Antallet af asylansøgninger i samarbejds- eller medlemslande i EU steg i de første seks måneder af 2023 med 28 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det viser tal fra EU's asylagentur (EUAA).

Mellem årets begyndelse og slutningen af juni blev der indgivet 519.000 ansøgninger fra migranter, som ønskede asyl i et medlems- eller samarbejdsland i EU.

De fleste af asylansøgerne i årets første seks måneder kommer fra Syrien og Afghanistan.

I Syrien raser borgerkrigen, som begyndte i 2011, stadig, og selv om Islamisk Stat (IS) har mistet langt de fleste af sine positioner i landet, er der stadig udbredt konflikt mellem oprørsgrupper og regeringsstyrker.

I Afghanistan har den islamisk militante bevægelse Taliban siddet på magten siden august 2021, hvor bevægelsens styrker trængte ind i hovedstaden Kabul og sendte landets regering i eksil.

Efter afghanere og syrere kommer venezuelanere, tyrkere, colombianere, bangladeshere og pakistanere i EU's asylstatistikker.

De europæiske asyltal toppede i 2015 og 2016, da borgerkrigen i Syrien tog en voldsom drejning og sendte over 1,3 millioner asylansøgere ind i Europa. I Danmark kunne flygtningene ses vandre langs motorvejene.

Sidenhen fik først en aftale mellem Tyrkiet og EU delvist bugt med de høje asyltal. Tallene faldt igen, da coronapandemien tog sit greb om verden og kraftigt begrænsede den globale mobilitet.

Tal fra EU-statistikbanken Eurostat viser, at der i 2020 og 2021 var henholdsvis 417.000 og 537.000 asylansøgere i EU.

I 2022 - da mange EU-lande for alvor begyndte at løsne rejserestriktionerne - steg tallet til 881.220. I 2023 er det foreløbige tal altså allerede et godt stykke over halvdelen af det samlede antal for sidste år.

Samlet set har 41 procent af ansøgerne i de første seks måneder af 2023 fået enten flygtningestatus eller en anden form for beskyttelse, der har givet dem ret til at blive i EU.

AFP