Cirkus Løkke maler byen rødI ugen, der gik, fik vores magtglade regering sneget hele tre nye ministerier ind i deres i forvejen imponerende kongekabale, mens en tidligere spionchef tilbyder sin hjælp til et erhvervsliv, der danser på æggeskaller. Man skulle næsten tro, det var satire, men ræverød er stadig på mode, hvis man vil være sikker på at kunne færdes i fred i topstillinger og bestyrelser. Og i Irland, dér fængsler man skolelærere. I Sverige hader man mænd.
Løgn med løgn på - og rundstykker til alle de sundeFrie fugle arresteres, Meta indrømmer censur, og kvinder tvinges til endnu mere tavshed i Afghanistan. Verden er som bekendt et skørt sted, ikke mindst i Nordsjælland og partiet Venstre, hvor der spises rundstykker til langt ud på natten. Snart får vi et ministerium for Rart i Maven, og så var der kun tre dræbte og ni sårede ved tysk byfest.
Europæisk tidsrejse fra 2024 til 1984Kontinentets befolkningsudskiftning skrider planmæssigt frem, og EU er stadig immigranternes ven og beskytter. Til gengæld har der kun været én gruppevoldtægt i ugens løb i Danmark, ligesom pæne medier kan rapportere, at der såmænd findes privatskoler og enkelte almindelige folkeskoler, hvor drengene ikke går med kniv og faktisk lærer at læse og skrive. Så her går det godt, drik flere bobler!
EU og UK elsker censur, Danmark importerer kriminalitet, og Bakken er fuld af larmSommerens små og store begivenheder fortsætter med at overraske. I den forløbne uge har vi været vidne til en pludselig forbrødring mellem EU og Storbritannien, når det gælder censur og undertrykkelse, endnu mere dansk udlændingeidioti, solceller som beskæftigelsesprojekt samt lidt morgensang til 10 mio. kr.
Her går det godt, spis flere bærKampen mod højrefløj, englændere, svenskere, franskmænd og dansk landbrug ser ud til at virke. Snart kan vi ikke finde håb i andet, end at de norske vikinger vistnok var værre end os, og at en tyrkisk skytte vandt sølv ved OL med en hånd i lommen. Endelig en mand, der ved, hvad han laver.
Surt, sødt, salt, liv, død, religion og rejsningsproblemerViviane Ellasofie Karlsen funderer i ugens hverdagsbobler over stort og småt i den vide og nære verden. Hun kommer blandt andet omkring Aftenlandets undergang og et meget sært optrin i Paris, som du ville have ønsket, du ikke havde set. Nyd et veloplagt potpourri over tidens tiltagende galskab.
Mon Biden selv er klar over, at han har trukket sig?Viviane Ellasofie Karlsen funderer i ugens hverdagsbobler over den amerikanske præsident og hans sorte, kvindelige substituts fortrin. Hun kommer også omkring Brostrøms vimseri i Alpelandet, champagnesprøjt i Skagen, og så vover hun at have sin egen mening om den krig, man kun kan mene én ting om. Nyd et veloplagt potpourri over den våde sommer.
Det lykkedes næsten medierne at sige noget medfølendeEfter ti års heksejagt skulle medierne nu til at sige og skrive noget medfølende om Donald Trump. Viviane hudfletter mediernes krampagtige forsøg, glæder sig over, at Mette Frederiksen holder ferie, og harcelerer over DMI’s katastrofenykker og Margrethe Vestagers forsøg på at patentere sin egen EU-sanktionerede sandhed.
Tidens tossede tendenser lever videre i agurketidenDer er noget befriende over agurketiden. For når det etablerede politiske system holder sommerferie, er der lige en lomme af ro, hvor de ikke laver nogen ulykker. Alligevel er der guldkorn at hente i avisernes overskrifter. For under den fredelige overflade lurer tidens tossede tendenser i bedste velgående. Hermed Ugens Bland-selv-slik.
Når en stoiker går ind i politikVelfærdsstaten er en slags politisk missionærstilling; det kan aldrig gå helt galt, men i længden bliver det lidt uinspirerende. For jo mere man overlader til staten, jo mindre næstekærlighed og personligt ansvar føler man også. Viviane Nibe Karlsen forklarer, hvorfor hun går ind i politik.
Svar på spørgsmålet: Hvem er WHO?Det ligger allerede i ordet: Verdenssundhedsorganisationen. Det kan dårligt klinge renere, smukkere og mere medmenneskeligt, skriver Viviane Ellasofie Karlsen, som dog tegner et lidt mere naturalistisk portræt af WHO.
Kulturminister misbruger borgerlige menneskers tid, penge og tålmodighedDet handler ikke længere om at please en lille flok anstrengende wokeaktivister. Nu er det groteske flueknepperi flyttet helt ind i lovgivningen. Det stiller blandt meget andet spørgsmålet, om Moderaterne vil være et borgerligt parti eller minoriteternes parti?
Hvad blev der af mænd, som ikke er radikale?Moderne mennesker står famlende overfor deres eget køn og andres rimelige forventninger, skriver Viviane Nibe Karlsen, som blankt erkender, at hun ikke kan hitte rundt i den mandetype, der tror, man redder verden ved at køre elbil, flage for Ukraine og skifte frikadellerne ud med bænkebidere.
