Til foråret tiltræder den nuværende danske højesteretsdommer Anne Louise Haahr Bormann stillingen som ny dansk dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men Bormann var slet ikke et af de danske bud på en ny menneskerettighedsdommer. De tre oprindelige danske kandidater til posten blev afvist hos Europarådet, fordi der ingen kvinder var iblandt. Det skriver det juridiske medie K-news.
Derfor måtte Dommerudnævnelsesrådet afholde nye jobsamtaler for at kunne indstille nye kandidater med større diversitet. Anne Louise Haahr Bormann kom på listen og blev efterfølgende udpeget som dommer.
Forløbet får nu flere politikere til at reagere.
“Der er noget fundamentalt galt ved den måde, menneskerettighedsdommere udvælges. Naturligvis skal der være kvinder repræsenteret ved domstolen, men dette er et billede på den meget dogmatiske udvælgelsespraksis, der finder sted – og som jeg selv oplevede, da jeg var medlem af udvalget. Det fører helt notorisk til, at dommernes faglighed er langt under det niveau, vi ville forvente af en dansk dommer,” skriver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til Kontrast.
Også retsordfører fra Liberal Alliance Steffen Larsen er stærkt kritisk over for Europarådets fremgangsmåde:
“Det er beskæmmende, at kandidater, der bliver sendt fra Danmark til en international post i europæisk regi, bliver diskrimineret på baggrund af deres køn. Vi må fastholde meritokratiet, hvor det alene er kvalifikationer, der afgør, om man kommer i betragtning til stillinger – ikke køn,” siger Steffen Larsen og fortsætter:
“Jeg er forbløffet over, at de overhovedet kan finde på at afvige fra noget så basalt som ligebehandling. Hvordan kan Menneskerettighedsdomstolen være efter medlemslandes diskrimination af borgere, når de selv diskriminerer på baggrund af køn i sådan en situation?”
Menneskerettighedsdomstolen har en dommer fra hver af de 47 medvirkende lande. Medlemslandene har forpligtet sig til at følge afgørelserne fra domstolen, der ligger i Strasbourg og ikke skal forveksles med EU-Domstolen.
Morten Messerschmidt tilføjer, at der er yderligere grunde til at stille spørgsmål ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kompetencer.
“Eksempelvis har domstolen flere gange haft en præsident, der i sit virke aldrig har arbejdet i en højere stilling end byretsdommer, ligesom en lang række af dommerne aldrig har været dommere, men alene har en universitetskarriere bag sig. Der er derfor grundlag for helt grundlæggende at afvise den myndighed, som Menneskerettighedsdomstolen normalt agerer ud fra. Som den lille dreng i kejserens nye klæder ville sige: De har ingenting på.”
