En stor del af den amerikanske venstrefløj og mange amerikanske muslimer deler i dag et grundlæggende kritisk syn på USA, Vesten og Israel. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra den britisk-canadiske samfundsforsker Eric Kaufmann.

Den amerikanske venstrefløj er på vej mod en ny koalition, hvor unge progressive og muslimske vælgere finder sammen om et kritisk syn på Vesten og Israel. Der er ved at opstå et politisk og ideologisk fællesskab mellem venstrefløjen og muslimske vælgere.

Rapportens mest iøjnefaldende resultater

• 76 procent af de venstreorienterede og 70 procent af muslimerne mener, at vestlige lande blev rige ved at udnytte fattigere lande.

• 83 procent af de venstreorienterede og 67 procent af muslimerne mener, at USA er bygget på stjålet land.

• 79 procent af begge grupper mener, at undertrykte folks kampe forskellige steder i verden grundlæggende hænger sammen.

• 79 procent af de venstreorienterede og 86 procent af muslimerne svarer, at Israel begår folkedrab i Gaza.

• 58 procent af de venstreorienterede og 73 procent af muslimerne mener, at Israel er kilden til ustabilitet i Mellemøsten.

• Kun 40 procent af de venstreorienterede og 36 procent af muslimerne betegner kommunismen som et fejlslagent eksperiment.

Eric Kaufmanns statistiske analyse viser ifølge rapporten, at holdningerne hænger sammen og danner et mere samlet verdenssyn.

Vesten som undertrykker
Kaufmann kalder dette verdenssyn for "Third Worldism" – tredjeverdensideologi.

Begrebet går tilbage til 1950'erne og 1960'erne. Den klassiske marxismes modsætning mellem kapitalister og arbejdere blev her flyttet op på internationalt niveau. Vesten blev set som den rige og dominerende part, mens den tredje verden blev betragtet som den udbyttede og undertrykte.

Kaufmann nævner blandt andet Maoismen, Frantz Fanon, den latinamerikanske befrielsesteologi og Edward Saids bog Orientalism som vigtige bidrag til denne tradition. Senere blev teorier om kolonialisme og såkaldte bosætterstater føjet til.

Det afgørende er ifølge Kaufmann selve måden at forstå verden på. Politik bliver set gennem modsætningen mellem den magtfulde undertrykker og den magtesløse undertrykte. Vesten, USA og Israel kan derfor placeres på den ene side, mens fattige lande, minoriteter og palæstinenserne placeres på den anden.

Kaufmann mener, at denne tankegang nu forbinder kulturpolitik, økonomi og udenrigspolitik. "Der er virkelig et ‘Third Worldist’-fænomen i dataene, hvor venstreorienterede gør Vesten, Amerika og Israel til ‘de andre’ og samtidig har et relativt positivt syn på socialisme og kommunisme," skriver han.

Også konservative muslimer følger mønstret
Et af de resultater, Kaufmann selv fremhæver, er, at sammenfaldet ikke kun findes blandt venstreorienterede muslimer. Også muslimer, der betegner sig selv som konservative, ligger på en række spørgsmål langt tættere på venstreorienterede end på andre konservative amerikanere.

64 procent af konservative muslimer mener eksempelvis, at rige lande har skabt deres velstand ved at udnytte fattigere lande. Blandt konservative ikke-muslimer er tallet 29 procent. Hos venstreorienterede er forskellen meget mindre: 80 procent af muslimske venstreorienterede og 76 procent af ikke-muslimske venstreorienterede er enige i udsagnet.

Kaufmann mener derfor, at muslimsk identitet i hans materiale har betydning ved siden af almindelig højre-venstre-ideologi. Men muslimer og venstreorienterede er langt fra enige om alt.

Muslimerne i undersøgelsen er blandt andet mere positive over for sikre grænser og mere kritiske over for vestlig kulturs påvirkning af traditionelle værdier. 48 procent af muslimerne mener, at vestlig kultur undergraver traditionelle værdier. Det gælder kun 19 procent af de venstreorienterede.

Ikke det samme som antisemitisme
Kaufmann undersøger også, om den stærke kritik af Israel hænger sammen med antisemitisme. Her er resultatet mindre tydeligt.

Muslimske respondenter har generelt mere negative holdninger til jøder end ikke-muslimer i undersøgelsen. Men Kaufmann finder samtidig kun en meget svag statistisk forbindelse mellem hans mål for Third Worldism og antisemitisme.

Især venstreorienterede skelner ifølge rapporten skarpt mellem Israel og amerikanske jøder. En liberal respondent kan derfor være stærkt kritisk over for Israel og samtidig have et positivt syn på jøder i USA. Blandt konservative hænger synet på Israel og jøder langt tættere sammen.

Kaufmann finder heller ikke nogen stærk forbindelse mellem Third Worldism og støtte til terrorisme eller politisk vold.

Hvor stort er fænomenet?
Kaufmann forsøger til sidst at måle, hvor mange der meget konsekvent tilslutter sig det verdenssyn, han undersøger. Han udvælger otte udsagn om blandt andet Israel, kolonialisme, USA, kommunisme og den globale kamp mellem undertrykte grupper. Derefter ser han på, hvor mange respondenter der svarer yderligt på flere af spørgsmålene.

37 procent af muslimerne og 25 procent af de venstreorienterede har sådanne svar på mindst fire af de otte spørgsmål. Det får Kaufmann til at skrive, at omkring en fjerdedel af amerikanske venstreorienterede og næsten fire ud af ti amerikanske muslimer kan betegnes som »ekstreme Third Worldists« efter rapportens egen definition.

Rapporten er ikke baseret på en almindelig repræsentativ meningsmåling af hele den amerikanske befolkning. Kaufmann gennemførte tre undersøgelser på platformen Prolific: blandt 389 venstreorienterede amerikanere, 189 moderate og konservative og 166 amerikanske muslimer.

Han skriver selv, at der er tale om såkaldte convenience samples. De er udvalgt for at gøre det muligt at sammenligne bestemte grupper og er ikke nødvendigvis fuldt repræsentative for alle amerikanske venstreorienterede, konservative eller muslimer.