For få dage siden skrev den Socialdemokratiske kandidat Magnus Barsøe en kommentar på X om, at folk der er enige med Donald Trump skal "ud bag ved teltet og skydes." Det var en "grovkornet joke", forklarede Barsøe senere.
I går blev den konservative debattør og Trumpstøtte Charlie Kirk skudt og dræbt i et telt ved et samtalearrangement på Utah Valley University.
En debattør falder
Charlie Kirk var 31 år gammel, gift og far til to små børn. Han var ikke politiker, men konservativ aktivist, influencer og debattør med en mission: at bringe civiliseret debat til amerikanske universiteter. Hans koncept var "Prove Me Wrong" - kom og bevis, at jeg tager fejl. Han rejste til hundredvis af arrangementer, slog sit telt op og indbød studerende til samtale.
Kirk specialiserede sig i at søge konfrontation på fjendtligt territorie. Han gik direkte til liberale universiteter og udfordrede studerende til åben debat. Det var demokratisk samtale i sin reneste form. Det kan ikke være mere forskelligt fra den politiske vold, der nu har taget hans liv.
Reaktionernes karakter
Vi kender reaktionerne på Trump. Rigtig mange kalder ham ”fascist”. Og i misliebige associationstricks falder alle, der støtter Trump, let i samme kategori. Trump blev forsøgt myrdet to gange. Nu er en af hans støtter så myrdet.
Reaktionerne på mordet på Kirk afdækker noget fatalt om den politiske diskurs. På det store amerikanske medie MSNBC lød anklagen: "Du kan ikke blive ved med at have disse frygtelige tanker og sige disse frygtelige ord uden at forvente frygtelige handlinger." Her vendes årsag og virkning på hovedet. Offeret får skylden for sin egen død.
Lektor på Aarhus Universitet Andreas Bech Holm skrev på sociale medier om Kirk: "Jeg har ingen skrupler ved at hævde, at verden er et bedre sted uden ham." Det norske medie NRK's kommentator Eirik Løkke brugte mordet som anledning til endnu en kritik af Trump, mens sociale medier fyldes med jubel over Kirks død fra venstreorienterede miljøer.
De konservative stemmer
Reaktionerne fra andre miljøer er sigende. Historiker Niall Ferguson, der mødte Kirk i maj, beskrev hans "menneskelighed og integritet" og kaldte mordet "en katastrofe for amerikansk politik."
Ferguson fremhævede Kirk som "den mest tankevækkende" blandt unge konservative.
Konstantin Kisin udtrykte en dyb frygt for, hvad mordet betyder for Amerika fremover. Han sammenlignede følelsen med 11. september: "I nat føles det, som om en usynlig linje er krydset, som vi ikke vidste var der." Kisin frygter, at "spillets regler er blevet permanent ændret, og der simpelthen ikke er nogen vej tilbage til den uskyldige, fredelige fortid."
Kisin skriver om radikaliseringen i, at ikke blot politikere, men nu også debattører er genstand for attentater: "At myrde en ung far for at afholde debatter og mobilisere unge mennesker til at stemme på et parti, der repræsenterer halvdelen af Amerika? Dette er noget andet."
Mønsteret i politisk vold
Charlie Kirks mord skal ses i en bredere sammenhæng. Som Joachim B. Olsen skarpt formulerer det på X: ”For millioner af især unge amerikanere er det her deres Martin Luther King-øjeblik. Ligesom King prædikede Kirk dialog. Men med sociale medier fulde af venstreorienterede, som fejrer Kirks død, så kan man ikke andet end at frygte det værste.”
Dæmoniseringen af konservative har krævet et offer. Ekstremistisk retorik gør voldsanvendelse mod folk på højrefløjen legitim. Om det er jokes, stigmatisering eller bifald til mord, så indgår det i et mønster af retorik, der nu er udmundet i vold.
Håbet
Charlie Kirk døde for at forsvare noget fundamentalt: retten til at mødes, tale sammen og være uenige på en civiliseret måde. Hans "Prove Me Wrong"-arrangementer var essensen af demokratisk samtale. Det var argumenter mod argumenter, ikke vold mod ord.
Mordet på Kirk er ikke blot en sønderknusende smerte for hans familie. Det er et angreb på selve demokratiets grundlag.
Charlie Kirk døde for sine overbevisninger under et telt, hvor han forsvarede ytringsfriheden. Hans konservatisme var stærk og god. Hans eksempel var forbilledlig. Vi må håbe, at hans offer bærer frugt. I så fald bliver Kirk ikke en tragisk skikkelse. Men en heroisk.
