For 10 måneder siden holdt den socialdemokratiske folketingspolitiker Frederik Vad en opsigtsvækkende tale i Folketinget. I talen fremhævede Frederik Vad at veluddannede muslimer, ansat i det offentlige - blandt andet indenfor politiet og de sociale myndigheder – misbrugte deres position til at praktisere social kontrol, social undertrykkelse og sharialov overfor deres klienter.
Kilde til Frederik Vads tale: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=fuB7QmhDA0w
Frederik Vad fik en hel del verbale tæsk for denne tale, men efterhånden, som de store dagblade tog talen op, bredte der sig en forståelse for, at Frederik Vad havde ret i sine påstande. Den 14. marts 2025 skrev Berlingske, der oprindeligt havde været en af Frederiks Vads skarpeste kritikere, en lederartikel, hvor de gav Frederik Vad fuldstændigt ret i hans påstande.
Citat: ”Frederik Vad havde ret - danske værdier bliver undergravet indefra. Ny rapport dokumenterer dét, som den socialdemokratiske integrationsordfører Frederik Vad ellers blev så udskældt for at sige: At danske muslimer risikerer at møde æresnormer og social kontrol fra sagsbehandlere og andre offentligt ansatte. Nu er der behov for yderligere undersøgelser og skærpet opmærksomhed i den offentlige sektor.”
Kort efter blev Frederik Vads påstande yderligere dokumenteret. Det skete da Udlændinge- og Integrationsministeriet udgav en rapport, hvor de dokumenterede mindst 25 tilfælde hvor offentligt ansatte havde udøvet social kontrol og sharialov overfor deres klienter. I rapporten udtaler Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek følgende:
Integrationsminister Kaare Dybvad Bek
”Vi har længe frygtet, at nogle offentligt ansatte misbruger deres position til at udøve eller muliggøre negativ social kontrol over for borgere, der søger om hjælp. Undersøgelsen tyder desværre på, at denne frygt ikke er ubegrundet. Forundersøgelsen peger også på mistillid og frygt blandt personer fanget i æresrelaterede konflikter. Mistillid til, om det offentlige kan beskytte dem. Og frygt for, at medlemmer af familien eller netværket kan og vil tilgå fortrolige oplysninger. Jeg tager sagen meget alvorligt, og derfor sætter vi gang i en større analyse, som også skal komme med konkrete anbefalinger. Jeg har desuden indkaldt ordførere fra Folketingets partier til en gennemgang af forundersøgelsen.”
Intet er blevet bedre
Med ni års mellemrum producerede TV2 to dokumentarprogrammer om stærkt kritisable forhold indenfor de muslimske parallelsamfund i Danmark. Den første af disse to dokumentarprogrammer fra marts 2016 var i 4 afsnit. Titlen var ”Moskeerne bag sløret.” Denne dokumentar kræver næppe nogen nærmere præsentation. Alle - også politikerne - var dybt rystede over de chokerende forhold der blev afsløret i ”Moskeerne bag sløret.”
Præcis 9 år senere, i marts 2025, kom der så en ny TV2-dokumentar. Den hedder kort og godt ”Ghetto” og i lighed med dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” er den primært koncentreret omkring den indvandrertætte Århusforstad Gellerup.
I den nye dokumentar ”Ghetto” kan vi konstatere at intet er blevet bedre siden 2016 - tværtimod. Islamiseringen af Danmark er fortsat for fuld skrue, og de problemer, der blev beskrevet i ”Moskeerne bag sløret” er blevet langt værre og langt mere omfattende siden da. Her er et af mange eksempler:
En bod på 100 kameler
I 2021 trængte 3 bevæbnede gerningsmænd fra indvandrerbanden NNV ind i en frisørsalon i Rødovre og skød helt vildt omkring sig. Salonens indehaver blev livstruende såret. En kunde blev også såret og en 17-årig frisørslev blev dræbt på stedet. Den 17-årige frisørelev var et sagesløst offer og det var en fejl at han blev dræbt.
Efter denne ugerning blev gerningsmændene indkaldt til en forhandling om blodpenge i Al-Hidayyah-moskéen i Københavns Nordvestkvarter, der mente at dette var en sag der skulle afgøres af det muslimske parallelle retsvæsen udenom det danske retsvæsen. Boden blev fastsat til et beløb svarende på prisen for 100 kameler.
Bestyrelsen bag moskeen og moskeens imam nægter at havde deltaget i et sådant møde. De vil dog ikke afvise at det kan have fundet sted. Politiets efterforskning - herunder telefonaflytninger - viser at mødet har fundet sted. Det blev en tung sag for politiet. Næsten alle vidnerne led pludseligt af akut hukommelsessvigt.
Citat: ”Et vidne, hvis søn blev dræbt i konflikten, deltog i et ”forsoningsmøde” i Al-Hidayyah-moskéen, også kaldet Habashi-moskéen. Vidnet, de aflyttede bandemedlemmer og en imam, deltog i mødet og vidnet fortalte i retten, at det på mødet blev indrømmet, at begge drab var en fejl.”
Justitsminister Peter Hummelgaard
”Ingen må kunne betale sig fra straf med 100 kameler, siger justitsminister Peter Hummelgaard efter moske-afsløring.”
Ved samme lejlighed lovede justitsminister Peter Hummelgaard at skride hårdt ind overfor problemet med det muslimske parallelle retsvæsen.
Vi venter stadig på justitsministeren
Vi venter stadig på justitsminister Peter Hummelgaard. Den nylige dokumentar ”Ghetto” fra marts 2025 viser at det muslimske parallelle retsvæsen stadig praktiseres i vid udstrækning.
I TV-dokumentaren ”Ghetto” vises det også hvordan unge muslimske mænd patruljerer i gaderne som en slags selvbestaltet shariapoliti. Kvinder bliver antastet og afkrævet en forklaring på hvorfor de befinder sig der. Samtidig bliver kvinderne gjort opmærksom på at det er højst upassende af færdes alene uden at være ledsaget af en mand og bliver truet med tæsk hvis det gentager sig.
Vidner, der står for at skulle vidne i en retssag ved de danske domstole, bliver også opsøgt, hvor de får tæsk og bliver truet med at få endnu flere tæsk, hvis de stadig agter at vidne. Det gør at langt de fleste af dem overhovedet ikke tør vidne.
Også den danske folkeskole er stærkt negativt præget af muslimske elevers intimiderende, truende og voldelige adfærd. Det startede med afsløringerne på Borup skole i Køge kommune.
Citat: ”Små skolebørn udsat for voldtægt og overgreb af andre børn. Forældrene frygter for deres børns sikkerhed. Børnene, der står bag overgrebene, går nemlig fortsat på skolen.
Det skulle nemlig vise sig, at barnet i mere end et år var blevet udsat for flere voldtægter af en jævnaldrende elev på Borup Skole i Køge Kommune. Samtidig var barnet blevet truet på livet og havde derfor ikke turdet fortælle nogen om det.
Ordet voldtægt er ifølge forældrene til den niårige blevet brugt af Børnehuset Sjælland i den mundtlige beskrivelse af, hvad deres datter har været udsat for. Det er et helvede.”
(Etniciteten på de elever, der har begået overgrebene på Borup Skole, er aldrig blevet nævnt eller bekræftet)
Efter overgrebene på Borup Skole væltede det bogstaveligt talt frem med nye tilsvarende rædselsberetninger fra andre skoler landet over - primært fra skoler med et en høj andel af ikke-vestlige elever.
Det er ikke sikkert at arbejde på Munkevængets Skole
Selvom det på intet tidspunkt er blevet bekræftet at det er elever med indvandrerbaggrund, der står bag overgrebene på Borup Skole, så er det er det til gengæld blevet bekræftet i mange andre tilsvarende beretning fra andre skoler i landet. Her er en af mange beretninger:
En elev med indvandrerbaggrund havde igennem længere tid stalket en kvindelig lærer, hvor han blandt andet havde opfordret hende til at konvertere til islam og blive en god muslim. Over kort tid udviklede elevens intimiderende adfærd overfor lærerinden sig til særdeles grove trusler.
Eleven havde fundet frem til lærerindens datters Instagramkprofil og truede nu lærerinden med at han ville voldtage hendes datter. Lærerinden var så chokeret og rystet at hun sygemeldte sig. I løbet af hendes sygeorlov sagde hun sit job op. Hun var fast besluttet på at hun aldrig nogensinde ville arbejde som lærer igen.
Episoden fandt sted på Munkevængets Skole i Kolding hvor 82 procent af eleverne har indvandrerbaggrund. I en rapport konkluderer Arbejdstilsynet ”at det ikke kan anses for sikkert at arbejde på Munkevængets Skole.”
Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/truede-laerer-med-voldtaegt-af-datter/10549557
I oktober 2023 skrev TV Syd følgende om Munkevængets Skole i Kolding:
Citat: ”Arbejdstilsynet beskriver i tilsynsrapport, hvordan muslimske elever på Munkevængets Skole i Kolding udøver religiøs, social kontrol med andre elever, skriver Jydske Vestkysten.
”Jeg slår dig ihjel”. ”Jeg har en kniv i tasken”. “Jeg kommer og besøger dig”. Sådan truer og intimiderer “en del” elever i de ældste klasser på Munkevængets Skole i Kolding andre elever og ansatte. En gruppe muslimske elever fører ifølge dagbladet religiøs kontrol med hinanden ved at holde øje med, om kammerater for eksempel spiser svinekød eller overholder ramadanen. De samme elever i udskolingen opfører sig verbalt grænseoverskridende og respektløst overfor lærere og medelever, og det resulterer jævnligt i voldelige sammenstød mellem elever. Det fremgår af to tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, som nu har pålagt skolen at få styr på situationen. Under ramadanen, som er fastemåneden i Islam, oplever skolen, at de omtalte elever forsøger at kontrollere, om andre overholder de religiøse regler. De holder øje med, hvad man må og ikke må under ramadanen, og det er nærmest det, man kalder et "haram-politi". Det kan vi selvfølgelig ikke have, og det skal væk, fortæller skoleleder Stine Kirk Jensen”
Kilde: https://www.tvsyd.dk/kolding/skoleelever-truer-hinanden-og-laerere-paa-stor-kolding-skole
En ud af 530 elever er etnisk dansk
En anden af de mange stærkt problematiske skoler er Nordgårdsskolen i Gellerup. Helt tilbage i 2004 skrev Ekstra Bladet følgende om Nordgårdsskolen: ”Lærere på flugt fra indvandrer-elever”.
Citat: ”Bare i år har én lærer måttet tage lang sygeorlov på grund af arbejdspres. Én lærer har forladt skolen på grund af arbejdsmiljøet. Én lærer er blevet ramt i hovedet af en flaske på vej væk fra skolen. Én har været sygemeldt på grund af trusler fra to elever og deres forældre.
Sidstnævnte havde bortvist de to elever fra skolen i en uge på grund af vold. Det førte til, at de to elever og deres forældre indledte en hetz mod læreren. Ringede til hende. Kørte forbi hendes hus flere gange om dagen. Trods sygemeldingen turde hun ikke blive i sit hjem, men måtte opholde sig hos venner.”
Nordgårdskolen har en andel af tosprogede, som er så nær ved 100 procent, som man kan komme uden at være det. Kun én elev ud af 530 har rent etnisk danske forældre.
Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4379907.ece
Den hollandske integrationsforsker, Ruud Koopermans, har forsket i integration i mere end 20 år. I et interview med Berlingske fra den 2. marts 2019 siger Ruud Koopermans følgende:
Citat: ”Jeg kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer
Muslimske lande klarer sig værre end resten af verden, og muslimer er vanskeligere at integrere end alle andre grupper. Problemets rod skal findes i islam. Islamisk fundamentalisme i oprindelseslande er en væsentlig årsag til manglende integration blandt muslimer i vestlige lande.
Vi har et alvorligt samfundsnedbrydende problem her i Danmark. ”Vores” dybt uansvarlige politikere er den væsentligste årsag til dette problem.