Kan vi redde os selv?12 teser om verdens trusler. Verden virker tumultarisk efterhånden. Henrik Dynesen forsøger at skabe klarhed for sig selv og os ved at formulere 12 teser om verdens trusler set fra et dansk og europæisk perspektiv. Om teserne skriver han: Medmindre man vitterlig er afsindig – forventer man, at virkeligheden vil gøre mange af dem til skamme.
Energi er lig med velstandVores største problem er hverken udledning af CO2 eller for stort ressourceforbrug. Tværtimod er den største trussel mod vores velstand og liv energifattigdom. Henrik B. Dynesen argumenterer for, at energipolitik frem for alt skal fokusere på at levere så megen energi som muligt, for det er adgang til energi, der skaber vores velstand og giver os nye muligheder
Ufrihedens eller uduelighedens pris?Henrik B. Dynesen: Antropolog Dennis Nørmark argumenter i sin nye bog for, at frisættelse fra statslig og arbejdsmæssig kontrol kan løse mange problemer. Men måske er ufrihedens pris i virkeligheden, hvad flertallet betaler for et mindretals uduelighed på et moderne arbejdsmarked?
Skal de religiøse arve jorden?Henrik B. Dynesen fortsætter sin beretning om demografi og skæbne, nu med fokus på religion. Israel er et land i forandring, i takt med at de mest religiøse jøder bliver stadig flere.
Hjerneparasitter udrydder SydkoreaHenrik B. Dynesen: Moderne befolkninger får ikke længere børn nok til at opretholde sig selv, og Sydkorea fører an, hvad tendensen angår. Lad os se nærmere på det.
Invasionen af Ukraine var et sandhedens øjeblikHenrik B. Dynesen: Krigen har understreget, at liberalisme og demokrati ikke vinder på egen hånd. Det er derfor, vi skal støtte Ukraine, så meget vi kan.
Mangfoldighed er en kompliceret affæreHenrik B. Dynesen: Diversitet dækker over lidt for meget forskelligt. Både virksomhedsledere som Søren Skou og borgerlige debattører må tage sig i agt.
Måske er statsministeren frem for alt inkompetentHenrik B. Dynesen: Statsministeren kaldes for magtfuldkommen, men det større problem lader til at være hendes manglende erkendelse af egne begrænsninger.
Klaverstemmeren og den fysiske fejlslutningHenrik B. Dynesen: Markedsøkonomi er ikke et nulsumsspil, og vi må acceptere, at værdien af vores arbejdsindsats er op til andre at vurdere. Lad ikke misundelse stå i vejen for velstanden i samfundet, for det moralsk forkastelige er fattigdommen, ikke uligheden.
Frygt og forsigtighed fører til samfundets forfaldHenrik B. Dynesen: De venstreorienterede har med held stillet sig i vejen for teknologiske muligheder som atomkraft og genteknologi, og vi andre har gjort det for nemt for dem. Lad det blive en borgerlig kamp at gøre op med forsigtighedsprincippet til gavn for menneskers velstand og fremgang.
Politisk ansvar er åbenbart ansvarsfritHenrik B. Dynesen: Minksagen har tydeliggjort Mette Frederiksens magtideologi, regeringsform og mangelfuldheder. Det lader til, at det er muligt i Danmark at træffe ulovlige beslutninger uden at skulle stå til ansvar. Altså hvis man vel at mærke sidder ved statsministerens bord.
Når domstole lovgiver, taber demokratietI stedet for at forlade sig på aktivistiske dommere, der finder tegn på nye rettigheder i forfatningen, som spåkoner læser varsler i kaffegrums, bør både demokrater og republikanere søge at forankre deres politik i demokratiske mandater fra vælgerne, skriver Henrik B. Dynesen.
Det skal ikke være det værste at få børnHenrik B. Dynesen: Vi har givet, at folk ikke gider at få børn, så hvad kan man politisk gøre ved det? Lad os overveje nogle nye muligheder for at presse fertalitetsraten opad og dermed hindre vores civilisation i at uddø.
Der er noget galt, når et folk afvikler sig selvHenrik B. Dynesen: Hvorfor gider danskerne og mange andre folkeslag ikke længere at få børn nok til at reproducere sig selv? Der er noget dysfunktionelt over denne befolkningsimplosion, så lad os se nærmere på problemet, og hvad vi potentielt kan gøre for at løse problemet.
Tænk på Danmark som et ulandHenrik B. Dynesen: Det er intuitivt svært at forstå, hvor velsignet økonomisk vækst virkelig er. Det hjælper, hvis vi følger rådet fra den amerikanske økonom Tyler Cowen og betragter vores eget samfund, som vi ville betragte et udviklingsland. Tænk det, og mærk den lille uro og frygt.
Utryghed er bedre end censurHenrik B. Dynesen: Et alvorligt nederlag til ytringsfriheden truer, nu hvor politikerne vil have mere kontrol med sociale medier, og alt for få siger tendensen imod. Du bør stille dig på ytringsfrihedens side, selv hvis det koster noget af din sjælefred.
Jeg har stadig stråling på stenalderhjernenHenrik B. Dynesen: Vi har fået en irrationel frygt for atomkraft, blandt andet fra film og tv som ‘Chernobyl’. Det kræver mod at få konfronteret den radiofobi, som mange af os lider af, så vi kan gå ud fra viden og data i stedet.
Erkend din fjende – og dine kæphesteHenrik B. Dynesen: Når vi står over for en fjende, der truer os på livet, så rykker vi sammen. Men selvom vi hører krigsbragene fra Ukraine og reagerer på dem, slæber vi vores kæpheste med. Og bliver blinde for vores egne af slagsen.
Nej tak til woke som succeskriteriumHenrik B. Dynesen: Identitetspolitik blev ikke et hurtigt forbigående problem, som man kunne have håbet. Bloggeren N.S. Lyons kan hjælpe os til at forstå hvorfor, men analysen kræver lidt justering til danske forhold. Hermed et forsøg på det.
Adlyd ikke empatien – kølighed er en dydHenrik B. Dynesen: Lad ikke empatien være ledestjerne, hverken moralsk eller politisk. Det gode menneske og den dygtige politiker lyder ikke blindt empatien, men bestræber sig derimod på at aktivere en venlig og ansvarsbevidst fornuft.
Biologi frem for arbejdskultur forklarer #MeToo-moradsetHenrik B. Dynesen: Problemer med køn og sex på arbejdspladser bliver udlagt som udtryk for magthierarki og personalepolitik. Men i virkeligheden handler de i højere grad om genetiske og biologiske forskelle, som politik og samfundsværdier ikke laver om på.
Identitetspolitik er kulminationen på 60‘ernes borgerrettighederHenrik B. Dynesen: Den amerikanske kamp for borgerrettigheder og de politiserende domstole satte gang i ‘The Age of Entitlement’, som forfatter Christopher Caldwell kalder det. Dermed blev kimen til den farlige moderne identitetspolitik sået i 1960’ernes USA.