02.10.23

Ledige skal lette presset på Rigshospitalets sygeplejersker

Ufaglærte vikarer aflaster sygeplejersker i projekt på Rigshospitalet ved at give mad til patienterne.
Ledige ansættes på Rigshospitalet, så sygeplejersker kan få mere tid til eksempelvis at give medicin til patienterne. (Arkivfoto).
Ledige ansættes på Rigshospitalet, så sygeplejersker kan få mere tid til eksempelvis at give medicin til patienterne. (Arkivfoto).

Et tværkommunalt samarbejde skal lette arbejdsbyrden for sygeplejersker på Rigshospitalet.

Projektet udspringer fra Brøndby Kommunes jobcenter.

Det er ledige borgere, der bliver ansat som vikarer på hospitalet.

De skal blandt andet sidde vagt ved syge borgere eller hjælpe med at give mad og drikke til patienterne.

De kan også være med til at hjælpe patienter på toilet og i bad.

Det skal give sygeplejerskerne mere tid til at udføre andre arbejdsopgaver.

Når de ledige bliver ansat på hospitalet, skal de efterfølgende på otte ugers opkvalificering på en social- og sundhedsskole (sosu).

Det er ledige fra forskellige kommuner, der bliver valgt af de respektive jobcentre, hvorefter de kan få en virksomhedspraktik.

Idéen kom, efter at fagforbundet og A-kassen FOA samt Rigshospitalet fik nys om Brøndby Kommunes opkvalificering af sosu-hjælpere.

Her blev ledige kaldt ind for at vikariere for sosu-hjælpere, når de var på kursus.

Rigshospitalet valgte i første omgang at ansætte 15 borgere, mens 95 var mødt op til informationsmøde om stillingen.

Jobcenter Brøndby har allerede lagt planer med Københavns Kommune om at skabe et nyt forløb.

Kilde: /ritzau/

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter