Kort Nyt

01.02.23

Jakob Ellemann fik ildebefindende og blev undersøgt på hospitalet

Efter et ildebefindende og hospitalsbesøg torsdag har Jakob Ellemann-Jensen (V) "det godt igen".
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag forbi Rigshospitalet efter svimmelhed og hovedpine. (Arkivfoto).
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag forbi Rigshospitalet efter svimmelhed og hovedpine. (Arkivfoto).

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag forbi Rigshospitalet efter et ildebefindende, hvor han oplevede svimmelhed og hovedpine.

Det skriver han på Facebook.

- Der er heldigvis ikke noget alvorligt at melde, og jeg har det godt igen, oplyser Jakob Ellemann-Jensen i Facebook-opslaget.

- Jeg forventer derfor at være tilbage i arbejdstøjet igen i morgen, og så kommer jeg selvfølgelig til at være ekstra opmærksom på mit helbred i den kommende tid, skriver han videre.

Opslaget indeholder også et billede, hvor Venstre-formanden smiler uden for Rigshospitalets bygninger i København.

Han var på Rigshospitalet for en sikkerhedsskyld, lyder det.

Svimmelheden og hovedpinen kom onsdag formiddag.

- Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende, skriver Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen startede ugen med et besøg i Ukraine.

Mandag var han i byen Mykolajiv, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter