CEPOS’ meget dygtige økonomer argumenterer for, at en ensartet afgift på alle erhverv er den billigste måde at nå målet om den 70% reduktion af udledning af klimagasser, som politikerne med klimaloven har pålagt sig selv.
Dermed leverer CEPOS krudt til den samlede venstrefløjs felttog mod landbruget, hvor målet er en kollektivisering af et helt erhverv og realiseringen af en utopisk drøm om, at alle bliver lykkelige vegetarer, hvis bare staten får lov at bestemme det hele.
At CEPOS lader sig bruge på den dagsorden, forstår jeg ikke.
Venstrefløjen – og den rækker i denne sag desværre langt ind i de nominelt borgerlige partier – vil med afgifter og indgreb tvangslukke bedrifter og sende selvstændige landmand i konkurs – ikke af hensyn til klimaets globale tilstand, men kun fordi det på regnearket leverer de magiske tons CO2, der skal til for at nå det mytiske mål om 70% reduktion.
En klimakappe af hykleri
I stedet skal de tidligere selvstændige landmænd i følge SF´s klimaordfører tilbydes et aktiveringsforløb på det lokale jobcenter, hvor de kan omskoles til et job i den offentlige sektor. Det er marxisternes genkomst skjult under en klimakappe af hykleri og alarmisme. Og CEPOS bakker op.
Jeg forstår ikke, at CEPOS vælger at optræde som nyttige idioter i stedet for at bruge deres økonomiske analysekraft til at afsløre de sande motiver og det hykleriske sprogbrug i debatten.
Det er korrekt, at i teorien er en ensartet CO2-afgift den samfundsøkonomiske billigste måde at få udledningerne bragt ned på. Det vil jeg slet ikke udfordre.
Men hvis målet er at formindske udledningerne globalt og ikke bare til den luft, der passerer hen over Danmark med vestenvinden på en tilfældig torsdag, skal afgiften selvfølgelig også være global.
Den præmis er CEPOS ligeglade med. CEPOS ser snævert på det nationale klimaregnskab og fastholder, at for at få de tal til at stemme, så bør landbruget betale en afgift, der reducerer erhvervets internationale konkurrenceevne så meget, at produktionen i Danmark skæres ned med de angivne tons CO2e fra husdyrproduktionen – altså færre køer, der bøvser ud i dansk luft.
At CEPOS overhovedet anerkender et begreb som ’dansk luft’ virker ganske besynderligt fra en tænketank, der normalt bekender sig til en global liberalisering og ser international og dansk økonomi sammenfiltret og gensidigt afhængige.
I andre sammenhænge argumenter CEPOS da også ihærdigt for, at vi i Danmark kan sænke en række afgifter uden nævneværdigt tab for statskassen, fordi mindre grænsehandel opvejer tabet. De såkaldte dynamiske effekter.
NUL gevinst til klimaet
Den samme mekanisme gælder naturligvis for mælk og kød. Bliver dansk mælk og kød dyrere på verdensmarkedet, sælges der mindre dansk, men til gengæld mere fra andre leverandører.
Mennesker ude i verden begynder ikke at spise mindre kød og drikke mindre mælk, blot fordi danske landmænd med en afgift sendes i konkurs og nedlægger produktionen.
Så klimaet globalt får NUL gevinst af en dansk afgift. Det er indlysende og logisk, at det er sådan – også for en CEPOS økonom.
Men CEPOS forholder sig ikke til det. CEPOS lader som om, det ikke er det, der er vigtigt. Det vigtige er kun, om politikernes selvskabte problem med klimalovens 70%, kan løses.
Men hvad er klimaloven? Klimaloven er ikke udsprunget af en international aftale, Danmark har underskrevet. Nej klimaloven er en ren dansk opfindelse, som kom til verden ovenpå valgkampen i 2019.
Der udspillede sig et fuldstændigt åndsvagt kapløb mellem de politiske partier om at sælge sig selv til vælgerne, som de mest grønne. Procenten blev det forsimplede og idiotiske budskab, som lokkede politikerne til at overbyde hinanden.
En sagde 40, en anden 50, så blev det 60 og sluttede på 70%. Ingen kendte betydningen af tallet, omkostningerne ved at opfylde løftet eller kunne anvise en metode.
Kollektivt tab af fornuft
Alligevel – i en nærmest euforisk rus af selvgodhed – vedtog politikerne derefter en lov i Folketinget, der ikke binder borgere og virksomheder, men kun dem selv til at reducere udledningen af CO2e fra dansk territorium med 70% i 2030 sammenlignet med 1990.
Klimalovens vedtagelse er nok det største kollektive tab af fornuft, jeg har oplevet i de mange år, jeg har fulgt dansk politik.
Det saglige grundlag for loven er ekstremt dårligt, og hensigten om at levere globalt til mindre CO2-udledning bliver så også derefter. Ringe.
At CEPOS ikke vælger en kritisk tilgang og eksponerer al det idioti, der omgærder klimaloven, kan jeg ikke forstå.
Men måske er det bare sådan, når man som tænketank lever af tilskud fra store erhvervsorganisationer, der lever af virksomheder, der lever af politikernes rundhåndethed med tilskud, puljer og særordninger – bare det lugter en smule af noget grønt og kan hjælpe til at få politikernes idiotiske 70% regneark til at stemme i 2030.
