To udviste kriminelle har fået krænket deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Det oplyser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tirsdag er der faldet dom i fire sager om udviste kriminelle, som kom til Danmark i en meget ung alder.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at der i to af tilfældene var sket en krænkelse af artikel 8, som omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv.

I de resterende to sager vurderes det, at der ikke var sket en krænkelse med deres udvisning.

De fire mænd har straffeattester, der både byder på voldtægt, røveri, gentagne voldsdomme og narkodomme.

De to, som domstolen har vurderet krænket, har Afghanistan som ophavsland. De er begge, også da de var yngre, dømt for kriminalitet.

Men der går et stykke tid, seks år for den enes vedkommende, før ny kriminalitet bliver begået.

Louise Halleskov, som er ph.d. og professor ved Aarhus Universitets juridiske institut, påpeger, at de begge blev udvist uden forinden at have fået en advarsel, og det kommer til at sætte nogle grænser for, hvornår kriminelle udlændinge kan udvises fra Danmark.

- Det gør det, fordi vi har lovgivet i Danmark på det her område helt tæt op af menneskerettighederne.

- I sager om udlændinge, der har tilbragt størstedelen af deres liv i Danmark, tegner der sig et billede af, at Menneskerettighedsdomstolen lægger vægt på, om der er givet en advarsel, før man udviser, længden af indrejseforbud og en reelt manglende tilknytning til oprindelseslandet.

- Nu har vi tre domme, de her to og en fra 2021, hvor Menneskerettighedsdomstolen lægger vægt på det samme, siger hun.

I forhold til de to, som ikke vandt deres sag, peger professoren på, at de kontinuerligt var blevet ved med at begå alvorlig kriminalitet, også selv om de havde fået at vide af danske domstole, at der var risiko for udvisning ved ny kriminalitet.

Den ene kommer fra Irak, den anden fra Congo.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959. Formålet med den er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor er det muligt for borgere og stater at klage til domstolen, hvis de mener, at menneskerettigheder krænkes.