Det står hurtigt klart, efter Kontrast er kommet ind på kontoret, at Liberal Alliances ligestillingsordfører ikke kæmper for at gøre op med de kønsstereotype farvevalg. 

“Ja, jeg er den eneste politiker på Christiansborg, der har lyserøde sløjfer i sine kontorgardiner. Jeg synes ikke, det gør noget, at mænd og kvinder er forskellige,” bekræfter Sólbjørg Jakobsen. 

Kontrast har inviteret sig selv til kaffe på hendes kontor for at finde ud af, hvem den 31-årige politiker med den færøske baggrund er.

På kort tid har hun formået at gøre det, som de fleste nyvalgte folketingsmedlemmer ønsker sig, men ikke formår, nemlig at bryde gennem mediernes lydmur.

Og når man hører hendes historie, er det ikke svært at forstå, hvorfor hun er brudt igennem for netop Liberal Alliance, der gik til valg på en kampagne om, at både mænd og kvinder kan mere, end venstrefløjen går og siger. 

Sólbjørg Jakobsen har nemlig fået travlt med at deltage i diskussioner med venstrefløjen om den påståede uligestilling mellem mænd og kvinder. Oprindelig havde hun slet ikke planlagt at bryde igennem som venstrefløjsfeministernes modstander, men sådan ville medierne det.

“Lige efter valget skulle jeg i Deadline på DR, og jeg havde slet ikke prøvet at være i medierne på den måde før,” fortæller hun grinende om den overraskende start som medlem af Folketinget. 

Men det giver det god mening, at det er på ligestillingsområdet, hun har fået en stemme, for hun er stærkt skeptisk over for venstrefløjens dagsorden. For eksempel når det påstås, at kvinder er nogle ofre, der arbejder gratis en stor del af året, fordi de i gennemsnit tjener mindre end mænd.

“Kvinder arbejder ikke gratis. Kvinder arbejder til den løn, de har skrevet under på,” konstaterede hun som modsvar i P1 Debat 23. november, kort efter valget.

En ekstra skalle
Når Sólbjørg Jakobsen er skeptisk over for den offerfortælling, venstrefløjens feminister dyrker, hænger det også sammen med hendes egen historie. For selvom hun i dag er uddannet jurist fra Aalborg Universitet, var hendes opvækst – for at sige det mildt – noget mere udfordrende, end vi i Danmark normalt er vant til.

Hun voksede op på Færøerne og blev gravid som 17-årig, og selvom man på Færøerne får børn noget tidligere end man gør i Danmark, var det stadig problematisk at blive gravid i en så tidlig alder. Solbjørg Jakobsen kom fra et meget religiøst hjem, der gerne ville gerne bakke hende op, men ikke kunne medvirke til, at hun som ung og ugift levede med sin kæreste i deres hjem. Derfor valgte hun at finde en lejlighed med sin kæreste, der ligesom hende selv stadig gik i handelsskolen.

Selvom det i de fleste danskeres ører ville lyde som en noget barsk situation, var det ikke noget, der slog Sólbjørg Jakobsen ud. Hun måtte med egne ord bare give den en ekstra skalle for at få tingene til at lykkes.

“De sagde hos kommunen, at enten skulle jeg eller min kæreste vente med vores uddannelse, så den ene af os kunne arbejde og tjene penge. For man kunne ikke få SU som 17-årig, før barnet var født, så vi kunne ikke få enderne til at mødes, mens jeg var gravid. Og SU’en ville slet ikke række, når vi så endelig fik barnet. Men jeg tænkte, at det skulle fandeme være løgn, at vi ikke kunne få det til at hænge sammen. Så jeg arbejdede halv tid på en fiskefabrik, samtidig med at jeg studerede og var gravid.”

Det lyder ikke så hensigtsmæssigt? 

“Nej, det er heller ikke noget, jeg kan anbefale andre gravide at gøre ved deres krop. Det var alt for hårdt, og jeg gik også tidligt i fødsel og alt muligt. Men jeg ser det som meget karakteropbyggende, når jeg ser tilbage på det. Jeg glædede mig til at blive mor, selvom jeg godt vidste at det ville blive hårdt,” svarer hun. 

“Min egen historie er også en af årsagerne til, at jeg er så glad for ‘Du kan godt’-kampagnen, vi kørte i Liberal Alliance op til valget.”

Venstrefløjen har ødelagt feminismebegrebet
Valgampagnen var bygget op omkring at strege venstrefløjens offerfortællinger over og erstatte dem med borgerlige opbyggelige budskaber. Den talte sit eget tydelige sprog med 14 LA-mandater ved valget, herunder altså Sólbjørg Jakobsen, der er valgt i Nordjylland.

Kampagnen mødte ellers stor modstand fra venstrefløjen, der beskyldte Liberal Alliance for at være ligeglade med de svage i samfundet.

“Selv kom jeg igennem de svære tider som ung mor ved blandt andet at tage fem tilbudsaviser, som var det, der var, hvor jeg voksede op. Så gennemgik jeg dem, og så handlede jeg ind alle fem steder. Hold kæft, man kunne spare meget ved at gøre sådan. Det tog også lang tid, og jeg er glad for, at jeg ikke behøver det mere. Men det var ikke synd for mig, selvom der var mange ting, jeg ikke havde råd til, og jeg havde ikke ondt af mig selv,” fortæller hun.

Dengang vidste hun ikke meget om politik, eller at hendes indstilling til at tage ansvar kunne kaldes for borgerlig.

“Men en dag kom Lars Løkke Rasmussen, der jo ofte besøger Færøerne som færøsk gift, på besøg på min handelsskole for at holde et politisk oplæg. Der fik jeg en fornemmelse af, at jeg var enig i det, han sagde. Jeg kunne også mærke, at når de røde snakkede, så var jeg uenig. For de syntes altid, at alting var for galt og alt var synd for alle. Sådan så jeg ikke på det.”

Og sådan startede hun på den vej, der nu er kulmineret i en politisk plads til at tage kampen op mod de røde og at stille sig på tværs, når medierne vil have et alternativ til de røde offerfortællinger om køn. Dem, hvor det altid er uretfærdigt for nogen.

“Jeg synes det er ærgerligt for ligestillingsdebatten, at den kører på de præmisser. De venstreorienterede feminister tager ligestillingsredskaber til ekstreme længder, hvad end det er kvoter eller tvungen barsel for at få mænd og kvinder til at leve på en bestemt måde. Det har intet med ligestilling at gøre.”

Tænker du på dig selv som en antifeminist? 

“Nej. Jeg troede i lang tid at jeg var antifeminist, men det er jeg ikke. Det er venstrefløjen, der har ødelagt feminismebegrebet. De er ekstremfeminister, og de ødelægger ligestillingsdagsordenerne med deres ekstreme idéer.”