Kort Nyt

07.01.23

Cavlingprisen tildeles journalist bag DR-podcast

Podcast om retsopgør efter mistanke om omskæringer af to piger i en dansk-somalisk familie får Cavling-pris.
Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar vinder Cavlingprisen for podcastserien ”Det levende bevis".
Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar vinder Cavlingprisen for podcastserien ”Det levende bevis".

Cavlingprisen tildeles Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar for podcastserien ”Det levende bevis”.

Det oplyses fredag i en liveudsendelse fra uddelingen af dansk journalistiks mest prestigefyldte pris.

Dokumentaren handler om retsopgøret i forbindelse med mistanke om omskæringer af to piger i en dansk-somalisk familie.

I indstillingen af Frederik Hugo Ledegaard Thim til Cavlingprisen lød det, at han i sin dækning af sagen stillede "vedholdende spørgsmål til den sagsbehandling, der hver gang førte frem til at forældre blev dømt skyldige".

- Ikke blot er podcasten velfortalt og velformidlet, det bliver desuden tydeligt for lytteren, at et system, der er til for at beskytte de unge kvinder, kan ende med at skade dem, lød det videre.

Hædersprisen uddeles hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i løbet af året.

De tre andre nominerede var DR-journalisten Matilde Kimer for sin dækning af krigen i Ukraine.

Derudover var det holdet bag dokumentarprogrammerne og artikelserien "MeToo: Sexisme Bag Skærmen".

Samtidig var tre journalister fra Berlingske er nomineret for at have leveret afgørende oplysninger i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med prisen følger en statuette, der forestiller Politikens legendariske chefredaktør fra 1905-1927, Henrik Cavling, som var en foregangsmand inden for dansk journalistik.

Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 i det sidste halvår af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Vinderen og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen.

Komitéen sammensættes af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter forslag indstillet fra forbundets kredse.

Samlet set var 44 journalistiske projekter foreslået som modtager af årets Cavlingpris.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter