Venstrefløjen lyver om sin egen magtMens venstrefløjen angriber den traditionelle magt som arv og patriarkat, sidder de progressive tungt på den karismatiske magt og den institutionelle magt via moralsk appel, redaktionel selektion i medier, organisationer og såkaldte NGO'er. Venstrefløjen ser ikke sig selv som magtudøvere, men som frigørere. Derfor skal magten ikke forvaltes, men fuldendes.
Hyldest til LuksusfældenReality-serien Luksusfælden er opbyggelig og borgerlig. Eksperterne skjuler ikke deres forargelse. Seerne møder en gammeldags dannelseslogik: opdragelse gennem grænser, ikke accept af alt. Du har fejlet – ikke fordi du er forkert, men fordi du har handlet forkert. Og nu skal du lære, ikke undskyldes.
KlimamennesketKlimamennesket tror på en religion uden håb om det hinsides, men med profeti om snarlig dommedag - som Jehovas vidner uden Guds rige. Der findes ikke håbet om evig frelse, om nåde, kun en udsættelse af verdens undergang, Det er ikke troens håb, det er moralsk panik i skyggen af kalkuleret dommedag. Det er ikke troen på noget større. Det er frygten for noget værre.
Det flydende menneske - tomt og aleneVores moral er blevet performativ: Den vises, men forpligter ikke. Det er etik som æstetik – en del af identiteten, ikke af praksis. Det er en livsform, hvor nære relationer og varige forpligtelser er under omformning. Forpligtelser udsættes, og de nære relationer forsømmes.
Statistikkens hovmodige ypperstepræstAteistisk Selskab har en formand, der bilder sig ind at besidde hele sandheden, og den slags fanatisme har det med at bringe selskaber og mennesker i uføre. Det er derimod opbyggeligt at insistere på, at et menneske ikke kan rumme hele sandheden, og at vi derfor skal holde liv i samtalen om tro.
Den danske ånd er mere end en samfundsmodelAt være fælles i ånd må ikke forveksles med at være fælles om politiske samfundsmodeller eller at være i opposition til totalitære regimer ude i verden. Det er de usynlige, men nærværende bånd, der forbinder os som folk, herunder vores kulturelle arv, sprog og tro, alt det, der giver os mening i det daglige liv.
Tal Orwells Nysprog eller skam digAf alle woke-kulturens antast mod konventionelle opfattelser er ændringen af sproget den værste. Det er sket så hurtigt og omfattende, at selv de, der bestræber sig på at følge med, har svært ved det. Nysprog tales ikke af det store flertal i befolkningen, men gror oppefra og ned. Eliten har internaliseret den ”vågne” kulturstrøms samfundsanalyse og har organiseret en systematisk ændring af sproget. Det er Orwells Nysprog i det 21. århundrede.
Fædrelandskærlighed giver ro og fremtidstroRodløshed skaber modløshed, skriver Mikkel Tranborg. Fædrelandskærligheden er undervurderet, mener han og opfordrer til, at den opbrudstid, vi lever i, benyttes til at genoplive folkeånden. Vi har brug for, at unge nærer kærlighed til fædrelandet, så vi kan modstå den åndelige multikultur.
