Enhedslisten har brugt en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder til at gøre gældende, at politiet arbejder ud fra en etnisk profilering, der usagligt diskriminerer borgere med anden etnisk baggrund.
“Institut for Menneskerettigheder er netop udkommet med en rapport der dokumentere at der i meget stort omfang foregår etnisk profilering i dansk politis møde med borgerne (...) Nu er det endelig fastslået at etnisk profilering forekommer i et meget stort omfang,” skrev partiets retsordfører, Rosa Lund, på Facebook. Hun har kaldt justitsministeren i samråd om spørgsmålet.
Men over for Kontrast understreger rapportens redaktør, Rasmus Brygger, at instituttet med rapporten ikke siger, at dette foregår:
“Bare for at slå fast. Vi konkluderer ikke, at politiet anvender etnisk profilering i deres arbejde, eller at der skulle være en stærk indikation på det. Vi siger, det kan være, at politiet anvender etnisk profilering,” siger han.
Konkret fremgår det i rapporten, at henholdsvis indvandrere og efterkommere har 27 og 45 procent større sandsynlighed for at blive sigtet for en lovovertrædelse uden at blive dømt end personer med dansk oprindelse. På den baggrund har nogle konkluderet, at etnisk profilering har ført til, at minoriteterne modtager flere tvivlsomme sigtelser.
Kontrast spørger til en blandt flere mulige forklaringer, der ikke er undersøgt i rapporten: At politiet foretager mere patruljering og kontrol i ghetto- og byområder, der er belastede af kriminalitet og ofte har en høj andel af indvandrere og efterkommere.
Hvis politiet i disse områder vil visitere for blandt andet narko- eller våbenbesiddelse, kræver det, at politiet rejser en sigtelse. Den sigtelse frafalder igen, hvis den sigtede viser sig ikke at være i besiddelse af noget ulovligt. Politiets øgede indsats i de områder kan dermed medføre, at politiet forebyggende visiterer en større andel mennesker med udenlandsk baggrund.
“Ja, det er også en af de ting, der kan være med til at forklare de her tal. Grundlæggende så ved vi ikke, om det skyldes dét, eller noget andet, eller noget tredje, eller om det skyldes etnisk profilering. Formålet med rapporten er også at gøre opmærksom på, at etnisk profilering kan være en forklaring, som kunne være interessant at kigge nærmere på. Men der kan sagtens være legitime grunde til, at politiet arbejder, som de gør,” svarer Rasmus Brygger.
Han understreger over for Kontrast, at rapporten meget tydeligt tager forbehold for andre faktorer, som ikke behøver være udtryk for etnisk profilering. For eksempel kan lavere tillid til myndighederne hos indvandrere eller efterkommere få betydning for, om de vil vidne, og dermed om politiet kan føre en sigtelse til domfældelse.
Men hvis der er flere mulige forklaringer, hvorfor vinkler Institut for Menneskerettigheder så hårdt på etnisk profilering?
“Årsagen til at etnisk profilering kommer ind i billedet, er dels den omfattende forskning i ind- og udland, der peger på problemer, samt de initiativer, der er taget i Sverige og Norge og dels de beretninger fra interviewpersonerne i rapporten, der også indikerer, at der kan være tale om etnisk profilering,” understreger Rasmus Brygger med henvisning til den del af rapporten, der bygger på samtaler med etniske minoriteter.
Kontrast har også spurgt Rasmus Brygger, hvordan det stemmer med teorien om etnisk profilering, at tallene for indvandrere adskiller sig markant fra tallene for efterkommere, siden de to grupper må formodes at ligne hinanden af udseende.
“Det er jo et godt spørgsmål. Vi har ikke kunnet finde svar på det i tallene. Man kan sige, at hvis vi kigger på de korrigerede tal, så er der et stort spring fra personer med dansk oprindelse til indvandrere. Hvad der så er årsagen til, at der også er en forskel mellem indvandrere og efterkommere, det siger de tal ikke noget om,” siger han.
Kontrast har spurgt Enhedslistens retsordfører, om hun vil uddybe sin fortolkning af undersøgelsen. Men Rosa Lunds pressemedarbejder melder, at det desværre ikke kunne lade sig gøre.
