AnalyseKrigen mod Hamas skal vindesVestens demokratier og de arabiske herskere er i samme båd. Vinder Israel ikke krigen, og det er slet ikke usandsynligt, at det bliver en ’sejr’ for Hamas, vil konflikterne på de større linjer skærpes, mere ufred vil bryde ud og regimer vil blive destabiliseret. Hva’ så nu, Søren Pape Poulsen?Lars Kaaber har fulgt med i Konservatives landsråd. Der blev leveret nogle fornuftige budskaber, men vejen videre er uklar, og det er der flere grunde til, konstaterer Kaaber. Republikanerne danser stadig til Trumps melodiJesper Steenstrup Vogelius: Trump lever videre i det republikanske parti, og det gør hans idéer også. Trumpismen vil næppe nyde stor fremgang målt på stemmer, men mindre kan måske gøre det. Regeringen er født til middelmådighedSVM-regeringen svømmer i mudret vand med Løkke som den kløgtigere fisk i stimen. Projektet fortsætter med at gå galt, fordi det fra starten er gået galt, lyder det i Lars Kaabers analyse for Kontrast. NB-exit giver renere linjerLars Kaaber: Mikkel Bjørn Sørensens skifte til Dansk Folkeparti skaber en ny situation, hvor begge partier i højere grad kan profilere sig til bestemte segmenter. Nu gælder det også om at tælle til 60Morten Okkels: Oppositionens mulighed for at sende lovgivning til folkeafstemning har igen en rolle at spille i dansk politik – selv hvis ikke den aktivt bruges. Det bedste valgsystem er stadig uperfektMorten Okkels: Det er en udbredt opfattelse, at i det bedste demokrati flugter antallet af stemmer nødvendigvis med antallet af mandater. Lad os udfordre tanken lidt. Make America FloridaEmilie Jäger: Den republikanske bølge udeblev, og Trump tabte det amerikanske midtvejsvalg, selvom han ikke engang var opstillet. En fortælling om to valgfesterMikkel Andersson: Skarpe ideologiske meldinger og magtkritik gav Liberal Alliance sit bedste valg. Men hvad kan partiet bruge sin nye indflydelse til? 10 ting vi har lært af valgetAstrid Johanne Høg: Valgkampen har blandt andet lært os om risikoen ved personkampagner, glemsomme vælgere, bøjelige principper og krisen i blå blok. Dette kan vi lære af 'House of the Dragon'Historiefortællingen i 'House of the Dragon' er dybt realistisk. Serien handler om fejlbarlige mennesker, der har fået fingrene i masseødelæggelsesvåben, de måske alligevel ikke kan styre, skriver Astrid Johanne Høg. Sådan er der forskel på møgsagerMorten Okkels svarer på, hvorfor Søren Pape Poulsen er meget hårdere ramt af sine fejl end Alex Vanopslagh. Det handler især om, hvordan medier virker. Indvandringsslapperne kommerMikkel Andersson: Nye udmeldinger om asylpolitik fra både rød og blå blok øger sandsynligheden for lempelser efter valget. Da Magt-Mette blev til Offer-MetteMikkel Andersson: Mette Frederiksens forsøg på at italesætte sig som et offer for en sexistisk tone i debatten viser, hvor langt Socialdemokratiet har fjernet sig fra den succesformel, der sikrede partiet valgsejren i 2019. Derfor flopper den nye Tolkien-serie ‘The Rings of Power’Rasmus Ulstrup: Amazons store satsning på en eventyrserie i Ringenes Herres univers er forfejlet helt ind i sin kernefortælling. Skaberne af The Rings of Power tror, at de giver folk, hvad folk vil have. De skulle i stedet have lært af de fortællinger, der faktisk virker. Vesten vinder, når Ukraine vinderMikkel Andersson: Krigen i Ukraine er langtfra slut, men har indtil videre været et pinligt nederlag for Rusland og en sejr for ukrainsk nationalisme. Ukraines fremgang på slagmarken er samtidig en fremgang for den vestlige liberale verdensorden og dens organisationer. Det er gode tider for den blå nytænkningRasmus Ulstrup: Sideløbende med øget popularitet hos vælgerne er der gang i idéudviklingen i de blå rækker. Det viser blandt andet de nye og kommende bøger fra borgerlige profiler. Kampen er ikke vundet, men bliver taget alvorligt, og det er glædeligt. Schrödingers republikanske kat – det borgerlige projekt i FrankrigHvorfor har Frankrig ikke et fast borgerligt flertal, når højrefløjens temaer ellers appellerer til vælgerne? Republikanerne er klemt mellem de nye politiske strømninger, der er tegnet af præsident Macron og Marine Le Pen. Jørn Boisen beretter om vilkårene i fransk politik, hvor hver anden stemme efterhånden er en proteststemme. Søren Pape kører den ind med teknokratietDet konservative landsråd i weekenden viste en partileder og statsministerkandidat, hvis vision er at være den bedste administrator af velfærdsstaten. Det er bevidst tørhed, og det kan også fungere, hvis ikke møgsagerne om Papes mand forbliver højest på dagsordenen. Tørklædeforbud udfordrer blå statsministerkandidaterAstrid Johanne Høg: Spørgsmålet om tørklæder i grundskolen skaber uenighed i flere af de borgerlige partier. Men samlet set vil den blå blok stå stærkest ved at danne fælles front til fordel for et tørklædeforbud. Socialdemokratisk kønsudspil er en hjælpepakke til StøjbergUlstrups analyse: Socialdemokratiet går all-in på at vinde de progressive vælgere, der i forvejen stemmer venstreorienteret, med sit forslag om juridisk kønsskifte til 0-årige. Den udmelding cementerer en progressiv positionering for S forud for folketingsvalget. Provinsen slår igenMikkel Andersson: Socialdemokratiet og Venstre synes at have glemt den afgørende betydning af stemmerne fra det gule Danmark. Det har Inger Støjberg ikke, og dermed har de gamle magtpartier overladt Danmarksdemokraterne en stor spillebane. Inger Støjberg kan blive redningen for blå blokRasmus Ulstrup: I vanlig stil har Inger Støjberg lanceret Danmarksdemokraterne med tydelig lavsocial kommunikation og jysk vælgertække. Hvis hun lykkes med projektet, kommer hun ikke bare over spærregrænsen, men kan være med til at sikre en borgerlig statsminister efter næste folketingsvalg. Hvis Frankrig er Europas syge mand, hvad fejler han så?Franskmændene oplever deres enorme velfærdsstat helt anderledes, end man skulle tro ud fra de økonomiske realiteter. Sprækkerne i velfærdsstaten kom måske klarest til udtryk i de gule vestes oprør i 2018-19, og det har især noget med klasse at gøre, skriver Jørn Boisen. Analyse: Mette Frederiksen går med livrem og selerRasmus Ulstrup: Den pludselige håndsrækning til et regeringssamarbejde hen over midten har flere taktiske årsager. Det handler om at afmontere beskyldninger om magtfuldkommenhed og at give sig selv muligheden for at lukke Moderaterne ind, hvis det bliver nødvendigt for at fastholde magten. Det uforbeholdne ja – dagen derpåVar det kun sympati med Ukraine, der sikrede det klare ja denne onsdag, og hvad betyder det for fremtiden? Morten Okkels gør status over danskere, politikere og Europa, efter det første danske EU-forbehold blev elimineret med et brag. Immunitet eller ej?Mikkel Andersson: Sagen om Claus Hjort Frederiksens immunitet er mere dilemmafyldt, end mange giver udtryk for. Ikke mindst på grund af en amerikansk elefant i rummet, der sjældent bliver nævnt. Chiles revolution i slem forfatningEt voldsorgie kombineret med fredelige protester har banet vej for et bud på en ny forfatning i Chile. Dokumentet bliver smykket med økologi og feminisme, men samtidig kritiseret for at indskrænke ejendomsret og demokrati. Rasmus Sønderiis beretter fra Chile. Valget i Frankrig: Et falsk déjà vuDet franske præsidentvalg ligner 2017-valget ved første øjekast, men en dramatisk udvikling er i sving. Macron har støvsuget centrum-højre og centrum-venstre for talenter, og de, der er tilbage, er blevet kastet ud mod ekstremerne, konstaterer Jørn Boisen. Rigdom, ulighed og hvordan de skifter betydningMorten Okkels: Rigdom er ikke bare rigdom, og ulighed er ikke bare ulighed. Venstrefløjen har haft held til at definere og redefinere begreberne, og offentligheden har fulgt med for ukritisk. Lad os se på, hvordan det gik til. Om Påskelatter og PåskealvorMå man grine i kirken? Det blev diskuteret i senmiddelalderens Sydtyskland i forbindelse med påsken. Der praktiserede man nemlig det noget løjerlige fænomen: Påskelatter. Det gik ud på, at præsten påskemorgen skulle bringe sin menighed til latter ved f.eks. at fortælle vitser, hvilket blev mødt af en masse konfessionel polemik. Men lo Jesus selv påskemorgen, og har latteren noget at lave i kirken i dag? Den franske venstrefløj og melodien, der blev vækJørn Boisen fortsætter sin udlægning af fransk politik op til præsidentvalgets første runde søndag 10. april. Hvorfor lader venstrefløjen til at være sat helt til vægs, og hvorfor kan det hele alligevel ende som en gyser, når stemmerne gøres op senere på måneden? Verden er på vej ind i en fødevarekriseDe voldsomme udviklinger på energimarkedet og krigen i Ukraine går hånd i hånd med en begyndende krise på fødevareområdet, analyserer Jon Hustad. Ja, Putin har ansvaret, men det var EU, som gav ham pistolen. Klimapolitikken kræver mange ofre fremover. Lov og uorden – hvad sker der med det borgerlige Frankrig?Højrefløjens kandidater står i kø til denne måneds franske præsidentvalg, og det er den helt store forhindring for en borgerlig valgsejr. Her giver Jørn Boisen sin beretning om fransk politik forud for første runde af valget på næste søndag. Valget i Ungarn kan få store konsekvenserOta Tiefenböck: Weekendens valg i Ungarn er druknet i den internationale mediedækning på grund af krigen. Men valget er ikke desto mindre vigtigt, for resultatet får stor betydning for både Ungarns og EU’s videre udvikling. Status quo i Ukraine, ny kold krig for EuropaOta Tiefenböck: Ruslands anerkendelse af Donetsk og Luhansks uafhængighed ændrer i realiteten ikke situationen i Ukraine. Til gengæld ser vi scenen blive sat til en ny udgave af kold krig mellem øst og vest. Borgerlige skal krydse fingre for Dansk FolkepartiChristian Egander Skov: Et velfungerende Dansk Folkeparti solidt placeret i den borgerlige lejr er afgørende for det borgerlige Danmarks fremtid. Det er heller ikke urealistisk, så længe partiet kan undgå at implodere inden folketingsvalget. Medieskævhed: De almindelige mennesker er ikke almindeligeMorten Okkels: Journalister holder af at sætte ansigter på deres historier. Men deres brug af de såkaldte cases er ofte med til at skævvride folks indtryk af samfundets problemstillinger. For eksempel fordi cases er rekrutteret af politiske aktører eller ikke får kritiske spørgsmål. Medieskævhed: Hvad det er – og hvad det ikke erMorten Okkels, redaktionssekretær for Kontrast, skriver en række indlæg om, hvordan dansk journalistik ligger mærkbart til venstre for danskerne selv. Det starter med at redegøre for et helt grundlæggende problem og en advarsel imod overdrivelser og andre forkerte udlægninger. Omikronologi: Et pandemisk slutspil?Stadig mere tyder på, at kombinationen af høje vaccinerater og en mildere covidvarient stiller Danmark i en gunstig position. Mikkel Andersson ser nærmere på den aktuelle covidsituation i denne analyse. Konflikten i Ukraine handler om mere end RuslandDer er væsentlig risiko for, at Rusland vil angribe Ukraine, advarer USA, Nato og Ukraine selv. Men hvorfor skulle Rusland gøre det, og hvem kunne ellers have en interesse i at udløse sådan en konflikt? Ota Tiefenböck analyserer situationen. Kongebyen forklarer alt om kommunalvalgetMorten Okkels opsummerer de vigtigste erkendelser fra kommunalvalget. Det starter i Kolding, men angår i grunden hele landet. Vi ser på den anden side af Enhedslistens succes, og hvilken faggruppe virker til at have et overraskende overtag. Chefredaktørens blok: Loud er død - lever (Radio)24syv?Efter en lang og lytterløs dødskamp er Radio Loud gået bort. Mikkel Andersson ser nærmere på efterfølgeren, 24syv. Det bliver næppe en videreførelse af det gamle Radio24syv, men formodentlig bedre end kanalen, den afløser, og på den offentlige mediestøtte, der gør kanalen mulig. Chefredaktørens blok: Frederiksens teflon er vækVelkommen til redaktørens nye forum for glohede hot-take-analyser, tilfældige strøtanker og mere eller mindre begavede causerier. Vi lægger fra land med at se nærmere på Mette Frederiksens hastigt svindende popularitet og autoritet samt risikoen for en ny, større nedlukning, inden vi runder af med lidt gode nyheder fra Kontrasts egen verden. Journalister hælder til venstre – på tværs af VestenEmil O.W. Kirkegaard: Det er ikke kun i Danmark, men en generel tendens i de vestlige lande, at journalister ligger politisk til venstre for resten af befolkningen. Læs nærmere her, hvor det relevante studie bliver udlagt af en af ophavsmændene selv. Store udfordringer i vente for Tjekkiets nye magthavereDe tjekkiske oppositionspartier har nået deres mål og slået premierminister Andrej Babis. Udfaldet vækker glæde i Bruxelles, men kan på sigt vise sig at være en pyrrhussejr både for EU og tjekkerne selv. Ota Tiefenböck analyserer situationen. Venstre veloplagt, vejen videre vanskeligJakob Ellemann-Jensen virkede revitaliseret til Venstres landsmøde, og både minderne og det frie valg er oplagte temaer til at forene partiet. Men er det nok til at genrejse et Venstre, der mangler både vælgere, politisk profil og en blå blok at lede? Barselsdebatten udstiller borgerlig idékriseBorgerlige bør lære af historien, satse på familiepolitik og levere alternativer til de kvinder, der har mistet troen på velfærdsstaten, frem for blindt at modsætte sig øremærket barsel, skriver Christian Foldager. Vestens grønne gave til verdens diktatorerVerdens energipolitik har udviklet sig dramatisk på det seneste. Flere iagttagere frygter, at opgøret med de fossile brændstoffer svækker Vestens magt og velstand til gavn for regimer som Rusland og Saudi-Arabien. Lasse Birk: Sådan køber du kryptovalutaMange tror, det er svært at handle og opbevare kryptovaluta. Men uanset om du er it-novice eller mere øvet, kan du sagtens komme i gang med at handle. Lasse Birk Olesen gennemgår fordele og ulemper ved tre forskellige metoder. Lasse Birk: Denne kryptovaluta kan blive 1.000 gange mere værdLasse Birk Olesen købte Bitcoin, Ethereum og RSR, inden de digitale valutaer blev 50.000, 5.000 og 70 gange mere værd, og var med til at stifte en af verdens førende kryptobetalingsløsninger. Han mener, at der stadig er et enormt vækstpotentiale i en række kryptovaluater. Kontrasts medlemmer kan læse hans vurderinger af seks af dem her. Drømmen om den anstændige borgerligeMikkel Andersson: Der er trængsel på den politiske midte, og spørgsmålet er, om der ikke snart er flere partier for anstændige borgerlige, end der er vælgere til dem. Jesper Kraft: Renselsens prisForud for weekendens ekstraordinære landsmøde ligger Venstres meningsmålinger smerteligt lave, mens både formanden og den politiske ordfører tilsyneladende forsøger at tie problemerne ihjel. Dramaet i Venstre er ikke slut endnu. Dommedag nu-ishDet kan godt være, at Støjberg har ret i, at man ikke dør af at komme for en rigsret, men det gode spørgsmål er efterhånden, om det samme i længden gælder for Venstres position som det dominerende borgerlige parti, skriver Jesper Kraft om et stadig mere presset Venstre. Godt nyt: Danmark ender med at vinde Vestens vaccineræsKampen om at vinde det globale vaccineræs fylder næsten alt i det økonomiske regnskab, da en hurtig udrulningsproces formentlig også vil lede til et hurtigere økonomisk comeback. Israel er i en liga for sig selv, men Danmark ligger endog meget pænt til, mener Andreas Steno. Satsede de danske myndigheder på flokimmunitet?Efter mere end 8.000 døde raser den svenske debat om landets fejlslagne eksperiment med flokimmunitet gennem smitte. Men en del tyder på, at også danske myndigheder indledningsvis satsede på, at vejen ud af pandemien var flokimmunitet gennem smitte. En tilgang, som ifølge deres egne tal ville indebære mindst 10.000 døde danskere. EU: Når one size fits all bliver et problem!Andreas Steno: Alt tyder på, at EU kommer til at halte efter fx USA og Storbritannien i udrulningen af vaccinen, til trods for at EU initialt stod med de bedste kort på hånden for at komme hurtigt i gang. One size fits all-politik tager (uforholdsmæssigt) lang tid. Støjberg, Pind og den bitre mand og havetJesper Kraft: Det er de store tandhjul, der forsøges sat i gang i Venstre. Den interne kritik af næstformand Inger Støjberg nåede et nyt højdepunkt i ugens løb, og imens spekuleres der i, om Søren Pind mon er på vej tilbage til dansk politik? Riget fattes ikke pengeAndreas Steno: En ny delvis nedlukning har ramt Danmark, men riget fattes, modsat generel medie-rapportering, ikke penge. Danmark har råd til at understøtte økonomien igennem vinteren, og det kan endda også give god økonomisk mening. Jesper Kraft: Er vi wokay?The Great Awokening er over os. Den stakkels rematerialiserede buste af Kong Frederik V fra Kunstakademiets festsal er næppe det sidste offer i det store identitetspolitiske slagsmål, der både har potentiale til at blive borgerlighedens frelsende engel og ende i total afmagt. Det iranske præstestyre er magtesløst efter atomforsker-drabAein Amripour: En hel serie af ydmygende træk har pillet vigtige brikker af skakbrættet og efterladt iranerne desperate. Desperationen spås at føre til voldsomme reaktioner, men det kommer næppe til at ske. Til gengæld bliver det Bidens nye hovedpine. Den knap så søde ventetidDe minkpolitiske terninger er kastet, men stadig ikke landet. Ugens hasteforespørgsel var en opvisning i fastlåste positioner, og de radikales forslag om en parlamentarisk undersøgelse kan være den største julegave, statsminister Mette Frederiksen nogensinde har fået. Efter mink-stormenJesper Kraft: Minkene er døde, men sagen lever som midlertidigt samlende fundament for oppositionen, der har kastet sig over skandalen med samme grådige utålmodighed, som et lille barn kaster sig over gaverne juleaften, og efterhånden kun kommunikerer på en skala fra total forargelse til krav om nyvalg. Men hvad gør man, når stormen løjer af? Støjbergs instruks kan aflive Mogens JensenRegeringens ulovlige beslutning om aflivning af landets mink har allerede fået voldsomme konsekvenser for landets minkavlere, men den gamle sag om barnebrude kan blive det, der i sidste ende afgør fødevareminister Mogens Jensens skæbne. It’s the tryghed, stupidDagsordenerne kommer og går i dansk politik, men det store tema er næsten altid det samme: Tryghed for den almindelige dansker. For tiden bevæger det borgerlige Danmark sig længere væk fra at kunne levere lige netop det. Det er et problem. Winter is coming?Det amerikanske præsidentvalg står for døren. Meningsmålingerne har længe spået en overbevisende sejr til Joe Biden, men der er tegn på, at forspringet snævrer ind. Og hvis – og det er et stort hvis – han taber, er det måske, fordi demokraterne nærmest har gjort alt, hvad de kunne for at få Donald Trump genvalgt. Det mener politisk analytiker og tidligere særlig rådgiver for Jakob Ellemann-Jensen, Jesper Kraft. Biden bliver ikke så stor en økonomisk fest, som du måske regner medDe fleste analytikere vurderer, at et Biden-præsidentskab vil øge verdenshandlen og skabe bedre vækstbetingelser uden for USA, men det er måske ikke så ligetil at drage den konklusion. Biden er nemlig nødsaget til at fortsætte dele af Trumps kurs, hvis man skal tro analysen fra global chefstrateg i Nordea, Andreas Steno Larsen. 
