianne Stidsen, der undrer sig over, hvorfor almindelige mennesker med borgerligt temperament er så dårlige til at læse fjenden. Og til at konfrontere dens ledere fra en lille skare af performativitetsbevidste prinsesse-partisaner. Gensyn med en borgerlig antihelt i et levende KøbenhavnRomangenren unddrager sig ideologier, det er hele dens væsen, skriver Anne-Marie Vestergaard, som har HF-kursister til eksamen. Her fremdrager hun en roman, som vor tids emsige kommissærer må hade med henvisning til, at hovedpersonen tillader sig at kæmpe for familien og det almindelige liv. Hvad blev der af mænd, som ikke er radikale?Moderne mennesker står famlende overfor deres eget køn og andres rimelige forventninger, skriver Viviane Nibe Karlsen, som blankt erkender, at hun ikke kan hitte rundt i den mandetype, der tror, man redder verden ved at køre elbil, flage for Ukraine og skifte frikadellerne ud med bænkebidere. Hvad vi kan lære af Elvis og Johnny Cash i RandersNick Mogensen besøger Memphis Mansion i Randers og drages af fortidens musik. Den er mere aktuel, end man skulle tro, og undervejs lærer vi, at det gode liv ligger i at opsøge det, der er større end én selv – ikke i at følge flokken. Ih, hvor er det kommunalt i KøgeHelle Birk ser tilbage på skandalesagen om Borup Skole, som allerede synes glemt i mediestrømmen. For at forstå, hvad der egentlig foregår i folkeskolen og i det kommunale selvstyre. Det er lettere sagt end gjort. Tilbage står en flom af anerkendende girafsprog, ordskvalder og manglende dømmekraft. 
