Kort Nyt

26.12.22

61 er dræbt af skud i Sverige i år efter skyderi juledag

En mand i 30'erne er død på hospitalet, efter at han blev skudt i Rinkeby i det nordvestlige Stockholm søndag.
En mand i 30-års-alderen er død efter skudepisode i Rinkeby nær Stockholm i Sverige søndag.
En mand i 30-års-alderen er død efter skudepisode i Rinkeby nær Stockholm i Sverige søndag.

En mand i 30-års-alderen er blevet skudt og dræbt i Rinkeby i det nordvestlige Stockholm.

Manden døde efterfølgende på hospitalet. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- Han blev erklæret død af hospitalspersonalet klokken 17.15 i dag, siger Jens Mårtensson, vagtchef ved politiet.

Skyderiet fandt sted søndag morgen på en parkeringsplads ved et boligområde, skriver det svenske medie SVT.

Kilder oplyser til mediet, at den dræbte kan kædes sammen med det kriminelle netværk Dødspatruljen. Netværket er en del af en igangværende konflikt, som har kostet flere menneskeliv i år.

- Vi fik en anmeldelse om skud, og om at nogen lå på jorden. Da vi ankom, blev det konstateret, at det var tilfældet, og han blev kørt på hospitalet, siger Jens Mårtensson.

Manden, som er kendt af politiet, døde senere af sine skader. De pårørende er underrettet.

Politiet har indledt en drabsefterforskning. Ingen personer er natten til mandag pågrebet, men indsatsen fortsætter med "uformindsket styrke".

- Vi foretager tekniske undersøgelser, afhører vidner og andet, oplyser politiet.

Der er dermed skudt og dræbt 61 personer i Sverige i år.

I 2020 blev der registreret en hidtidig rekord i antallet af skuddræbte i Sverige, hvor 47 mistede livet som følge af skud. I 2021 blev 45 personer dræbt af skud, viser en opgørelse fra politiet. Sverige har cirka 10,35 millioner indbyggere.

I Danmark, som har cirka 5,83 millioner indbyggere, blev otte personer dræbt af skud sidste år.

Under den svenske valgkamp i september var bandekriminalitet et stort emne. Her ytrede Ulf Kristersson, der senere blev statsminister, ønske om mere politi.

- Det skal være ulovligt at være med i en bande, og det skal sidestilles med terrorisme, sagde Kristersson under valgkampen.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter