Malcolm og Simone Collins starter med at beklage, at interviewet blev forsinket. Et tidligere opkald med repræsentanter for en vesteuropæisk regering, der deler deres bekymring for lave fødselsrater, trak desværre lidt ud, forklarer de fra hjembyen Philadelphia. 

Ægteparret Collins er blevet internationalt kendte og omtalte repræsentanter for pronatalisme. De er på en mission, der går ud på at oplyse verden om problemerne med faldende befolkningstal og udsigten til voldsomme konsekvenser. Malcolm og Simone er uddannet i neurovidenskab og teknologipolitik og har selv fået tre børn. 

“Jeg arbejdede i Sydkorea, da jeg begyndte at bekymre mig om det. Sydkoreas nuværende fertilitetsrate betyder, at der for hver 100 sydkoreanere vil være 6,6 oldebørn. Så man kan forvente et fald i befolkningen på 94 procent i det næste århundrede,” uddyber Malcolm Collins. 

Spørgsmålet kommer formodentlig til at præge det 21. århundrede, langt mere end mange forestiller sig. I Danmark ligger fødselstallet dog stadig omkring 1,7, ganske markant over det sydkoreanske på 0,8 og lidt under de 2,1, der skal til for at holde befolkningstallet stabilt. Det mener Malcolm Collins dog ikke bør være den store trøst.

“Der har ikke været et eneste land i verden med et faldende fertilitetsniveau, der nogensinde har fundet ud af, hvordan man vender tendensen. Hvis man ser på, hvor vi er i USA eller Danmark lige nu, er vi cirka 20-25 år bagud i forhold til Sydkorea,” siger han. 

Den slags pointer har ægteparret allerede udbredt i flere medier i den engelsksprogede verden, for eksempel her i Piers Morgans talkshow:

Man kunne måske indvende, at problemet måske ikke er så stort. Hvis vi bliver færre mennesker, er der vel bedre plads og billigere boliger til de resterende?

Sådan forholder det sig ikke, siger Malcolm Collins og fremhæver den amerikanske by Detroit som eksempel. Her skrumpede byens indbyggertal med omkring 60 procent fra 1950 til i dag. Eftersom antallet af borgere til at betale de skatter, som skulle finansiere byens services, forsvandt, forsvandt byens velstand også.

“Gæld er et mirakuløst værktøj, når alt vokser. Hvis jeg laver en investering på 10 dollars, og otte dollars af det er gæld, og to dollars af det er egenkapital, og den investering vokser bare 20 procent, så er egenkapitalen fordoblet. Men hvis det skrumper med bare 10 procent, har jeg tabt 50 procent af min egenkapitalinvestering. Det er grundlæggende, hvad der endte med at ske i Detroit,” siger han.

Selvom udviklingen i Detroit primært skyldtes af-industrialisering og ikke lave fødselstal, mener Malcolm, at den er et godt eksempel på konsekvenserne af en skrumpende befolkning. Selvom man kan købe huse for helt ned til en dollar, så ønsker ingen at bo i dem. Derfor er Detroit i dag præget af enorme forfaldne, øde og ubeboede områder.

“Med pronatalisme ønsker vi at sikre, at de institutioner, som regeringer og samfund er bygget på – pensioner, byinfrastruktur, økonomier og aktiemarkeder – ikke kollapser på katastrofal vis,” supplerer Simone Collins.  

Særligt problem for progressive

Et af problemerne er, at når lande først bliver opmærksomme på de problemer og konsekvenser, det vil medføre, så er det typisk for sent at gøre noget, fortæller de to pronatalister. 

“Politikerne bliver ikke genvalgt, fordi de hjælper med at løse dette problem. Man kan have en økonomi, hvor 70 procent af befolkningen er over 50 år og stadig har halvdelen af deres liv tilbage. Men hvis man venter med at begynde at råbe op, vil 70 procent af befolkningen ikke kunne få flere børn,” siger Malcolm Collins. 

Simone Collins understreger, at selvom parret selv er konservative, så burde de progressive i samfundet have særlig interesse i problemet med de faldende befolkningstal. 

“Når folk tænker på, hvem der går op i at få mange børn, tænker de ofte på konservative, hvide kristne. De skal nok klare sig. Vi er mere bekymrede for andre grupper. I USA er den progressive del af befolkningen grundlæggende ved at uddø. De har en fertilitetsrate i USA, hvor der for hver 100 af dem, der lever i dag, vil være omkring to oldebørn. Det kommer til at have en massiv kulturel betydning.” 

Malcolm tilføjer: 

“Selvom jeg selv er konservativ, mener jeg, at samfundet mister noget, hvis hele den progressive bevægelse fuldstændig uddør. Jeg tror på pluralistiske samfund, og jeg vil gerne bevare nogle aspekter af det. Men jeg tror, at vi er nødt til at indse, at denne urbane monokultur ikke fungerer, og den bliver mere og mere aggressiv omkring at finde nye medlemmer, fordi den ikke kan producere dem selv. Så den har brug for at konvertere dem fra andre kulturelle grupper, uanset om det handler om at lokke indvandrere til lande, hvor den er dominerende.”

Men hvad mener Malcolm og Simone Collins så er forklaringen på, at eksempelvis de mere religiøse syd- og østeuropæiske lande typisk har lavere fødselsrater end de noget mere sekulære og ikke-traditionelle lande i Nordeuropa – som eksempelvis Danmark?

“Dette er en ubehagelig kendsgerning for både progressive og konservative,” siger Malcolm og uddyber:

“For progressive er det ubehagelige, at offentligt finansieret børnepasning og offentlige ydelser ikke løser problemet med lav fertilitet. For konservative er det ubehagelige, at jo mere monokulturelt et samfund er, desto lavere er fertilitetsraten. Enhver politik, der forhindrer indvandring af forskellige etniske grupper, vil typisk skade fertiliteten for den indfødte befolkning,” siger han og fortsætter: 

“Hvis man ser på Østeuropa, vil man ofte se, at disse samfund er monokulturelle. Det er ikke kun et problem i kristne kulturer. Af de muslimske lande er et af de lande med lavest fertilitet Iran, som i det væsentlige er et shiamuslimsk monokultur. De har forsøgt alt i omkring et årti for at få deres fertilitetsrater op, og den er stadig kun 1,7. Hvis man sammenligner det med muslimske befolkninger med lignende socioøkonomisk baggrund i et mere mangfoldigt miljø som Indien, har de meget højere fertilitetsrater.”

Mindre frygt for indvandring

Så selvom Malcolm Collins betragter sig som konservativ på en lang række områder, er han ikke så nervøs for indvandring. Han har også derfor også en opfordring til andre konservativt sindede.

“Måske er det, der skulle skræmme dem, ikke folk fra forskellige kulturelle baggrunde, der flytter til deres land, men de mennesker, der kontrollerer deres uddannelsessystem og ønsker at udslette deres kultur. For det er grunden til, at deres børn vil forlade deres kulturelle gruppe, og det er en af årsagerne til, at de vil have en lav reproduktionsrate eller lav fertilitetsrate. Ikke fordi de bor ved siden af mennesker med en anden religion eller kultur.”

Hvad kan man så gøre? Malcolm og Simone fortæller, at de selv har valgt at arbejde hjemmefra, fordi det giver dem mulighed for at leve det familieliv, de gerne selv vil. De vil naturligvis også gerne have flere børn end de tre, som de foreløbig har fået. 

“Vi opfordrer nogle personer, der er en del af denne urbane monokultur, eller fra mere sekulære baggrunde eller lignende, som vores familie, til at eksperimentere med nye afvigende kulturelle praksisser. Når jeg siger ‘afvigende’, mener jeg bare afvigende fra det, der er mainstream og i det væsentlige accepteret, hvilket generelt er en slags “wokish” progressiv urban monokultur, som har den laveste fertilitetsrate af enhver kultur i verden,” siger Simone. 

Ægteparret Collins har stiftet organisationen og websitet Pronatalist.org for at udbrede det pronatalistiske budskab yderligere.