Sidste år brugte EU-landene samlet set næsten 1600 milliarder kroner på forsvar. Det er en stigning på seks procent i forhold til året før. Men i lyset af krigen i Ukraine er forsvarsbudgetter på vej langt højere op.

Over de næste tre år ventes de 27 EU-landes forsvarsbudgetter at blive øget med yderligere 500 milliarder kroner.

Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. Han præsenterede torsdag nye tal for udviklingen i EU-landenes forsvar. Det skete på den årlige konference i Det Europæiske forsvarsagentur (EDA).

Konferencen samler ambassadører, generaler, tænketanke og våbenindustrien i forsøget på at lægge linjen for den store oprustning, som venter i EU. Oprustningen sker, samtidig med at EU-landenes forsvar ifølge Borrell er presset af de fortsatte våbenleverancer til Ukraine.

- Europæerne skal fortsætte med at forsyne Ukraine med våben, ammunition, træning og økonomisk støtte.

- Men vores lagre er hurtigt blevet tømt, fordi de næsten var tomme i forvejen. Vi mangler kritiske forsvarskapaciteter til at forsvare os selv, siger Borrell.

Han fastslår dermed, at den store oprustning i første omgang skal ses som et forsøg på at lukke huller. De er ifølge Borrell opstået, efter at de 27 EU-lande i varierende grad har skåret i forsvarsbudgetterne efter Den Kolde Krigs afslutning.

De knap 1600 milliarder kroner svarer til, at EU-landene i gennemsnit bruger 1,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar. Det er ifølge Borrell en understregning af, at EU-landene fortsat hænger i bremsen. I Nato er målsætningen, at medlemslandene skal bruge 2,0 procent af bnp.

Det er også den målsætning, som politikerne i Danmark har sat. Men det tager tid for EU-landene at opfylde den.

I den kommende oprustningsfase er det vigtigt, at landene bruger pengene på i fællesskab at øge deres forsvarskapacitet, siger Josep Borrell.

Det vil både få pengene til at række længere og sikre, at EU-landene kan samarbejde bedre om at forsvare hinanden som del af Nato.

EU-landene har de sidste tre år brugt 20 procent af budgetterne på at indkøbe nye kapaciteter, som man mener passer bedre til de udfordringer, som EU-landene ventes at stå over for i fremtiden.

Samtidig har EU-landene samlet set øget deres forsknings- og udviklingsbudgetter på forsvarsområdet for tredje år i træk.

Tilgengæld er EU-landene for dårlige til at købe ind i fællesskab, siger Borrell.

- Det eneste tal, der ikke udvikler sig så godt er, hvor meget vi bruger i fællesskab. Det er kun 18 procent af det samlede indkøb af nye kapaciteter, der sker i samarbejde med andre lande. Vores målsætning er 35 procent.

- De 35 procent er lavt sat, men alligevel er vi langt fra at nå målet, siger Borrell.

Han vil derfor kæmpe for, at EU-landene nu begynder en langt tættere koordinering af indkøb på forsvarsområdet.

Danmark afskaffede i juni måned forsvarsforbeholdet, hvilket åbner for deltagelse i diskussionerne om forsvarspolitikken i EU.