Kampen mod Trump starter i børnehavenMin første tanke var, at bogen måtte være amerikansk på grund af dens ideologiske frelsthed. Men nej, den er faktisk svensk. I børnebogen om Bosse og Bella lærer man børn at spise op, børste tænder, sove i egen seng - og hade en figur, der ligner Donald Trump til forveksling. Som enhver diktator vil vide, kan man aldrig begynde for tidligt med hjernevask.
Kan en roman opklare mordet på Olof Palme?Er det den svenske mangel på fantasi, der er årsagen til, at mordet på landets statsminister i 1986 stadig er uopklaret? Den svenske forfatter Lena Andersson giver et plausibelt bud på en gerningsmand i det, hun kalder en konspirationsroman om vores kære naboland, hvor samfundseliten leger lighed og solidaritet. Vor anmelder er begejstret.
Spis jeres havregrød og læs jeres lektier!”Jeg drømmer om et frit Palæstina og en dekonstruktion af patriarkatet. Det er egentlig bare det.” De tidstypiske ord kommer fra Emil, 22 år og aktivist. Emil er sikkert udmærket begavet, men han er vokset op i et skole- og uddannelsessystem, hvor faglig viden, oplysning og dannelse er blevet nedprioriteret til fordel for ansvar for egen læring og projektpædagogik. Emils drømme falder tilbage på vores egen slaphed, mener Anne-Marie Vestergaard.
Man forstår til fulde begrebet muse, når man ser denne smukke filmVor anmelder har genset den franske film "Bonnard, Pierre og Marthe" fra sidste år og sammenligner den med en ny dansk fremstilling af dumme, liderlige mænd, som udnytter kvinder lige fra Gian Lorenzo Bernini (f. 1598) til Kanye West (f. 1977). Hvorfor er den feministiske samfundskritik altid så sort-hvid?
Testosteron er roden til alt ondt, ikke sandt?Hvorfor får en halvdårlig roman så stor succes som Maren Uthaugs seneste, mens andre mere analytiske og vellykkede bøger som Tobias Petersens bog "Aldrig din skyld - Altid din skyld" omgærdes af tavshed? Er det fordi præmissen om, at mænd er det farlige, destruktive køn, er så tillokkende for mange kvinder og følgagtige mænd i en tid, hvor nyfeminismen dominerer i kultur- og samfundsdebatten? Anne-Marie Vestergaard undrer sig over tildelingen af De Gyldne Laurbær til Maren Uthaug.
Anmelder på borgerlig avis pudser sin vakte glorieWeekendavisens kulturredaktion følger lammefromt med tiden og hyrer salvelsesfuld skribent til vækkelsesjournalistik. Hvorfor bliver borgerlige medier mere og mere venstreorienterede? Anne-Marie Vestergaard dykker ned i et aktuelt eksempel.
Portræt af offeret som heltDet er så fristende at være et offer. Ny fransk bog efterlyser heltemod i Vesten, som overgiver sig til dem, der skriger højest. Selv træder forfatteren op mod islamister, woke-aktivister, nyfeminister og den passive, franske stat. Anne-Marie Vestergaard har læst bogen.
Excentriker eller visionær - Kulturarv i EnglandEngland har noget med traditioner og historiebevidsthed, og det er dybt fascinerende for en dansker som mig der er flasket op med modernistisk velfærdskunst og venstreorienteret pædagogik, skriver Anne-Marie Vestergaard, der har været på sommertur til London og besøgt Sir John Soanes Museum.
Gymnasieskolen skal ikke lege universitetAnne-Marie Vestergaard har været en tur forbi de grønne eksamensborde som censor, hvor der snakkes lystigt derudad om metode dit og metode dat. Til gengæld glimrer kernestoffet og den faglige fordybelse ved sit fravær. Det bør der laves om på.
Der er brug for ægte intelligens i undervisningenHvorfor have besværet med fagligt stof, hvis man som ungt menneske kan blive i hængekøjen og betjene sig af den magiske, behovsopfyldende skærm, som man i forvejen er nærmest kropsligt forbundet med? Den garvede underviser Anne-Marie Vestergaard er ikke sikker på, at kunstig intelligens vil sikre civilisationens traditionelle videns- og kulturoverlevering fra den ene generation til den anden.
Gentofte Kommune ville genopdrage ung digter til at blive woke feministGentofte Kommune finansierer skrivekursus, som skal "sprænge rammerne for, hvad poesi og skrivning kan" - og indfører straks litterær femi-censur, da en ung digter formaster sig til at skrive et digt, der bryder med det feministiske woke-narrativ. Anne-Marie Vestergaard er mildest talt ikke imponeret over sin egen flødeskumskommune og sender Kontrasts læsere det bortcensurerede digt, som kommunen fandt var krænkende 'hadtale'.
Er Weekendavisen blevet woke?Mange medier udsætter fortidens kulturprodukter for, hvad de kalder et ”tidsåndsblik”, dvs. en politisk korrekt fordømmelse på nutidige præmisser. Det kommer der kun forudsigelige artikler og analyser ud af, mener Anne-Marie Vestergaard, som griber fat i Weekendavisens nylige udlægning af to populære spillefilm fra henholdsvis 2003 og 1999.
Gensyn med en borgerlig antihelt i et levende KøbenhavnRomangenren unddrager sig ideologier, det er hele dens væsen, skriver Anne-Marie Vestergaard, som har HF-kursister til eksamen. Her fremdrager hun en roman, som vor tids emsige kommissærer må hade med henvisning til, at hovedpersonen tillader sig at kæmpe for familien og det almindelige liv.
Anmeldelse: Trosfællesskab i feministernes kirke”Aldrig din skyld, altid din skyld” af Tobias Petersen er ét langt genmæle overfor den ideologiske feminisme, der har indtaget scenen og så at sige kortsluttet debatten. Anne-Marie Vestergaard anmelder bogen og roser forfatteren for at holde hovedet koldt i hans analyse af det ’feministiske økosystem’
Når journalistik skal være opdragelseAnne-Marie Vestergaard: Zetland-redaktør Lea Korsgaard vil pædagogisere journalistikken. Hun burde hellere gå ud fra, at læserne kan tænke selv.
Da læbestiftfeministen talte over sigAnne-Marie Vestergaard: Isabella Hindkjær er et slående eksempel på udbredelsen af ”affektdoktrinen”. Men fordi man føler sig undertrykt, behøver man ikke være det.
Matador og kvindernes sejrsgangAnne-Marie Vestergaard genbesøger Korsbæk. Hvor kvinderne står et ben i hver lejr og tager sejren til sidst – med lidt hjælp fra Mads Skjern.
Da Marianne lærte os at danseDen nye essaysamling fra Marianne Stidsen er en veloplagt bog med rigeligt godt at hente, også for nørderne, skriver Anne-Marie Vestergaard.
Kønsaktivismen driver også sit spil i gymnasieskolenAnne-Marie Vestergaard: Jeg har undervist i dansk i gymnasiet i mange år og har intet imod, at kønsperspektiver bliver inddraget i undervisning. Men det er alarmerende med den gennemgribende kønsideologi og aktivisme i materialer som ‘Blik for køn – Kønsdiskurser, hatespeech, queerteori’ fra Dansklærerforeningens Forlag.
Digitaliseringen har gjort solorejser mere ensommeDet virtuelle og selvcentrerede har vundet mere og mere indpas på bekostning af den konkrete, uforudsigelige virkelighed, mener Anne-Marie Vestergaard.
Nyfeminismens kvindeopfattelse er og bliver ødelæggendeAnne-Marie Vestergaard: Nyfeminismens kvindeopfattelse er og bliver ødelæggende og forvrængende. Velfærdssamfundets døtre sparker åbne døre ind, og i praksis ligner det mere og mere en magtovertagelse.
Zemmour er både skarp, belæst og forstemmendeAnne-Marie Vestergaard redegør kritisk for Éric Zemmour, den franske forfatter og medieperson på højrefløjen, som er kandidat til præsidentvalget i april. Han er en sammensat person på mange måder, blandt andet i forhold til Rusland, beretter Vestergaard.
Forsvundet 2: Smadrede, senmoderne familier og politisk korrekthedKan krimiserien ‘Forsvundet’ holde standarden fra sit gennembrud i 2019? Anne-Marie Vestergaard har set seriens anden sæson. Den har stadig kvaliteter, men det trækker ned, at serien bliver urealistisk i forsøget på at opdrage til politisk korrekthed, mener hun.
Han sætter fingeren på tidens dårskaberAnne-Marie Vestergaard fortæller om den franske stemme Alain Finkielkraut, der kalder vores tid for post-litterær. Han leverer skræmmende, men vigtige pointer om en gammelfransk kultur under pres, blandt andet fra “muslimsk feminisme”, skriver hun.
Historien om et forudsigeligt mordAnne-Marie Vestergaard: Forfatteren David di Nota har begået en rystende afdækning af institutionens svigt over for læreren Samuel Paty, der kom til at stå helt alene over for sin islamistiske bøddel. Det er vedkommende stof også i en dansk kontekst.
