Vi blev lovet alverden – nu skal vi rydde opJeg er et barn af Fukuyama. Igennem hele mit liv er jeg blevet fortalt, at verden tilhører de unge, at verdensfred var opnået, og at vi ikke behøvede at tage stilling til noget. For der var ikke længere nogen ideologisk strid mellem nationer eller konkurrerende samfundssystemer eller nogen lurende krig mellem religioner. Hvilken løgn! Nu kommer opgøret.
Konservatismen er ikke fortidens vogter, men fremtidens forsikringDe proklamerer fremskridt, men deres projekt ender altid i opløsning. De lover frigørelse, men leverer rodløshed. Den progressive venstrefløjs kulturmarxistiske paradigme har i årtier kæmpet en kamp mod virkeligheden. Dette er ikke blot en politisk strid. Det er en eksistentiel kamp om, hvem vi er, og hvem vi vil være som nation.
Fra neokonservatisme til kulturkonservatismeTidsånden har ændret sig, og en ny højrefløj vokser frem, realistisk, nationalt orienteret og fokuseret på eget folk, lokale normer og begrænsningens kunst i forhold til multikultur og indvandring. Dens doktrin er ikke længere global, men national. Dens mål er ikke at ændre verden, men at bevare og styrke de vestlige fædrelande.
