Beskeder sendt mellem lærere og forældre på skolernes intranet Aula skal arkiveres for eftertiden.

Det mener Rigsarkivet, der har underskrevet en bekendtgørelse, som vil gemme kommunikationen på Aula.

Det skriver Ekstra Bladet.

Beslutningen har fået kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) op i det røde felt.

Rigsarkivet er en selvstændig institution under Kulturministeriet, så ministeren var ikke bekendt med sagen.

Han reagerede med "vantro", da Ekstra Bladet ringede, og han vil tage en alvorssnak med Rigsarkivet.

- Det er et stort indgreb i privatlivets fred. Den kommunikation er mellem forældre og skolen, siger han til mediet.

Ministeren ser ikke nogen stor historisk værdi i at gemme alle data fra Aula.

Tværtimod ligner det et meget dyrt projekt uden stor samfundsværdi, siger han.

Rigsarkivet forsikrer om, at privatlivet vil blive respekteret.

Det er kun børnene og deres forældre, der har ret til oplysninger om dem selv fra Aula, indtil materialet er 75 år.

Man kan dog få adgang til forskningsformål, men i de tilfælde vil personoplysninger være anonymiseret.

Rigsarkivet fremhæver, at det skal sikre dokumenter, der har historisk værdi for borgere og myndigheder.

- Rigsarkivet har til formål at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder, skriver enhedschef for indsamling og bevaring i Rigsarkivet, Mette Hall-Andersen, til Ekstra Bladet.

Ministeren har nu bedt om en redegørelse.

Rigsarkivet har ikke yderligere kommentarer til sagen, end at det "har noteret sig ministerens svar til Ekstra Bladet."

- Vi kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, skriver Rigsarkivet i et skriftligt svar.