Artikel

18.01.22

Premium

Pernille har en plan

Genoptryk fra Kontrasts medlemsmagasin, oktober 2021: Hvilke værdier ligger bag Nye Borgerliges økonomiske udspil, der beskyldes for at være liberalistisk? Vi mødte Pernille Vermund for at diskutere hendes planer for Danmark, og hvorfor hun tror, at det foreløbigt lille folketingsparti vil gøre den store forskel.
Fotos: Frederik Linde
Fotos: Frederik Linde

Dette interview blev gennemført i september 2021 og bragt i Kontrasts trykte årsmagasin til medlemmerne i oktober 2021. Her er det gengivet digitalt for også at gøre det tilgængeligt for vores nyere medlemmer.

Udspil fra små partier langt fra magten vækker sjældent genklang i det politiske landskab. Men da sommeren gik på hæld, lykkedes det for Pernille Vermund og Nye Borgerlige at vække opsigt om ‘PLANEN – For et mere borgerligt Danmark’. De store bogstaver markerer givetvis storheden set med Nye Borgerliges øjne, men udspillet var også vigtigt for andre. Planen var udtryk for en liberalistisk politik i modsætning til velfærdsstaten, mente både partier til venstre og Dansk Folkeparti. 

“Jeg er borgerlig helt ind i hjertet, og jeg elsker at kæmpe for borgerlige værdier. Jeg synes, det er en fryd, når folk, der er socialdemokrater, gerne vil udskamme mig for at være borgerlig. Det svarer til at udskamme mig for at være dansk eller at være mor. Det er jeg også stolt af,” siger Pernille Vermund.

Men er du så liberalist, Pernille Vermund? 

“Jeg synes ikke, jeg er liberalist. Planen er et skridt mod det mere borgerlige Danmark, men det er ikke en revolution. Selv hvis vi gennemførte det hele, ville Danmark stadig have et meget højt skattetryk og en stor offentlig sektor. En rigtig liberalist ville gå videre og ønske sig noget med, at velfærdsydelser ikke betales over skatten. Det mener vi, at de fortsat skal, men at flere penge skal følge borgeren,” siger Pernille Vermund. 

Et styrket borgerligt samfund
Kontrast har besøgt Pernille Vermund på hendes kontor på Ridebanen på Christiansborg. Nogle af Kurt Westergaards tegninger hænger ved skrivebordet, og Muhammed ser ned på os, som om det skulle handle om islam, men det gør det nu ikke så meget i dag. Det aktuelle udspil er samtidig anledning til at spørge, hvad Nye Borgerlige også er, hvad der ligger bag, og hvor partiet skal hen. Også fordi meningsmålinger tyder på, at Pernille Vermund efter næste valg får selskab af mange flere folkevalgte fra Nye Borgerlige. 

“I et styrket borgerligt samfund bestemmer borgerne meget mere over deres eget liv og deres egne penge. Politikerne bestemmer tilsvarende mindre,” siger Nye Borgerliges store plan. 

Det vil sige, ifølge partiet, mere magt til danskerne frem for politikerne, mindre stat og mere menneske, et opgør med unødvendigt bureaukrati og umyndiggørelse. Skattelettelser for over 100 milliarder, der blandt andet skal fjerne arbejdsmarkedsbidrag, topskat og registreringsafgifter på biler. Der skal ske en reduktion af “frås” på 1,2 procent af statsbudgettet hvert år. Frås i Nye Borgerliges definition er blandt andet penge til jobcentre og integrationsprojekter. Men der er også steder i statsbudgettet, hvor Pernille Vermund vil bruge yderligere penge. 

Et af de grundlæggende temaer er “Mere menneske, mindre stat”, men når man vil øge forsvarsbudgettet med 17 milliarder, er det vel “mere stat”? 

“Ja, det er mere stat. Men det er mere stat på et område, hvor vi har lovet vores allierede i NATO, at vi ville bruge 2 procent af BNP på forsvaret, og det gør vi ikke i dag. Jeg ser det som en forsikring: Hvis ikke du forsikrer dit hus mod brand, kan du heller ikke forvente et forsikringsselskab, der hjælper dig, når det sker. Derfor har det også været vores politik allerede fra begyndelsen, at vi skulle leve op til det løfte.” 

Det er ikke alle internationale organisationer, Nye Borgerlige synes så godt om som NATO. For eksempel forudser Nye Borgerlige åbent, at partiets planer for at fjerne SU’en fra udlændinge kan blive juridisk underkendt af EU-regler. 

“Det løfte til NATO synes vi er et godt løfte. Og det er ikke bare, fordi vi synes om det, men fordi vi skal være med til at finansiere forsvaret af vores land. SU til udlændinge er derimod et problem, og så må de enkelte regeringer gå til EU og sige, at det her kan vi ikke overholde, fordi vi har et system, vi gerne vil fastholde, eller at vi vil ændre SU’en til at blive knyttet til det danske statsborgerskab.”

Men er det en borgerlig dyd, at man foreslår noget, der ikke kan lade sig gøre inden for de juridiske rammer?

“Nu er det jo politikerne, der laver juraen. Så må man lave det om, hvor man har forpligtet sig, sådan at vores system ikke bliver udnyttet af folk, der kommer hertil, tager en uddannelse, får SU og rejser ud igen bagefter. Og ja, danskere rejser også ud og uddanner sig andre steder, men de får ikke understøttelse på lige fod med andre landes egne borgere.” 

Moralske og økonomiske værdier
Der er nok kortere vej til at realisere et andet af Pernille Vermunds forslag til at spare på ungeområdet, der angår dimittendernes dagpenge. For Vermund er det indlysende, at hvis man er ung og rask og rørig, og lige har fået en uddannelse, skal man da ud og arbejde. Det er også værdipolitik, fortæller hun. Anderledes ser det ud for de ældre og ligeledes raske og rørige. De får en gevinst, når de ikke længere skal modregnes i pension og ældrecheck. 

Så de unge skal piskes, men de ældre skal have mere?

“Her handler det om samfundsøkonomisk værdi. Hvis man straffer pensionister for at arbejde, mindsker det incitamentet, og det skader vores arbejdsudbud og økonomi. Det er anderledes, når vi taler om de helt unge, der kommer ud og får en relativt høj ydelse, bare fordi de er nyuddannede. Der vil det øge arbejdsudbuddet, når man sænker eller fjerner dimittendsatsen,” siger Pernille Vermund.

(Artiklen fortsætter under billedet, der er taget på Ridebanen på Christiansborg.)

Har I overvejet under alle jeres tanker om klientgørelse af raske borgere, hvorfor ressourcestærke folk som dig selv skal have børnepenge? 

“Det kan man spørge sig om, og så langt kunne man også gå. Vi har haft drøftelserne om, at vi skulle lave det om til et fradrag, men der er nogle familietyper, lavindkomstgrupper, der ville komme i klemme. Så har vi lagt snittet, hvor det er nu.” 

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Støt Kontrast og kick-start det borgerlige Danmark

Bliv medlem til INTROPRIS og få adgang til alt indhold - artikler, analyser, debatter, video, podcasts, medlemsevents og Kontrasts Ekkokammer, og så indgår du i et borgerligt fællesskab.
Din støtte gør en vigtig forskel.

Årlig betaling

12 mdr.: 1.188 kr. 948 kr.

99 kr./md. 79 kr./md.
Efter 12 mdr.: 948 kr./år

Månedlig betaling

3 mdr.: 297 kr. 199 kr.

Efter 3 mdr.: 99 kr./md.

Månedlig betaling

1. måned: 49 kr.

Efterfølgende 99 kr./md.

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Besøg redaktionen efter aftale. Skriv til medlemmer@kontrast.dk

Støt Kontrasts arbejde med at formidle en borgerlig debatkultur og dagsorden