Hver ottende skole vil skrue ned for skærmtiden i undervisningen i det nye skoleår.

Det skriver Politiken.

Avisen har gennemført en rundspørge, som 544 ud af landets 1877 folkeskoler og frie grundskoler har svaret på.

Otte ud af ti skoler giver udtryk for, at brugen af skærme i undervisningen generelt er på et passende niveau.

Hver femte mener, at skærme fylder for meget.

Før sommerferien sendte børne- og undervisningsminister Matthias Tesfaye (S) et brev til landets skoler, hvori han opfordrede til mindre brug af skærme som led i undervisningen.

I vinter udtalte han ifølge Politiken, at papir bør fylde mere.

Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas mener, at tallene indikerer, at skolerne har fundet en "o.k. balance" i brugen af skærme i undervisningen.

- Samtidig kan de dække over, at der er en økonomisk udfordring forbundet med at omstille til mere analog undervisning. Det kræver ressourcer, fordi fysiske lærermidler som bøger er dyre, udtaler hun til avisen.

Imens lyder det fra børne- og skoleforsker Louise Klinge, som er medlem af Børnerådet og netværket Tech & Trivsel, at hun er forundret over, at der ikke er flere skoler, som vil nedbringe skærmtiden.

- En årsag kan være, at mange skoler tyr til at bruge digitale læremidler, fordi lærerne savner forberedelsestid, siger hun til mediet.

Tidligere på året sagde børne- og undervisningsministeren til Politiken, at regeringen ikke vil tvinge skolerne til at følge den samme skærmpolitik.

I stedet skal skolerne selv forholde sig til skærmens rolle i undervisningen.