Dette interview blev gennemført i september 2021 og bragt i Kontrasts trykte årsmagasin til medlemmerne i oktober 2021. Her er det gengivet digitalt for også at gøre det tilgængeligt for vores nyere medlemmer.

Udspil fra små partier langt fra magten vækker sjældent genklang i det politiske landskab. Men da sommeren gik på hæld, lykkedes det for Pernille Vermund og Nye Borgerlige at vække opsigt om ‘PLANEN – For et mere borgerligt Danmark’. De store bogstaver markerer storheden set med Nye Borgerliges øjne, men udspillet var også vigtigt for andre. Både partier til venstre side og Dansk Folkeparti mente, at planen var udtryk for en liberalistisk politik i modsætning til velfærdsstaten. 

“Jeg er borgerlig helt ind i hjertet, og jeg elsker at kæmpe for borgerlige værdier. Jeg synes, det er en fryd, når folk, der er socialdemokrater, gerne vil udskamme mig for at være borgerlig. Det svarer til at udskamme mig for at være dansk eller at være mor. Det er jeg også stolt af,” siger Pernille Vermund.

Men er du så liberalist, Pernille Vermund? 

“Jeg synes ikke, jeg er liberalist. Planen er et skridt mod det mere borgerlige Danmark, men det er ikke en revolution. Selv hvis vi gennemførte det hele, ville Danmark stadig have et meget højt skattetryk og en stor offentlig sektor. En rigtig liberalist ville gå videre og ønske sig noget med, at velfærdsydelser ikke betales over skatten. Det mener vi, at de fortsat skal, men at flere penge skal følge borgeren,” siger Pernille Vermund. 

Et styrket borgerligt samfund
Kontrast har besøgt Pernille Vermund på hendes kontor på Ridebanen på Christiansborg. Nogle af Kurt Westergaards tegninger hænger ved skrivebordet, og Muhammed ser ned på os, som om det skulle handle om islam, men det gør det nu ikke så meget i dag. Det aktuelle udspil er samtidig anledning til at spørge, hvad Nye Borgerlige også er. Hvad der ligger bag, og hvor partiet skal hen. Også fordi meningsmålinger tyder på, at Pernille Vermund efter næste valg får selskab af mange flere folkevalgte fra Nye Borgerlige. 

“I et styrket borgerligt samfund bestemmer borgerne meget mere over deres eget liv og deres egne penge. Politikerne bestemmer tilsvarende mindre,” siger Nye Borgerliges store plan. 

Det vil sige, ifølge partiet, mere magt til danskerne frem for politikerne, mindre stat og mere menneske, et opgør med unødvendigt bureaukrati og umyndiggørelse. Skattelettelser for over 100 milliarder, der blandt andet skal fjerne arbejdsmarkedsbidrag, topskat og registreringsafgifter på biler. Der skal ske en reduktion af “frås” på 1,2 procent af statsbudgettet hvert år. Frås i Nye Borgerliges definition er blandt andet penge til jobcentre og integrationsprojekter. Men der er også steder i statsbudgettet, hvor Pernille Vermund vil bruge yderligere penge. 

Et af de grundlæggende temaer er “Mere menneske, mindre stat”, men når man vil øge forsvarsbudgettet med 17 milliarder, er det vel “mere stat”? 

“Ja, det er mere stat. Men det er mere stat på et område, hvor vi har lovet vores allierede i NATO, at vi ville bruge 2 procent af BNP på forsvaret, og det gør vi ikke i dag. Jeg ser det som en forsikring: Hvis ikke du forsikrer dit hus mod brand, kan du heller ikke forvente et forsikringsselskab, der hjælper dig, når det sker. Derfor har det også været vores politik allerede fra begyndelsen, at vi skulle leve op til det løfte.” 

Det er ikke alle internationale organisationer, Nye Borgerlige synes så godt om som NATO. For eksempel forudser Nye Borgerlige åbent, at partiets planer for at fjerne SU’en fra udlændinge kan blive juridisk underkendt af EU-regler. 

“Det løfte til NATO synes vi er et godt løfte. Og det er ikke bare, fordi vi synes om det, men fordi vi skal være med til at finansiere forsvaret af vores land. SU til udlændinge er derimod et problem, og så må de enkelte regeringer gå til EU og sige, at det her kan vi ikke overholde, fordi vi har et system, vi gerne vil fastholde. Eller at vi vil ændre SU’en til at blive knyttet til det danske statsborgerskab.”

Men er det en borgerlig dyd, at man foreslår noget, der ikke kan lade sig gøre inden for de juridiske rammer?

“Nu er det jo politikerne, der laver juraen. Så må man lave det om, hvor man har forpligtet sig, sådan at vores system ikke bliver udnyttet af folk, der kommer hertil, tager en uddannelse, får SU og rejser ud igen bagefter. Og ja, danskere rejser også ud og uddanner sig andre steder, men de får ikke understøttelse på lige fod med andre landes egne borgere.” 

Moralske og økonomiske værdier
Der er nok kortere vej til at realisere et andet af Pernille Vermunds forslag til at spare på ungeområdet, der angår dimittendernes dagpenge. For Vermund er det indlysende, at hvis man er ung og rask og rørig, og lige har fået en uddannelse, skal man se at komme ud og arbejde. Det er også værdipolitik, fortæller hun. Anderledes ser det ud for de ældre og ligeledes raske og rørige. De får en gevinst, når de ikke længere skal modregnes i pension og ældrecheck. 

Så de unge skal piskes, men de ældre skal have mere?

“Her handler det om samfundsøkonomisk værdi. Hvis man straffer pensionister for at arbejde, mindsker det incitamentet, og det skader vores arbejdsudbud og økonomi. Det er anderledes, når vi taler om de helt unge, der kommer ud og får en relativt høj ydelse, bare fordi de er nyuddannede. Der vil det øge arbejdsudbuddet, når man sænker eller fjerner dimittendsatsen,” siger Pernille Vermund.

(Artiklen fortsætter under billedet, der er taget på Ridebanen på Christiansborg.)

Har I overvejet i løbet af alle jeres tanker om klientgørelse af raske borgere, hvorfor ressourcestærke folk som dig selv skal have børnepenge? 

“Det kan man spørge sig om, og så langt kunne man også gå. Vi har haft drøftelserne om, at vi skulle lave det om til et fradrag, men der er nogle familietyper, lavindkomstgrupper, der ville komme i klemme. Så har vi lagt snittet, hvor det er nu.” 

Eller man kunne sige, at børnepenge kun er til forældre, der tjener under en halv million? 

“Det ville i princippet være en ekstra topskat for børnefamilier.”

En strategisk overvejelse
Pernille Vermund virker meget glad for at understrege, når hun mener noget, at det har været Nye Borgerliges politik lige fra starten. Men også Nye Borgerliges politik ændrer sig sine steder. Partiet gik i sine første år ind for en basisydelse på 6.000 kroner, en ydelse a la borgerløn. Det skulle være en grundsten i en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på, men er røget ud i den nye plan. 

“Ja, basisydelsen har vi skrottet,” bekræfter Pernille Vermund.  

“Basisydelsen var en helt anden måde at tænke ydelser på, og den forudsætter også helt at fjerne overførselsindkomster til udlændinge. Vi har prøvet at lægge vores politik et sted, hvor den kan spille sammen med det eksisterende system. Det bliver både lettere at forstå og formentlig lettere at få igennem politisk. Så det er også en strategisk overvejelse til at nå det samme mål, som er at gøre op med jobcentre, og at mennesker bliver pisket og plaget rundt i systemet,” uddyber hun.  

En af de ting, der til gengæld ikke ændrer sig for Nye Borgerlige, er, at Pernille Vermunds person skaber debat, herunder hendes køn og udseende. Hun har også selv spillet på effektfulde markeringer, som ved et berømt tungekys med komikeren Jonatan Spang i 2018. Ved lanceringen af sin nye plan vakte Vermund opsigt igen, da Berlingske viste hende bade i havet og sidde på en tømmerflåde i en rød kjole. Påfaldende feminint og dristigt for et økonomisk udspil, mente flere kritikere. Reaktionen kom ikke bag på partilederen:

“Sådan har det været, siden vi stiftede partiet, uanset hvad jeg havde på af tøj. Lisbeth Knudsen (fra Altinget og Mandag Morgen, red.) har også tidligere skrevet om mig og mit udseende. Der er bare et segment, som går utrolig meget op i, hvordan jeg tager mig ud. De må have svært ved at forholde sig til det politiske indhold, hvis de går op i at kommentere den slags.” 

Du ser det ikke som en risiko, at din person eller dit udseende overskyggede din politiske plan? 

“I første omgang var indholdet jo det, der blev diskuteret. Derefter var der nogle, der blev forarget af det med kjolen. Det er to forskellige diskussioner, og jeg tror, de fleste godt kan adskille dem. Det interessante var, at vi pludselig fik opbakning fra nogle andre mennesker end normalt. Der var pludselig nogle yngre kvinder, som ikke normalt ville se vores vej. Men nu mente de, at de gamle, halvreaktionære typer var nogle tosser for at synes, at man ikke kunne lade sig fotografere i rød kjole, som jeg gjorde.” 

Pernilles fornemmelse for magt 
En ting er at lægge planer, noget andet er at realisere dem. Nye Borgerlige er p.t. en marginal aktør på Christiansborg. Enkelte ting er lykkedes, som at deltage i en politiaftale og slå et slag for udrejsekontrol. Men de helt store bedrifter bliver ikke i første valgperiode, erkender partilederen selv. 

Var du skuffet i 2019, da det ikke blev til mere end fire mandater?

“Ja. Jeg var selvfølgelig begejstret for, at det lykkedes, ellers var vi her næppe i dag. Men jeg var samtidig skuffet, det ville være skørt at sige andet. Det parlamentariske regnestykke gør, at de fire mandater ikke er så meget værd. Havde vi haft borgerligt flertal, havde vi kunnet bruge vores fire mandater helt anderledes end nu,” konstaterer Pernille Vermund.  

Med sådan et flertal skulle man også afklare Nye Borgerliges “ufravigelige krav”. Udlændinge skal ikke have asyl, de skal forsørge sig selv, og de kriminelle af dem skal udvises. Det gentog Vermund og Nye Borgerlige mange gange inden sidste valg som forudsætninger for at bakke op om en kommende statsminister. Temaet blev ikke aktuelt med valgresultatet i 2019, men kravene er ikke røget ud sammen med basisydelsen. 

“De ufravigelige krav gælder stadig,” siger Pernille Vermund, som om ingen burde være i tvivl.  

“Jeg har tre børn, og når jeg ser ind i deres fremtid – fremskrivninger mod 2050, for eksempel – ser jeg et samfund, der ser helt vildt anderledes ud. Det får betydning for sikkerhed, økonomi, hvordan vi lever sammen socialt og kulturelt, hvordan vores børn trives i skolen. Se, hvordan vi allerede nu skal tvangsfordele gymnasieelever. Hvis ikke vi stod fast, kunne jeg lige så godt sidde derhjemme og tegne huse,” siger Vermund, der er arkitekt af baggrund.

Et spørgsmål om ufravigelighed
Vi spørger Pernille Vermund, om ikke hun forudser samme problem, som fik hende til at skrotte basisydelsen. Det problem var jo, at den ikke spillede sammen med det øvrige system. At man får problemer med at skifte nogle tandhjul til det bedre, når politikken er lagt an på at udskifte hele maskinen.

Mere konkret, lad os sige, der er to statsministerkandidater, hvor den ene vil give dig to af de tre ting, og den anden giver dig nul. Så er den ene stadig væsentlig bedre, men du har malet dig selv op i et hjørne? 

“Det er et ret hypotetisk spørgsmål,” siger Pernille Vermund, som er overbevist om, at hun kan få alle tre indfriet. Fordi, uddyber hun: 

“Lige nu er vi i en situation, hvor to ud af de tre krav er nogle, der allerede bliver adresseret af Socialdemokratiet. De ønsker et nyt asylsystem og sidder lige nu med planer om, at udlændinge og indvandrere i Danmark skal forsørge sig selv. Det ville være meget mærkeligt, hvis en borgerlig regering ikke kunne følge op på det arbejde eller selv finde på noget andet. Det tredje punkt, udvisning af kriminelle, har været en borgerlig dagsorden længe,” siger hun.

En potentiel statsminister vil få metodefrihed i forhold til at komme kravene i møde, siger Pernille Vermund. Den dag det kommer så langt, skal hun og partiet beslutte sig til, hvornår præcis kravene kan kaldes for indfriet. Det er for eksempel ikke alle lovbrud, der skal resultere i udvisninger: 

“Nej, vi har hele tiden ment, at der skal være en bagatelgrænse. Man kan jo godt som udlænding få en dom for kriminalitet, hvor du og jeg og hele Folketinget ville sige, at det var trods alt under grænsen for udvisning.” 

Som hvis man bliver taget med en joint for eksempel? 

“Det kunne det være,” siger Vermund, måske med lidt forbehold i stemmen, “eller det kunne være injurier eller en dom for at overtræde racismeparagraffen. Det vigtigste er noget andet. Vi kan for eksempel se, at af de udlændinge, der dømmes for voldtægt, er det kun cirka 60 procent, der bliver udvist. En stor andel bliver her, selvom langt de fleste af os ville sige, det var over grænsen.” 

Nye Borgerlige og de andre
Det er den slags kontante udmeldinger, der har lagt grunden til Nye Borgerliges succes, som den tager sig ud i skrivende stund (slutningen af september), hvor partiet ligger til 17 og 18 mandater i et par aktuelle meningsmålinger fra Epinion og YouGov. Pernille Vermund skal ikke skydes i skoene, at hun glæder sig over rigets problemer. Men hendes parti har forstået at udnytte en borgerlig utilfredshed over, hvor mange problemer der resterer efter borgerligt styre i det meste af to årtier. 

Det giver efterspørgsel efter et borgerligt parti, der i egen optik “ikke er som de andre” og ofte understreger samme påstand. Men er der et paradoks i, at man på den ene side anklager andre borgerlige for at mangle viljen, samtidig med at man går ud fra, at de gerne vil hjælpe til med at virkeliggøre Nye Borgerliges store planer? 

“Vi kan godt nå til enighed om lovbehandling og aftaler. At vi ikke er som de andre, betyder ikke, at de andre er håbløse. Men i en situation, hvor vores mandater kan udskifte et andet parti, sådan at der kan være et flertal, fordi vi tiltræder, bliver det mere interessant for dem at give os noget. Så kommer vi selvfølgelig til at gøre en forskel,” siger Pernille Vermund. 

Det ligger dog længere ude i fremtiden. På kort sigt, i det nye folketingsår fra oktober, er det blandt andet planen at udbrede begrebet “frås”, og partiet vil profilere sig på ønsket om at afskaffe to gamle regler for hver nyindført regel. Et mere langsigtet, mindre officielt mål gælder Kurt Westergaards tegninger ved skrivebordet. 

“Jeg håber, de en dag kan hænge i Vandrehallen, så der er nogle flere, der får dem at se.”

I november skal det vise sig, hvordan Nye Borgerlige klarer sig til et kommunalvalg, hvor asylpolitik og udvisninger ikke er temaer, og ingen af de fire profiler på Christiansborg stiller op. Pernille Vermund mener, at målet om mindst 10 mandater er realistisk, siger hun på vejen. Lige i det øjeblik er planen at tage hjem og lave mørbrad til børnene.

(Tilføjelse ved onlinepublicering januar 2022: Nye Borgerlige fik valgt 64 kommunalpolitikere i november 2021. Se fakta om partiets økonomiske plan under billedet.)

PLANEN i korte træk

• Nye Borgerlige vil “fjerne politikernes adgang til godt 137 milliarder kroner ud af de 1.100 milliarder, der opkræves i dag”. Det sker især i form af at fjerne arbejdsmarkedsbidrag, fjerne topskatten, sænke selskabsskatten og afgifter på elektricitet, slik, sprut og smøger. Samtidig vil partiet bruge flere penge på forsvar og ældrecheck og sikre nogle bedre forhold for dansk landbrug.  

• For at pengene passer, skal staten hvert år spare 1,2 procent på finansloven. Disse 85 milliarder i budgetforbedring er ikke til fulde anvist. Men nogle af de konkrete besparelser, som Nye Borgerlige foreslår, er i SU-systemet, på dagpenge til dimittender og kontanthjælp til udlændinge, afskaffelse af ulandsbistand, mindre erhvervsstøtte og privatisering af Danmarks Radio og DSB. 

• Planen indebærer 80 milliarder i velstandsstigning for samfundet, oplyser Nye Borgerlige. Den private sektor vokser med 233.000 jobs, mens den offentlige sektor skal slankes med 7.000 stillinger om året frem til 2035. Det vil ofte kunne ske ved naturlig afgang frem for deciderede fyringer, mener Nye Borgerlige. Partiet har fået den borgerlige tænketank Cepos til at regne på tal i udspillet.

Kilde: Samlet udspil på Nye Borgerliges hjemmeside. 

Kort om Vermund og Nye Borgerlige

Pernille Vermund er født 3. december 1975 i København som datter af en steward og stewardesse. Hun er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og arbejdede som selvstændig arkitekt til 2019. 

Vermunds karriere som folkevalgt startede i Konservative, som hun repræsenterede i Helsingørs byråd 2009-2011. Hun brød med sit gamle parti i september 2015 og stiftede sit eget, der blev opstillingsberettiget året efter. 

Nye Borgerliges leder er valgt i Sydjyllands Storkreds ved folketingsvalget 5. juni 2019. På landsplan fik partiet 2,4 procent af stemmerne og dermed fire mandater i Folketinget. Partiet er dog landets tredjestørste parti målt på medlemmer, hvis antal har krydset 17.000 i år (september 2021, red.).