Fra 1933 gløder ilden, nazismen spreder sig, og få år senere er store dele af Europas lande under angreb af ideologien og dens tropper. Hvordan reagerer de unge kvindelige filosoffer på nazismen, og hvordan påvirker krigens hærgen deres tænkning?
Det er spørgsmålet i Frihedens Ild – filosofiens redning i mørke tider. Det er et værk på 375 sider, skrevet af den tyske filosof og erfarne forfatter Wolfram Eilenberger. Eilenberger er en speciel forfatter, som detaljeret, næsten privat, indfører læseren i filosofihistoriens verden.
Eilenberger har udvalgt fire kvinder: Hannah Arendt, Ayn Rand, Simone de Beauvoir og Simone Weil. De er ikke valgt tilfældigt, aldersmæssigt er der kun seks år mellem den ældste og den yngste. De er i denne periode meget unge og endnu ikke anerkendte rent fagligt.
Samtidig er de fire kvinders personlige vilkår og indsatser under krigen meget forskellige, ligesom der er stor diskrepans i deres filosofiske teorier. Jeg tror, at Eilenberger valgte filosofferne, fordi kvinderne i dag er fagligt anerkendte, og fordi de tidligt har haft kontakt til andre verdenskendte filosoffer.
Bogen er på en og samme tid en mangfoldig og kompleks fremstilling af filosofiske nybrud, en grundig indføring i historiske begivenheder i årene 1933-43, intime psykologiske oplysninger og fortællinger og en fremragende gennemgang af totalitarismens indvirkninger på unge veluddannede kvinder og deres tætteste venner.
Der er dog også nogle skønhedsfejl, vi vender tilbage til efter en kort introduktion til persongalleriet.
Ahrendt: Bogens filosofiske stjerne
De fleste læsere er sikkert godt kendt med Hannah Arendts værker. Alligevel tegnes i Frihedens Ild, et mere intimt billede af hendes personlige liv og virke, end der tidligere har været tilgængeligt. Arendts optagethed af ondskab og overlevelse giver mening, og Eilenberg er enig.
Hannah Arendt udviklede under krigen og umiddelbart efter en filosofi, som er nært kædet sammen med krigens rædsler og de personlige omkostninger i hendes egne nære relationer. Som ung filosofistuderende indledte hun en kærlighedsrelation til sin læremester Martin Heidegger. Forholdet stoppede brat, da han meldte sig ind i det nazistiske parti.
Desværre beskriver Eilenberger ikke den dialog, som de to reflekterende filosoffer må have haft indbyrdes, da de atter mødtes efter krigen. Men hendes bøger løfter indirekte nogle svar.
Rand: Livskraft i frihed og rationalitet
I en borgerlig liberal kontekst er Ayn Rand den mest markante og interessante filosof af de fire unge kvinder. Ayn Rand erklærer sig som kapitalismens fortaler. Ikke for pengenes skyld, men ud fra et fornuftsprincip. Som Eilenberger beskriver: “… først ud fra den oplyste egoisme, opnås et objektivt begrundet fundament”.
Eilenberger beretter meget kort, at Ayn Rand og Stalin kommer i clinch over et værelse, som hun skal udleje i sin tid i Frankrig, inden hun senere flygter til USA. Ayn Rand er en ganske ung kvinde, som tilsyneladende har styrke og kræfter nok til verbalt at sætte en magtfuld Stalin på plads.
Forfatteren skriver forsigtigt kritisk om Ayn Rands værker, mens han ikke er enig med hendes filosofiske tanker. Det er til gengæld det private erhvervsliv og en række liberale politikere, så Rand overlever ved at tjene penge på filosofiske tanker om individets ret til selvbestemmelse og frihed.
De Beauvoir: Frigjort og kontroversiel
Simone de Beauvoir adskiller sig markant fra bogens øvrige tre filosoffer i livsstil og i filosofisk objekt. Hendes fokus omhandler relationer mellem køn, identitet og sex. Hendes faste partner og livsledsager er kollegaen Jean-Paul Sartre. Sammen udvikler de eksistentialismen, som Beauvoir senere udvider med en særlig kønnet tilgang – den feministiske eksistentialisme.
Beauvoir vælger ud over Sartre at indgå i et forhold til en kvindelig elev. I dette trekantsforhold udvikler de Beauvoir et nyt filosofisk begreb, som beskrives som ’givethed’ eller selvnærvær, og som indebærer en særlig form for selvbevidsthed.
Desværre udfoldes de Beauvoirs opfattelse af begrebet ikke af Eilenberger. Men bogens fortælling påvirker delvist min egen forståelse af hendes skifter, hvis det er korrekt, at hun nærmest ’udnytter’ helt unge kvindelige elever seksuelt til egen forskning, måske uden deres vidende.
Weil: Blid og religiøs modstandskvinde
I Simone Weils optik er der en nær sammenhæng mellem filosofi, religion, og aktive konkrete hverdagshandlinger. Derfor kan det ikke undre at hun under krigen aktivt deltager i Den Internationale Brigade, som er de frivilliges hær. Hendes engagement er stærkt og entydigt beskrevet, frem til at Simone Weil dør under krigen, kun 34 år gammel.
Eilenberger beskriver hendes tilstand i månederne op til døden som præget af en stor smerte, som hun kun mestrede at styre, hvis hun hørte gregoriansk kirkemusik. Hun skulle angiveligt være i stand til at forlade de kropslige smerter og befinde sig i en særlig form for transcendens, hvor kroppen adskilles fra bevidstheden.
Bogen lykkes ... med det meste
Målgruppen for bogen er primært kvinder, der interesserer sig for filosofi. Og de bliver ikke skuffede, for blandingen af krig, kærlighed og mod, blandet med filosofiske tanker, der almengøres, vil appellere bredt. På den anden side uddybes og forklares flere af de spørgsmål, som bogen rejser, ikke med forfatterens egne analyser.
Kan en feministisk filosof tilføre nye aspekter til en filosofisk udvikling gennem egne seksuelle erfaringer, kan der trækkes universel viden ud af en religiøs kvindes tidlige død, kan en kapitalist skrive filosofiske teorier? Frihedens Ild tilbyder konkrete svar, men ikke på det hele.
Eilenbergers eget filosofiske ståsted og personlige referencer afsløres heller ikke direkte, men en fornemmelse er, at han ikke finder en liberal og fri kvinde som Ayn Rand eller en aktiv feminist og eksistentialist som Simone de Beauvoir på niveau med Hannah Arendt og Simone Weil. Men de virker interessante og pirrer læserens nyfigenhed næsten på ugebladsniveau.
Eilenberger er dog både faglig og saglig i sine beskrivelser, absolut også når han beskriver nogle af de mere skjulte sider af filosofferne og belyser deres liv i krigens historiske kontekst. Frihedens Ild er stadig et velskrevet værk, der er informativt, folkeoplysende og foruroligende.
