I 1967 sagde araberne NEJ. Gør de ikke stadigvæk det?I 1967 led araberne et voldsomt nederlag til Israel, men i islamisk kultur er der ikke noget, som hedder at indrømme et sådant. En leder, som gør det, viser svaghed og møder en hurtig død. Projektet - Israels udslettelse - må derfor fortsætte for bestandigt. Hvorfor tror vi så, en palæstinensisk stat vil leve i fred med Israel?
Hamas sætter demokratiet på prøveHistorien om den vestlige støtte til Hamas udstiller, at vestlige samfund er splittede i synet på demokratiet. Måske er det i særlig grad venstrefløjen, der har et problem med demokratiet. Den forstår ikke, hvorfor der overhovedet skal være en højre og en venstre side i politik. Alt man forbinder med ordet højre er for dem sygt og farligt. Venstresiden forstår ikke heller ytringsfriheden. Og trosfriheden er for dem irrelevant, fordi de selv er ateister.
Den vestlige dobbeltstandard er en gave til PutinRussiske dissidenter eksisterer ikke i den vestlige offentlighed. Det gør kritiske muslimske stemmer heller ikke, Den vestlige opinion er ikke længere så meget opinion, som den er en koreografi. Udenrigspolitiske hensyn til OIC og russisk olie dikterer medier og den offentlige samtale. Jon Eirik Lundberg er godt og grundigt træt af det vestlige hykleri.
Sorte lister styrer Statens KunstfondStatens Kunstfond er uden for al kontrol og pædagogisk rækkevidde. Af hensyn til klimaet vil Fonden støtte genbrug af tidligere værker og have færre udstillinger. Jon Eirik Lundberg beskriver tosserierne og leverer en sønderlemmende kritik af den offentlige institution, hvor nepotisme, politisk censur og venstreorienteret aktivisme dominerer forvaltningen af den offentlige kunststøtte.
Ingen institution er vigtigere for demokratiet end kirkenDet er ikke kirken, men klanen, sekten og den totalitære politik, som truer individets og demokratiets eksistens, skriver Jon Eirik Lundberg. Problemet er bare, at der i demokratierne findes en vilje til at komme de totalitære i møde. Men den vilje er ikke gensidig. Autokraterne har en vished om, at Kristus dybest set står alene.
I uskyldens rige er alle ofreI Sverige, Norge og snart også Danmark er det lykkedes myndighederne at overtale ofrene for vold og overfald til at gå stille med deres lidelse, skriver Jon Eirik Lundberg. Dermed bliver uskylden selvforstærkende. Men det gør kriminaliteten også. Velkommen til et nyt skandinavisk fantasiland, hvor gerningsmænd og kriminalitet trylles helt væk.
De Tre Bukke Bruse på saudi-arabiskBetegnelsen ”islamofobi” er en skændsel for ethvert oplyst samfund. Afsenderen oppebærer et ønske om, at den anden skal ophøre med at eksistere. Ordene følges ikke direkte op af handling, hvilket ville få konsekvenser for afsenderen selv. I stedet lægger man opgaven ud i det offentlige rum. Man lyser nogen fredløs. Hvis tilstrækkelig mange er skyldige i at tænke forkert om islam, bliver forbrydelsen til skæbne.
Det sociale snigmordDet sociale snigmord på islamforsker Thomas Hoffmann hører til i terrorens arsenal. De endeløse anklager om "islamofobi" er praktiseret had mod demokrati og fri idéudveksling, og de virker mod såvel store navne som små. Metoden er blevet anvendt siden 2001 og trækker tråde til Sovjetunionens opløsning for mere end 30 år siden. Det vi er vidner til, er en kulturkrig.
Europas evige Yom KippurDen danske og de andre europæiske regeringers eftergivenhed overfor araberne i OIC har sin rod i den 50 år gamle historie om Yom Kippur Krigen og olieembargoen, vi kender som ’oliekrisen’. Jon Eirik Lundberg har genset filmen ’Golda’ og fortæller historien.
Omdømmedestruktion: En historie om nutidens glemselCensuren af nutidige kvindelige kunstnere handler om, at én politisk blok vil nægte en anden politisk blok legitimering og anerkendelse. Kunstnerne bliver fanget i dette spil. Deres kunstneriske frihed bliver følgelig indskrænket.
Kommerciel, sexistisk kvindekampProportionalitet er ikke en faktor i DR's sexisme-dokumentar. Det, vi ser, er performance. Det er content marketing. Det er branding og opmærksomhed. Det er karriere. Det er showbiz. Så hårdt er der nogen, der spiller i musikbranchen. Jon Eirik Lundberg er ikke imponeret over Tessa og de andre.
Den sorte svane i det offentlige rumTV 2's meget omtalte dokumentarfilm viser, hvilken magt civilsamfundet råder over, og hvad ytringsfriheden er værd, skriver Jon Eirik Lundberg. Når vi ser forbryderne udlevere sig selv på skærmen, ved vi, at de er færdige. Amira, den sorte svane, er måske ikke en engel, men hun har kvaliteter som en helgen.
Automatisér Statens KunstfondDer er brug for en ny model for tildeling af støtte til dansk kunst. Statens Kunstfond støtter kun den kunst, der flugter med fondsmedlemmernes politiske sympatier og mobiliserer de rigtige meninger. Så hellere en robot, der ikke kender til nepotisme. Jon Eirik Lundberg er godt og grundigt træt af Statens Kunstklike.
Vi i Norden omfavner palæstinensernes, men forkaster vores egen nationalismeNår det gælder Palæstina, skal man være nationalist til fingerspidserne. Jon Eirik Lundberg undrer sig og giver en forklaring, der rækker fra Norge til Gaza og tilbage igen. Palæstina er stedfortræder for vores egne, undertrykte, nationale følelser. Nationalisme betragtes i Skandinavien ellers som noget farligt. Men når det kommer til Palæstina, forholder det sig omvendt. Den mindste nølen bliver opfattet som kætteri.
Ordet fanger de fatsvageDet er de mange år med falske nazi-kort og anklager om racisme og ”islamofobi”, der har barbariseret den offentlige samtale, skriver Jon Eirik Lundberg med særligt henblik på de skandinaviske lande, hvor især unge mennesker falder for Hamas' propagandanumre og lader Hamas slogans gjalde gennem gaderne.
Ideologi er vitterlig noget brasWoke og “cancel culture” er ideologiske fænomener, rå magt uden repræsentativ legitimitet, skriver Jon Eirik Lundberg. Ideologier er grundlæggende antidemokratiske. Hver gang titusinder råber “Fra floden til havet!” i Københavns gader, bliver vi mindet om det.
Europas splittelse vises frem på udstilling i VenedigKampen mellem den fortællende kunst og den mere konceptuelle samtidskunst afspejler en krig mellem folket og kulturmiddelklassen i de vestlige lande, skriver Jon Eirik Lundberg efter et besøg på kunstbiennalen i Venedig, hvor han sammenligner to konkurrerende polske pavilloner med hvert deres afsæt.
Det er kun nazister, der er nazisterDe borgerlige får i Vesten tildelt rollen som nazisten, skriver Jon Eirik Lundberg. Men de opdigtede ”nazister” er kun skyldige i at tilhøre den højre side af den parlamentariske akse. Jagten på nazister er helt uden logisk og historisk dækning. Den side, der vandt over den historiske nazisme, er blevet til nutidens nazister.
Arvesynd på danskVestens nyttige idioter, herunder TV 2, arbejder frivilligt på at skabe en legitimitet, Hamas-militsen mangler, skriver Jon Eirik Lundberg. Krigen mellem Israel og Hamas gør europæerne til forbrydere. Igen. Er motivet mon at knuse Israel?
Nordiske kunstnere er blevet en brigade i Hamas' charmeoffensivMusikscenen er blevet mobiliseret til fordel for Hamas på nul komme fem, skriver Jon Eirik Lundberg, der beretter om, hvordan 700 danske og norske aktivister blev til 4.000. Det svarer i militærsprog til en hel brigade i kampen mod Israel.
Politisk loyalitet er et tabu i kunstverdenenEr det kunstens rolle at føje sig efter tidens politiske krav – eller at gøre sig fri af dem? Det er spørgsmålet, som ingen længere vil svare på, skriver Jon Eirik Lundberg i en advarsel mod kunst, der automatisk underlægger sig kravene om inklusion, diversitet og klimabevidsthed, og institutioner, der pr. refleks afstår fra at samarbejde med ”kontroversielle” personer.
Flere statuer af kvinder påvirker ikke kønsbalancen i samfundetDer er noget ironisk over ideen om at tage midler fra driftige mennesker for at støbe figurer, der skal inspirere folk til at blive produktive. Kulturministerens plan om at bruge 50 mio. kr. til nye skulpturer i bybilledet er en regulær kortslutning.