Knap 55.000 vælgeres kryds er gået til spilde ved tirsdagens folketingsvalg.

Hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne kom over spærregrænsen på to procent af vælgerne. Dermed kommer stemmerne på dem ikke til at tælle med i det samlede regnestykke. Tilsammen skrabede de 50.265 stemmer sammen.

Derudover har 4241 vælgere landet over peget på en løsgænger, men ingen af dem har fået nok opbakning til at få en plads på Christiansborg.

Det gælder blandt andre Rasmus Paludan, der også forsøgte at komme i Folketinget ved valget i 2019. Dengang stillede han op med partiet Stram Kurs og kom med 1,8 procent af stemmerne akkurat ikke ind.

Samlet betyder det, at 54.506 stemmer er spildt, viser tal fra it-selskabet KMD, der står for den officielle optælling af valgresultatet.

Tallet er markant lavere end ved folketingsvalget i 2019, hvor netop Stram Kurs og Kristendemokraterne var helt oppe at snuse til spærregrænsen med henholdsvis 1,8 og 1,7 procent af stemmerne.

Samtidig gik også partiet Klaus Riskær Pedersen glip af en plads i Folketinget.

Tilsammen betød det et stemmespild tre gange højere end i år. Helt præcist førte det til 153.923 spildte stemmer.

Man skal flere årtier tilbage for at finde et større stemmespild.

Ved folketingsvalget i 1990 stemte i alt 157.520 vælgere forgæves ifølge Danmarks Statistik.

Det gik dengang især ud over de to venstrefløjspartier Fælles Kurs og det nydannede Enhedslisten, der hver fik over 50.000 stemmer, men ikke kom i Folketinget.

Ved folketingsvalg har man bestemt, at partierne mindst skal have to procent af alle stemmer for at få en plads i Folketinget, medmindre man har vundet et kredsmandat.

Hvis ikke man gør det, udløser stemmerne ikke nogen mandater, og det er derfor, man taler om stemmespild.