Lise Egholm har oplevet meget i sin lange karriere som lærer, skoleleder og viceskoleleder på Nørrebro. Hun har ikke mindst stået for at håndtere en meget stor stigning i antallet af elever med etnisk baggrund.
Nu er hun medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp, som meget få kendte indtil onsdag aften, da den kom med et forslag om at forbyde det religiøse hovedtørklæde i grundskolen for at bekæmpe social kontrol.
“For os i kommissionen handler det om, at man helst skal tage valget, når man er moden og klar til det. Vi synes, det er en god ting, hvis man ikke skal påduttes et tørklæde, før man går ud af 9. klasse,” siger Lise Egholm, som desuden er forfatter og foredragsholder og tidligere kåret til ‘Årets Leder’.
Blandt de kritiske røster af forslaget er Skolelederforeningen, der blandt andet har udtalt, at et forbud vil være meget svært at håndhæve. Lignende udtalelser er kommet fra Danmarks Lærerforening. Det vil Lise Egholm imidlertid ikke acceptere.
“De er bekymret for, at der bliver pålagt ekstra opgaver på deres medlemmer, og så er der nogen, der klynker i et hjørne. Hold nu op med det pjat. Nogle gange behøver tingene ikke være så indviklede. Man kan jo snakke om det med børnene, og så løser det ofte sig selv. Der vil være nogle enkelte familier, der stritter imod, men så må skolelederen tage de samtaler med de familier.”
Pigerne har intet frit valg
Et tørklædeforbud er politik, som både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i forvejen har på hylderne, men som ingen andre partier hidtil har villet tilslutte sig. Flere partier har været hurtige til at kritisere det nye forslag. Ifølge Radikale Venstre går forslaget ud på at fjerne social kontrol ved hjælp af social kontrol, men også det argument afviser Lise Egholm.
Er det ikke problematisk, at man tager valget fra pigerne?
“Det gør man netop ikke. De har ikke det frie valg. Det med tørklædet bliver meget hurtigt til, at de der få, der ikke havde tørklæde på, blev udsat for en masse spil: ‘Så er du ikke en rigtig muslim’. Der kom et skel mellem ‘dem’ og ‘os’.“
Når Lise Egholm har kigget ud over skolegården på Nørrebro, har hun lagt mærke til, hvordan hovedtørklædet har begrænset de etniske piger i deres leg og bidraget til en opdeling af børnene.
“En del af en skoles opgave er at danne til det demokratiske samfund, og derfor har det en værdi, at vi har et fællesskab. Det skal ikke være ‘dem og os’ men kun ‘os’,” siger hun.
Handler ikke om islam
Lise Egholm understreger, at hun ikke er ude i et opgør med islam. Faktisk har hun selv gjort en stor indsats for at forstå de etniske elever, forklarer hun. Hun tror fuldt og fast på, at “kendskab giver venskab”.
“Jeg har selv sørget for, at alle lærere på Rådmandsgades Skole fik et kursus i, hvordan man meget konkret skulle håndtere etniske elever. Så blev vi klædt på til den opgave, og vi skal hele tiden huske, at målet er at uddanne og danne de her kære børn, ligegyldigt hvad deres baggrund er.”
Lise Egholm mener derfor, at der er tale om en overdramatisering fra mediernes og politikernes side, når der bliver talt om, at et forbud er et radikalt indgreb. Når hun tænker tilbage, vil det snarere være at vende tilbage til udgangspunktet.
“Vi skal i det hele taget være meget bedre til at gøre op med, at de er fritaget for alt muligt. Både svømning, seksualundervisning og religion og alt muligt. For 20 år siden var der ingen, der var fritaget for noget.”
Se også Kontrasts videointerview fra december 2021 med Lise Egholm: Det er respektløst, når man ikke stiller krav.
