Kort Nyt

14.11.22

Xi og Biden lover at håndtere forskelle og undgå konflikt

Kinas præsident, Xi Jinping, siger mandag til Biden, at forholdet til amerikanerne er meget vigtigt for Kina.
Kinas præsident, Xi Jinping, og USA's præsident, Joe Biden, indleder et fælles møde på et G20-topmøde på Bali mandag med et løfte om at undgå konflikt. Det er første gang, at Biden i rollen som amerikansk præsident møder Xi Jinping ansigt til ansigt.
Kinas præsident, Xi Jinping, og USA's præsident, Joe Biden, indleder et fælles møde på et G20-topmøde på Bali mandag med et løfte om at undgå konflikt. Det er første gang, at Biden i rollen som amerikansk præsident møder Xi Jinping ansigt til ansigt.

Med et smil og et "godt at se dig" hilste USA's præsident, Joe Biden, mandag på Kinas præsident, Xi Jinping.

De to præsidenter mødes på Bali i Indonesien ved et G20-topmøde, og de åbner med et løfte om at undgå konflikt.

- Verden er kommet til en skillevej, sagde Xi Jinping og tilføjede, at han er villig til en "oprigtig" diskussion af emner, der har splittet de to nationer.

- Verden forventer, at Kina og USA vil håndtere forholdet ordentligt, sagde Xi Jinping.

Biden tilføjede, at han ønsker, at de to lande skal "håndtere vores forskelle og forhindre konkurrence i at blive konflikt".

Det er første gang, at Biden som præsident møder Xi Jinping ansigt til ansigt.

De har siden januar 2021, hvor Biden blev indsat som præsident, holdt fem telefon- og videoopkald. Men de har ikke mødtes ansigt til ansigt, siden Biden var vicepræsident under Barack Obama.

Xi Jinping sagde også, da de to statsledere mødtes, at han ser frem til at samarbejde med Biden om at bringe det kinesisk-amerikanske forhold "tilbage på det rette spor".

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter